Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-akademiér), Landbrugsskoler (Kærhave
Husmandsskole ved Ringsted), Navigationsskoler, tekn.
Skoler o. s. v.
I Spidsen for det højere Undervisningsvæsen
staar Kjøbenhavns Universitet, der
uddanner og i Forbindelse med faste Censorer
prøver Statens vordende Embedsmænd og
virker for Videnskabens og Oplysningens Fremme
overhovedet. Det har (1916) 56 ordinære og 11
ekstraordinære Professorer, 7 Docenter og 20
»midlertidige Docenter«, i alt 94 Lærere
(foruden adskillige Overlæger ved Hospitalerne, der
tillige fungerer som Docenter), fordelte i 5
Fakulteter (det teol., det rets- og
statsvidenskabelige, det filosofiske, det lægevidenskabelige og
endelig det matematisk-naturvidenskabelige,
Univ.’s yngste Fakultet, der oprettedes 1851 som
en Følge af den stigende Bet.,
Naturvidenskaberne havde faaet i de sidste 100 Aar). Antallet af
de Studerende er 1915: 2883; fra 1875 er der
aabnet Kvinder Adgang til at blive Studenter og
immatrikuleres ved Univ. (1877-90 dimitteredes
i alt 61 Kvinder, i 1915 c. 200). Men Univ.’s Døre
er ogsaa aabne for »ikke Studerende«, idet
mange af dets Forelæsninger er offentlige og
beregnede paa at sprede Oplysning til alle
Søgende. Fattige Studerende støttes ved meget
betydelige særlige Stiftelser (som Kommunitetet
og de 4 Kollegier), en betydelig Mængde private
Legater og rundhaandede Tilskud fra Statens
Side; og det samme gælder for
»Viderekommende« (Kandidater, unge Videnskabsmænd).
Ved forholdsvis billig Skoleundervisning (dog
især i Statsskolerne) og Gratistpladser (1913
havde i Mellemskolen 2180 Drenge og 1828 Piger,
i Realklassen 411 Drenge og 372 Piger samt i
Gymnasieklasserne 612 Drenge og 149 Piger
Fripladser), ved fuldstændig gratis
Universitetsundervisning og ved de rige Midler, der
saaledes findes til Understøttelse af Studerende,
er D. et af de Lande, hvor den højere
Undervisning er mest demokratisk ordnet, og Rigsdag
og Regering har i lige Grad virket i denne
Retning. Der er da ogsaa livlig Tilgang til
Univ. fra alle Samfundsklasser, og Tilgangen,
Studiernes Form og Orden og ny Fag har
foranlediget betydelige Udvidelser af Univ. (senest
ved Opførelsen af »Studiegaarden«, især til Brug
for Laboratorierne). - For Undervisningsmidler
er der sørget ved forsk. kostbare, videnskabelige
Indretninger, saasom Universitetsbiblioteket, der
fik sin egen Bygning 1861, den bot. Have, 1874,
Stjerneobservatoriet, zool. Mus. 1869, naturhist.
Samlinger (f. Eks. min. Mus.) o. s. v.
I nær Forbindelse med Univ. staar den 1829
oprettede polytekniske Læreanstalt
med en Direktør (der f. T. [1916] ogsaa er
Lærer) samt 26 Prof. og 16 Docenter, af hvilke
Lærere nogle er fælles med Univ. Foruden en
omfattende Undervisning i de mat. og
naturvidenskabelige Fag giver Læreanstalten
Undervisning i Maskinlære, anvendt Naturvidenskab,
Vand-, Vej- og Jernbanebygning, Elektroteknik
o. s. v., og tilsvarende Eksamener kan tages
(Fabrikingeniører, Maskiningeniører,
Bygningsingeniører og Elektroingeniører). Antallet af de
Studerende er (1916) c. 700.
Farmaceuterne har siden 1892 deres egen Læreanstalt (en
Direktør, 4 Prof. og 2 Docenter).
For den højere Undervisning paa
Landbrugets Omraade virker Veterinær- og
Landbohøjskolen, der blev oprettet 1856
og meget udvidet 1892. Under en kgl. Direktør
og 6 Tilsynsmænd ledes Undervisningen af
Undervisningsraadet, der bestaar af samtlige
Højskolens Lærere (22 Prof. og 9 Docenter). Den
uddanner og prøver vordende Dyrlæger,
Landbrugs- og Havebrugskandidater,
Landinspektører, Forstmænd o. s. v. Gennemsnitstallet af
de Studerende er for de 4 sidste Aar 570.
Til Uddannelse af milit. Befalingsmænd findes
foruden de forsk. Skoler for Underklasserne
Officerskolen paa Frederiksberg Slot og
en tilsvarende Søofficerskole tillige med
forsk. Særskeler som Ride- og Beslagskolen,
Gymnastikskolen, Skibsbygningsskolen o. s. v.
Til Fremme af Kunst og Smag virker særlig
det kgl. Akademi for de skønne
Kunster paa Charlottenborg under en Direktør
med 9 Prof., 4 Docenter samt fl. a. Lærere,
Tegneskolen for Kvinder og til Dels Det
tekniske Selskabs Skole samt Det kgl.
Teater og Kapel.
Foruden de nævnte Dannelsesanstalter med
tilhørende Hjælpemidler findes en Mængde
andre Institutioner og
Foranstaltninger til Fremme af Videnskab
og Kunst, saaledes de forsk. Biblioteker,
bl. hvilke Det kgl. Bibliotek,
Universitetsbiblioteket og Statsbiblioteket i Aarhus er de største,
og Rigsarkivet, Museer og
Samlinger af forsk. Art: Thorvaldsens Mus.,
Glyptoteket, Nationalmus. (ɔ: det oldnordiske Mus.,
det etnografiske Mus., Antiksamlingen), Mønt-
og Medaillesamlingen, Statens Mus. for Kunst
med dets Samlinger af Malerier,
Billedhuggerarbejder, Afstøbninger o. s. v., Samlingen paa
Rosenborg, det nationalhistoriske Mus. paa
Frederiksborg Slot (væsentlig ved Kaptajn, Brygger
J. C. Jacobsen’s Gavmildhed), det zool. Mus.,
Tøjhuset, Folkemuseet, Kunstindustrimuseet, den
Hirschsprung’ske Malerisamling og de mange
Provinsmuseer.
Af Selskaber med videnskabelige
og kunstneriske Formaal maa
fremhæves Videnskabernes Selskab,
Oldskriftselskabet, Selskabet for Fædrelandets Historie og
Sprog, Geografisk Selskab, Kunstforeningen,
Musikkonservatoriet o. s. v. Af fremragende Bet.
er ogsaa de forsk. Fonds (ell. Stiftelser), der
er grundlagte af Private, og som har Fremme
af Videnskabelighed og Oplysning til Hoved- og
Biøjemed. Foruden Sorø Akademi, hvis rige
Midler administreres under Finansloven, maa
særlig nævnes det Rejersen’ske Fond (over 1
Mill. Kr) til Naturvidenskabernes og tekniske
Færdigheders Fremme, den grevelige
Hjelmstjerne-Rosenkrone’ske Stiftelse (Kapitalformue
2776572 Kr) bl. a. til Studiet af Historien, den
Raben-Lewetzau’ske Fond (Kapitalformue
1709298 Kr), af hvis Renter 1/4 anvendes til
Bedste for Videnskab og Kunst, den rige af Kaptajn,
Brygger J. C. Jacobsen 1876 stiftede og af
Videnskabernes Selskab bestyrede Carlsberg Fond
(3 Mill. Kr og Gl. Carlsberg Bryggeriet), hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
