Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dajarmur, se Nanga Parbat. - Dajon, Nicolai, dansk Billedhugger, (1748-1823) - Dakaljeh, Prov. i Nedre-Ægypten, ved den højre Bred af Nilens Damiat-Arm - Dakar, By i den fr. Koloni Senegambien, ligger piaa Sydkysten af den Halvø, der ender i Kap Verde - Dakhma kaldes hos Parserne det Taarn, hvorpaa de Troendes Lig udsættes - Dakiki, Abu Mansur Muhammed, fra Tus, pers. Digter, der levede ved Samanidernes Hof - Dakota, se Sioux. - Dakota, tidligere Territorium i U. S. A., der 1889 deltes i North D. (s. d.) og South-D. (s. d.) - Dakotalagene, nogle af Sandstene, Konglomerater og Ler (med Brunkul) bestaaende Fersk- og Brakvandsaflejringer - Dakryoadenitis, Betændelse i Taarekirtlen, sjælden Sygdom. - Dakryocystitis er Betændelse i Taaresækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dajon [da’sjåŋ], Nicolai, dansk
Billedhugger, f. i Kbhvn 21. Jan. 1748, d. smst. 12.
Decbr 1823, gennemgik Kunstakademiet, vandt
1766 dettes store Guldmedaille for Relieffet
»Israeliterne samler Manna i Ørkenen« og
arbejdede en Tid under Wiedewelt; med
Stipendium opholdt han sig 1775-81 i Rom, blev efter
sin Hjemkomst Medlem af og afløste 1803
Wiedewelt som Prof. ved Akademiet, til hvis
Direktør han senere valgtes to Gange, 1815 og
1818. De mest kendte af D.’s lidet betydelige
Arbejder er de draperede Statuer »Tapperhed«
og »Borgerdyd« paa Frihedsstøttens Sokkel, til
hvilke Abildgaard rimeligvis har leveret
Udkast, samt den ganske livfulde Buste af A. P.
Bernstorff, der findes paa Rosenborg, og nogle
Gravmæler paa Assistens Kirkegaard over
Digteren Samsøe, Billedhuggeren Weidenhaupt og
Boghandler Søren Gyldendal.
S. M.
Dakaljeh [da’ah’li.jeh], Prov. i Nedre-Ægypten,
ved den højre Bred af Nilens Damiat-Arm og i
N. begrænset af Mensaleh-Søen, 2600 km2 med
(1912) 932000 Indb. Den bestaar af et af
utallige Kanaler gennemskaaret frugtbart
Deltaland, der frembringer Korn, Bomuld, Hør,
Indigo, Tobak o. a. Hovedstaden er Mansurah ved
Nilen.
C. A.
Dakar, By i den fr. Koloni Senegambien,
ligger paa Sydkysten af den Halvø, der ender
i Kap Verde, og adskilt fra Øen Gorée ved et
kun 2 km bredt Stræde. (1911) 20000 Indb. D. er
den eneste Havn i Senegambien, der byder
sikker Ankerplads for store Skibe. Havnen, der
blev bygget 1904-08, er 8 m dyb, har 3 Dokker
for Handelsskibe, Tørdok, Marinearsenal og
Torpedobaadsstation; den er Kulstation for
Messageries maritimes’ Skibe til Sydamerika og er
den vigtigste Handelsplads i Kolonien. Byen
blev grundlagt 1862, den første Havn aabnet
1867, og 1885 fik den Jernbaneforbindelse med
St Louis.
C. A.
Dakhma kaldes hos Parserne det Taarn,
hvorpaa de Troendes Lig udsættes. Efter
Mazdalæren maa nemlig hverken Jorden ell. Ilden
besmittes ved Berøring med døde Legemer:
derfor har Tilhængere af denne Tro bibeholdt
den Skik at udsætte Ligene for at lade dem
fortæres af Rovfugle, en Skik, der kendes fra
forskellige andre Egne i Asien, og givet den
Religionens Sanktion. I Irans tørre Klima synes
denne Skik ikke at have medført Ulemper ell.
Sundhedsfare. D. er et rundmuret Taarn, hvis
Overflade skraaner nedad mod Aabningen i
Midten, gennem hvilken de afpillede Knogler
efterhaanden kastes ned for at give Plads til ny
Lig. D. findes i de Egne af Persien, der huser
parsiske Kolonier, bl. a. i Jezd og uden for
Teheran. Ogsaa Parserne i Bombay har D.
