Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imellem Bøgene som gl., enkeltstaaende Rester
af Fortidens Egeskove, dels som Purkrat i
Jyllands Hedeegne. Ask, Birk og Rødæl findes vel
oftest pletvis i Bøgeskoven, men danner dog
ogsaa, især i Kystskovene, store
sammenhængende Bevoksninger. I Forhold til Løvtræerne
vil Naaletræerne komme til at spille en større
Rolle, idet næsten al nyanlagt Skov er
Naaletræ, og idet Rødgran især tidligere er trængt
ind paa Bøgens Omraade; adskillige af disse
Granbevoksninger forynges dog igen med Bøg,
som desuden mange Steder har afløst Egen;
Sansen for Egekultur er dog vaagnet igen efter
lang Tids Forløb, saa ogsaa denne Træart vil
vistnok brede sig noget, medens Bøgearealet i
Hovedsagen beholder sin Størrelse. Af
Skovarealet tilhører c. 24 % Staten, c. 7 %
offentlige Stiftelser, c. 24 % Len o. a. Ejendomme
med fideikommissariske Baand, medens c. 45
% er i Enkeltmands Eje. Hovedmassen af de
private Skove er, iflg. Frd. 27. Septbr 1805,
undergivet den saakaldte Fredskovsforpligtelse,
d. v. s. Arealet skal vedblivende dyrkes i
Højskovsdrift, hvor den gl. Bevoksning afdrives,
skal der frembringes en ny, Skoven skal være
indhegnet, en Skovejendom maa ikke udstykkes
til Lodder under 55 ha, og den, der ved Køb
bliver Ejer af en Skov, maa i de første 10 Aar
kun efter særlig Tilladelse hugge til Salg i den.
D.’s Skove blev ved Matriklen af 1688 sat i
Skat efter deres Evne til at oldenføde Svin (se
Skovskyld), og denne Maalestok vedblev at
gælde til 1903, da Skov blev vurderet ligesom
al anden fast Ejendom efter Værdien i Handel
og Vandel. Foruden de direkte Skatter betaler
Skovbruget anselige Beløb i Form af Afgifter
og Retsgebyrer ved Skovauktioner, medens det
kun i ringe Grad er beskyttet ved Told paa
Træ. Man har tillagt Skovene stor Indflydelse
paa Klimaet og da især paa Regn- og
Varmeforholdene; for saa vidt Sagen er videnskabelig
undersøgt, har det ikke været muligt i D. at
paavise nogen saadan Indflydelse ud over det
Læ, som en Skov kan yde i en Afstand af i det
højeste faa Hundrede m, og som lige saa godt
tilvejebringes ved Hegnsplantninger ell.
Læbælter.
Saavel Statens som de private Skovdistrikter
bestyres af Skovridere, for saa vidt den
enkelte Ejendom er stor nok til at bære en
fagkyndig Administration; undertiden har
forskellige Skovejendomme fælles Bestyrer (hidtil
er Skoven ikke, saaledes som de store
Agerbrug, blevet forpagtet ud). Til Skovridere
antages nu oftest Forstkandidater.
Underbetjentene i Skovbruget kaldes Skovfogeder,
Opsynsmænd, Hegnsmænd, Ledvogtere
o. s. v.; det samlede Antal Tjenestemænd er
12-1300. Godt 3000 Arbejdere finder
Sysselsættelse i Skovene og det netop i
Vinterhalvaaret, da mange ellers maatte gaa
ledige; og der er Fremskridt paa dette Omraade,
idet Skovdriften som Helhed bliver mere og
mere intensiv. D.’s Skoves Værdi anslaas til
noget over 150 Mill. Kr og Værdien af den
aarlige Vedproduktion til c. 5 Mill. Kr (»Netto
paa Roden«). Ejendommelig for D. er den Rolle
i administrativ, økonomisk og tekn. Henseende,
som Privatskovbruget spiller; i andre Lande
bæres Skovbruget almindeligvis frem af Staten
som Skovejer, medens i D. de to Slags Brug er
jævnbyrdige i Teori og Praksis. Højskovsdriften
er alt overvejende i D., c. 94 % af Arealet, og
Driften særkendes ved en forholdsvis stærk
Udhugning, som muliggør nogenlunde korte
Omdrifter. Til Dels som Følge heraf er Selvsaaning
ikke saa alm. som andensteds; vi bruger megen
Saaning af Haanden og Plantning efter en ret
omhyggelig Bearbejdning af Jorden. Det
frembragte Ved blev tidligere aldeles overvejende
afhændet til Beboerne af Skovens nærmeste
Omegn, hvorfor man kunde sælge Træerne paa
Roden ell. dog nøjes med at fælde dem og
favnsætte ell. bunkelægge Veddet; efterhaanden er
en videregaaende Tildannelse blevet mere alm.,
om den end langtfra spiller samme Rolle som
f. Eks. i Norge og Sverige og store Egne af
Mellemeuropa; det meste af vort Træ bruges
nemlig til Brænde; for vor Hovedtræart, Bøg,
udgjorde Gavntræet 1878 c. 7 %, 1893 c. 17 %
og 1905 c. 22 % af den samlede Hugst.
Skovplejen er vanskelig i D., dels p. Gr. a. Skovenes
stærke Udstykning (lange Udgrænser) og det
blæsende Klima, dels fordi den diluviale og
alluviale Jordbund udvaskes langt lettere end
de Jorder, som hviler paa Klippe, og endelig
fordi Hovedtræarterne, Bøg, Rødgran og
Bjergfyr, er særlig tilbøjelige til at udøve en skadelig
Indflydelse paa Jorden. Nattefrost afsvider ofte
de unge Planter; Blæsten i Forbindelse med
stor Luftfugtighed skaber gunstige Livsvilkaar
for mange farlige Snyltesvampe, hvorimod de
skadelige Insekter hidtil har spillet en ringere
Rolle, hvilket dog nu ændres til det værre med
den tiltagende Dyrkning af Naaletræ. Musene
vandrer om Efteraaret ind fra Agermarken og
altretter store Ødelæggelser paa Skovkulturerne.
I de fleste Skove drives der tillige Jagt, og
uagtet Bestyrelsen deraf som Regel er henlagt
under Skovrideren, gør Harerne og Hjortevildtet
dog stor Skade paa Skoven.
En Undervisning i Skovbrug oprettedes 1786 i
Kiel og gives nu ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole i Kbhvn, hvor Studietiden er
6 Aar. For Skovbrugets Underbetjente er der
oprettet en »Skovfogedprøve«, til hvilken man
forberedes ved 3 Aars praktisk Uddannelse paa
Skovdistrikter.
Af særlige Skovbrugsinstitutioner er der ikke
mange: »Dansk Skovforening« er en
Sammenslutning af Skovejere og Forstmænd; »Forstlig
Diskussionsforening« er nærmest en
Sammenslutning af Forstkandidater; »De samvirkende
Skovfogelforeninger« og »Foreningen af
Skovfogedaspiranter« søger at samle de nuv. og
vordende Underbetjente. - Skrike’s Stiftelse,
Eide’s Legat og Carlsen-Lange’s Legatstiftelse har
bl. deres Formaal at fremme Skovbruget i D.
C. V. P.
Havebrug. De første planmæssig anlagte
Haver skyldes sandsynligvis Munkene, der fra
Sydeuropa indførte Frø, Planter og Podekviste
foruden en Mængde Lægeplanter. Abbed
Vilhelm til Æbeltoft, som 1160 blev indkaldt af
Biskop Absalon, skal saaledes have medbragt Salat
og forsk. andre Slags Køkkenurter. I Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
