Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 577 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Landbrug - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprettet 1866 og tæller 8500 Medlemmer, arbejder
for Kultivering af Heder, Moser og Enge og har
i denne Retning udført et særdeles omfattende
og betydningsfuldt Arbejde, hovedsagelig i
Jylland. Et nærbeslægtet, men mere begrænset
Formaal har Selskabet »Hedebruget«. Desuden
bestaar der er Række særlige Indkøbs- og
Salgsforeninger, Eksportforeninger, Planteavls- og
Frøavlsforeninger, Forsikringsforeninger,
Understøttelsesforeninger o. s. v. -
Landbrugspressen tæller et betydeligt Antal
Tidsskrifter og Ugeblade, dels med alm. landøkonomiske,
dels med specielle Formaal. Af alm. Tidsskr. skal
nævnes »Tidsskr. f. Landøkonomi« (det ældste,
beg. 1814) og »Dansk Land«. Af alm. Ugeblade
nævnes »Ugeskrift f. Landmænd«, »Vort
Landbrug« og »Dansk Landbrug«. Desuden bestaar
der en Række lokale Landbrugsblade, udg. af
Landboforeninger. Husmandsforeningerne
udgiver »Husmanden« og »Husmandshjemmet«. Af
specielle Tidsskrifter og Ugeblade skal anføres
»Andelsbladet«. »Hedeselskabets Tidsskr.«,
»Hippologisk Tidsskr.«, »Jydsk Husdyravl«,
»Maskin-Konsulenten«, »Mælkeritidende«, »Smørtidende«,
»Tidsskr. f. Biavl«, »Tidsskr. f. Fjerkræavl«,
»Tidsskr. f. Planteavl«. - De vigtigste
Statsbevillinger til egl. Landbrugsformaal er
flg. (for Finansaaret 1915/16):

	Kr.
Det landøkonomiske Forsøgslaboratorium	190000
Til Lettelse af Transport af Mergel (Hedeselskabet)	300000
Prøver med Landbrugsredskaber	10000
Tilskud til Selskabet »Hedebruget«	7000
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur	250000
Tilskud til de landøkonomiske Foreningers Planteavlsarbejde	125000
Dansk Frøkontrol	7000
Landøkonomiske Statskonsulenter	66000
Husdyravlens Fremme	795000
Mejerivæsenet	38000
Til Fremme af Husmandsbruget	118000
Landbrugskursus og Rejser	79000
Forsk. Formaal	150000
I alt	2135000

Hertil kommer c. 1 Mill. Kr, som delvis mere
indirekte vedrører Landbruget, saasom til
Landbohøjskolen, Serumlaboratoriet, Sandflugtens
Dæmpning, Veterinærvæsenet, Kontrol og
Handel med Landbrugsprodukter o. s. v. - (Litt.
vedrørende Landbrugets Beskrivelse, Historie
og Statistik: Gr. Begtrup, »Beskrivelse over
Agerdyrkningens Tilstand i D.«, 1-7 [1803-12];
»Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers
nuv. Tilstand i økonomisk Henseende«
[»Amtsbeskrivelserne«], 1-19 [1826-44]; C. F.
Wegener, »Liden Krønike om Kong Frederik og
den danske Bonde« [1843]; C. Christensen,
»Agrarhistoriske Studier«, 1-2 [1886-91]; V.
Falbe-Hansen, »Stavnsbaandsløsningen og
Landboreformerne«, 1-2 [1888-89]; E. Holm,
»Kampen om Landboreformerne« [1888]; V.
Falbe-Hansen og Will. Scharling,
»D.’s Statistik«, 2 Bd [1887]; H. Hertel, »D.’s
Jordbrugshistorie og Statistik«, i
»Landmandsbogen« 1. [1895]; C. C. Larsen, »Det d.
Landbrugs Hist.« [1895]; J. B. Krarup [og S. C.
A. Tuxen], »Beskrivelse af Landbrugets
Udvikling i D. fra 1835 til Nutiden«, 1-6 [1895-
1912]; R. Schou, »Om Landbruget i D.« [1900];
B. Bøggild, »Mælkeribruget i D.«, 3. Udg.
[1908]; K. Hansen, »Fortegnelse over d.
Landbrugsskr.« [1900]; J. C. B. la Cour, »Danske
Gaarde«, 1.-3. Samling [1906-16]; Th.
Madsen-Mygdal, »Landbrugets Ordbog«, 1.-4.
[1908-14] [heri bl. a. Personalhistorie]; H. C.
Larsen, »Landøkonomisk Aarbog« [aarlig
siden 1900]; N. P. Jensen, »Dansk Landbrug
ved Overgangen til 20. Aarh.«, 1-2 [1902];
»Landbrugsforhold i D. siden Midten af 19.
Aarh.«, udg. af Statens statistiske Bureau [1911]
[heri Fortegnelse over offentlige
landbrugsstatistiske Publikationer]; G. Elbrecht, »Danske
Mejerier« [1915-16]; M. Pedersen,
»Landbrugets Rentabilitet« [1916]; H. Hertel,
»Andelsbevægelsen i D.« [1916]).
K. H-n.

Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri.

Skovbruget omfatter (1907) c. 3242 km²
(c. 8 % af det egl. D.). Opr. har det meste af
Landet været træbevokset; men Skovarealet
formindskedes efterhaanden og naaede sit
Minimum (c. 1520 km²) henimod 1840, da megen Skov
var gaaet over til Agerbrug, bl. a. som
Erstatning for Græsningsretten i de tidligere
Fællesskove. Senere er D.’s Skovareal steget stærkt
ved Nykultur paa Heder og Klitter, ved
Indtagelse af Bondejord og ved Afrunding af gl.
Skovarealer, og alt tyder paa, at denne Bevægelse
vil fortsættes en Tid endnu, om end aftagende.
D.’s Skove er stærkt spredte (se Generalstabens
Kort over det til Skovdrift benyttede Areal i
D. 1888), idet Landet kun har faa store
Skovstrækninger, men mange Smaaskove og smaa
Skovejendomme. Den første Trævækst i D. efter
Istiden har væsentligst været Birk, Bævreasp og
Skovfyr, af hvilke den sidste helt uddøde, efter
at den paa store Strækninger var fortrængt af
Egen, som atter har maattet afgive største
Delen af sit Areal til den endnu mere
skyggetaalende Bøg. Først efter adskillige Aarh.’s
Forløb fik D. igen Naaletræer i sine Skove, idet
Rødgran, Ædelgran, Skovfyr og Lærk m. fl. blev
indførte efter 1763; noget senere kom Bjergfyr
og Hvidgran til, og der gøres stadig Forsøg med
ny Træarter, især fra Nordamerika, af hvilke
Douglasgran, Tidselgran og maaske Pinus
contorta kan siges at være egnede til at faa en stor
Udbredelse. Bl. de nu bevoksningsdannende
Træarter er Bøgen mest fremtrædende, c. 33
% af Arealet, og den findes mest i
sammenhængende, rene Bevoksninger paa Øerne og i
den østlige Halvdel af Jylland; noget lgn.
gælder om Rødgranen, som udgør Hovedmassen
af vort Naaletræ, der i alt indtager c. 41
% af Skovarealet; men medens Rødgranen
findes spredt over hele Landet, om end især paa
mager Jord, saa er Bjergfyrren, D.’s andet
Hovedtræ bl. Naaletræerne, næsten udelukkende
knyttet til de nyindtagne Arealer i Heder og
Klitter. Ved Siden af Bøgen optræder adskillige
andre Løvtræer, som dog tilsammen kun
indtager c. 10 % af Arealet; vigtigst bl. dem er
Egen, som findes dels i rene Bevoksninger, dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>