Undertiden betegnes disse med det poetiske
Navn »Tavshedens Taarne«.
A. C.
Dakiki, Abu Mansur Muhammed, fra
Tus, pers. Digter, der levede ved Samanidernes
Hof. Han nævnes af Biograferne som en af
Nuh ibn Mansur’s (976-997) Hofdigtere, men
synes at være død allerede i de første Aar af
dennes Regering. Af hans Produktion er
enkelte Lovdigte og lyriske Digte bevarede samt
hans Part af »Kongebogen« (»Shahname«). Nuh
ibn Mansur overdrog ham nemlig det Hverv at
besynge den pers. Sagnhistorie og
Oldtidshistorie i et stort Epos, men han fik kun
skrevet c. 1000 Vers, omhandlende Zoroaster’s
Historie, da han blev dræbt af en ung tyrk. Slave.
Af den Omstændighed, at han tog netop
Zoroaster’s. Optræden op til Behandling først, samt
af et enkelt Sted i hans lyriske Digte har man
villet slutte, at han, trods sit strengt
muhammedanske Navn, var Tilhænger af den gl. Tro.
Firdausi, der fortsatte og fuldendte
»Kongebogen«, optog D.’s 1000 Vers uforandrede heri.
De bevarede mindre Digte af D. er udgivne
af Ethé i Afh.: »Rudagi’s Vorläufer u.
Zeitgenossen« (»Morgenländische Forschungen«
Leipzig 1875).
A. C.
Dakota [eng. də’kouta], se Sioux.
Dakota [də’kouta], tidligere Territorium i
U. S. A., der 1889 deltes i North D. (s. d.)
og South-D. (s. d.), der begge samtidig
ophøjedes til Stater. D., der forkortet skreves
D. T., var opr. en Bestanddel af det tidligere
Louisiana og blev først 1861 organiseret som
Territorium. Ved Regulering af Grænserne og
Nydannelse af Territorierne Idaho (1863) og
Wyoming (1868) blev dets Omfang betydelig
indskrænket. Hovedstad i D. var indtil 1883
Yaukton og 1883-89 Bismarck.
H. P. S.
Dakotalagene [eng. də’kouta], nogle i det
Indre af de forenede Stater forekommende, af
Sandstene, Konglomerater og Ler (med
Brunkul) bestaaende, til det øvre Kridt
(Cenomanetagen) hørende Fersk- og
Brakvandsaflejringer, der indeslutter en fattig Fauna, navnlig af
Brakvandsdyr, samt talrige Planterester.
J. P. R.
Dakryoadenitis, Betændelse i Taarekirtlen,
sjælden Sygdom.
Dakryocystitis er Betændelse i Taaresækken.
Den kan være 1) akut, D. phlegmonosa, i
hvilket Tilfælde der danner sig en stor,
smertefuld Byld ved indre Øjekrog med Svulst af
Øjelaag og tilgrænsende Dele af Næse og Kind.
Kommer denne Byld ikke under tidlig
Behandling (Operation), aabner den sig af sig selv i
Reglen ved Overgang mellem Næse og nedre
Øjelaag, og der er da Tilbøjelighed til, at
denne Aabning ikke vil lukke sig igen, men at der
bliver en Taarefistel tilbage. 2) kronisk, i
Reglen kaldet Blennorhoea sacci lacrymalis,
viser sig ved stadig Taareflaad og ved Udflaad
af Materie gennem Taarepunkterne, naar man
trykker paa Taaresækken. Som oftest ligger
der en ikke paaagtet kronisk Betændelse til
Grund for den akutte, saa at denne kun er en
akut Opblussen af den kroniske. - Aarsagen
til D. er næsten altid et daarligt Afløb for
Taarerne fra Taaresækken til Næsen, hvorfor den
hyppigst foranlediges af Snue, naar den
katarralske Svulst fortsætter sig op i Taarekanalen.
Taaresækken afgiver da en god Jordbund for
de alm. betændelsesvækkende Bakterier, der
med Taarestrømmen føres ind i den uden at
kunne komme videre. Sygdommen er for saa
vidt farlig for Øjet, som selv den ubetydeligste
Læsion af Hornhindeepitelet giver Anledning
til voldsomme, overordentlig smertefulde
Betændelser, idet Pusset fra Taaresækken inficerer
Saaret. I de fleste Tilfælde, hvor ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
