- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var dog langtfra, at disse Bestræbelser
overalt fandt en gunstig Modtagelse. Saaledes
skrives der, i Beg. af 1820’erne, i en Kritik af
et eng. Projekt til en Dampvogn til Forsendelse
af alle Slags Varer og til Brug for Rejsende paa
sædvanlige Veje uden Medhjælp af Heste, efter
at Forf. har bemærket, at den paagældende
Dampvogn endnu ikke er prøvet i Praksis: »Man
bør ikke bryde sig saa meget om at erstatte
Hestene for Vognen (thi Gud har skabt fl. Heste
end Mennesker, og mangt et Menneske er endog
det, man kalder »en Guds Stridshingst«), men
snarere om, hvorledes man ved en ell. anden
let og simpel Mekanisme kan spare i Hestekraft,
saa at Trækkraften formindskes for Heste
og Mennesker. Lettelse af en Byrde er
tilstrækkelig for den, som ikke helt kan blive fri for den«.
Den gl. Forf. har næppe kunnet ane, at hans
iilos. Betragtninger et Hundrede Aar senere
skulde danne ligesom Grundlaget for den
moderne C., der jo netop er den lette og
simple Maskine, som vel ikke overflødiggør
Menneskets Muskelkraft, men dog i høj Grad
letter Mennesket Arbejdet ved at bevæge sig
fremad.

Det samme Grundprincip genfinder man da
allerede i den første C.-lignende Maskine, man
kender: den af Forstmanden, Friherre von
Drais
i Mannheim 1817 opfundne og
konstruerede Draisine (Fig. 1). Denne Maskine,
som man kan kalde for en »Løbe-C.«, bestod
af to, forholdsvis smaa, i Linie efter hinanden
anbragte Hjul, som sad i en Ramme af Træ
med en vandret Vange, hvorpaa var befæstet
en Saddel for Rytteren ell. rettere Løberen. Den
Person, som vilde benytte Draisinen, maatte
nemlig stille sig overskrævs over Sadlen,
saaledes at han med Taaspidserne kunde støde fra
imod Jorden. Medens Maskinen paa denne
Maade fik Fart paa henad en god og lige Vej,
støttede Løberen Brystet mod en Tværbom,
anbragt oven over Forhjulet og forsynet med to
Haandtag for Hænderne. Hjulene kunde ikke
drejes til Siden, og Maskinen kunde derfor kun
løbe lige ud.

Draisinen vakte til at begynde med megen
Opsigt og fandt mange Velyndere; de unge
Modeherrer fornøjede sig om Eftermiddagen
ved »en Løbetur« med Draisinen paa Byernes
Spadseregange, men fremkaldte naturligvis
herved en stærk Uvillie i den ældre Del af
Befolkningen, som stillede Krav om Forbud mod
Draisinens Benyttelse. Disse Krav blev mødt med
Modkrav om Anlæg af særlige, for Draisinerne
reserverede, velholdte 4 Fod brede Stier af
Kørebanen. Fra Tyskland vandrede Draisinen
ind i Frankrig, hvor man forbedrede den ved at
gøre Forhjulet drejeligt, saa at Maskinen kunde
styres med Hænderne under Kørslen. I England
forbedrede man Konstruktionen yderligere (1821)
ved over Forhjulet at anbringe et Haandsving,
som kunde bevæges frem og tilbage.
Haandsvinget bar forneden en Fjerdedel af en
Tandsektor, som indgreb i et Drev paa
Forhjulsakslen. Naar Haandsvinget med begge Hænder
blev trukket tilbage, blev Draisinen derved
drevet fremad; naar man derefter stødte
Haandsvinget fra sig, var Tandsektoren ikke i
Indgribning med Drevet og bevægede saaledes ikke
Draisinen baglæns. Haandsvinget tjente tillige
til Maskinens Styring ved Drejning af Forhjulet.
Denne Konstruktion fik i England Navnet Dandy
horse
(Fig. 2).

Det viste sig dog snart, at den Udbredelse,
Draisinen saa hurtigt havde vundet i fl. europ.
Lande, væsentligst skyldtes et Modelune. Det
var et upraktisk Stykke Legetøj, som man snart
blev ked af, og fra Beg, af 1830’erne hører man
ikke mere til disse Maskiner.

Der skulde nu hengaa det meste af en
Menneskealder, inden C. opstod i en ny og væsentlig
forbedret Skikkelse. Paa et mek. Værksted i

illustration placeholder
Fig. 1. Draisinen. Friherre v. Drais’s første

Forsøgsmaskine (1817).


illustration placeholder
Fig. 2. »Dandy-horse« (1821).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free