Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam., Buske ell. smaa Træer med hele Blade - Cygnidæ, Cygnus, se Svaner. - Cygnus (astron.), se Svanen. - Cygnæus, Fredrik, finsk Digter og Historiker, (1807-1881) - Cygnæus, Uno, Folkeskolens Grundlægger i Finland, (1810-1888) - Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haver og har omtr. samme Udbredelse i Norge
som Alm. Kvædetræ.
A. M.
Af C. japonica findes Varieteter med
gulagtige ell. hvide Blomster. De er anvendelige til
Plantning i Busketter, paa Rabatter og til
Hække. Hovedarten formeres ved Frø og Varieteterne
ved Aflægning.
L. H.
Cygnidæ, Cygnus, se Svaner.
Cygnus (astron.), se Svanen.
Cygnæus [syg-], Fredrik, finsk Digter og
Historiker, f. 1. Apr. 1807 i Tavastehus, d. 7.
Febr 1881 i Helsingfors. C. boede under sin
Skoletid i Petrograd, hvor Faderen, tidligere
Præst i Finland, blev Biskop ved de evang.-luth.
Menigheder. Han blev Student 1823 og boede i
Biskop Tengströms Hus, hvorved et livsvarigt
Venskab med Runeberg blev sluttet. Efter
Universitetets Brand 1829 i Åbo og dettes Flytning
til Helsingfors flyttede C. til denne By og hørte
til »lördagskvällarnes« Kreds. Han var Lærer i
de politiske Videnskaber ved Kadetskolen 1833
-37, blev 1839 Rektor for »Trivialskolen« i
Helsingfors og s. A. Docent i Historie ved Univ.
1843-47 var C. paa en Studierejse i mange
europ. Lande og opholdt sig da især i Rom og
Paris, hvor han beskæftigede sig med Kunst- og
Arkivstudier. 1848-53 var han konstitueret Prof.
i Historie og fik 1854 det nyoprettede Professur
i Æstetik. C. var Medlem af den ligeledes
nyoprettede finske Kunstforening og Formand for
»den finska vetenskapssociétén«. - Af C.’s Digte
skal nævnes: »Istappar« (1837-41) og
»Vandringsbilder« (1843-47). Han manglede sikker
Formsans og Herredømme over sin højt
svævende Fantasi; derfor blev hans Digtning uklar
og aldrig populær, trods Tankens Dybde og
Indholdets Lødighed. Som Historiker lededes
han tit af sin glødende Fædrelandskærlighed til
Overdrivelser, skønt hans Viden var dyb og
hans Kildeforskning grundig. Af stor Værdi er
»Bidrag till de nordeuropeiska folkens historia,
hemtade ur sydeuropeiska källor« (1. Del 1849)
og mange Biografier. Bl. C.’s litteraturkritiske
Skr indtager hans Fortolkning af
Kullervo-Sangen fra Kalevala (1853) den første Plads. Til
Forstaaelsen af Runeberg har han bidraget med
»Om Fänrik Ståls sägner« (1861) og »Om Johan
Ludvig Runeberg« (1873), ved hvilke han
aabnede sit Folks Øjne for Runeberg’s nationale
Digtnings høje Værd. Ved sin sjældne
Veltalenhed, ædle Personlighed og mægtige Fantasi
virkede C. vækkende paa sin Samtid, især den
studerende Ungdom, og forstod at give alle de
mangfoldige Kulturbestræbelser, som han kom i
Berøring med, en Understrøm af begejstret
Ansvarsfølelse og Higen efter et fælles Maal:
Fædrelandets Vel. Hans Tale om »Finlands Navn«
ved en Friluftsfest uden for Helsingfors 13. Maj
1848, da »Vårt land« første Gang blev sunget,
glemmesaldrig i Finland.
Eva M.
Cygnæus [syg-], Uno, Folkeskolens
Grundlægger i Finland, f. 12. Oktbr 1810 i
Tavastehus, d. 2. Jan. 1888 i Helsingfors. Efter endte
akad. Studier blev C. præsteviet 1837. Han
virkede 2 Aar som Præst og Lærer i Wiborg og
blev derefter Præst for Landsmænd ved den
evang.-luth. Menighed i det russ.-amer. Selskabs
Koloni i Sitka i Nordvestamerika. Der var han
1840-45. Derefter opholdt han sig i Petrograd
til 1858, optaget af forsk. kirkelige og
pædagogiske Opgaver. Han studerede og modtog
stærke Indtryk af de tyske Pædagoger
Pestalozzi, Fröbel, Diesterweg o. a. samt fik rig
Erfaring om Folkeoplysningens Standpunkt i forsk.
Dele af sit Fædreland ved Berøring med de
Arbejdere, som derfra søgte ind til
Kejserstaden. I hans Hjemland var der en vaagen
Interesse for at faa oprettet en god Børneskole.
1856 overdrog Senatet til Domkapitlerne at ordne
et virkeligt Folkeskolevæsen, og disses Forslag
blev offentliggjort. Imod dette Forslag
polemiserede C., idet han hævdede Folkeskolens fri
Stilling i Modsætning til Domkapitlerne, som
vilde stille det vordende Skolevæsen under
Kirkens Myndighed og gøre Skolen til en
Forberedelse til Konfirmationsundervisningen. 1858
fik C. af Senatet Ordre til at rejse til forsk.
Lande for at studere Folkeundervisningen.
Senere indgav han Beretning og fuldstændigt
Forslag, som blev Grundlag for den endelige
Folkeskoleordning 1866. C. var 1861 blevet Inspektør
for Folkeskolerne i Landet, ordnede de første
Seminarier og var Forstander for Jyväskylä
Seminarium (finsk) 1863-69. 1870 blev han
Medlem af Centralstyrelsen for Skolevæsenet. - C.’s
Grundprincipper m. H. t. Skolen var flg.: 1)
»Læreren gør Skolen«; derfor maa
Seminarieuddannelsen gøres saa grundig og god som
mulig, den skal omfatte 4 Aar, og med
Seminarierne skal forbindes Børnehave og
Normalskole til Øvelse. 2) Folkeskolen skal være
Begyndelsesskolen for alle Samfundsklasser; den
skal kunne give tilstrækkelig Almendannelse. 3)
Grundvolden for en sand Folkedannelse er den
kristelige Opdragelse i Hjemmet, hvis vigtigste
Faktor Kvinden er; derfor skal der allerførst
oprettes Pigeskoler med dannede Lærerinder.
4) Skolen skal hvile paa en bibelsk-kristelig
Grund, men have en praktisk Retning for Øje;
derfor 5) skal Haandarbejde bruges som
formelt Dannelsesmiddel og saavel ved Skole- som
Seminarieundervisningen sidestilles med
Hovedfagene.
Eva M.
Cykel (eng. cycle [sa^ik£], fr. cycle [sikl],
tysk »Fahrrad«), et Køretøj, i Alm. bestaaende
af to med Luftringe forsynede Hjul
(undertiden med tre Hjul), anbragte i et af Staalrør
bestaaende Stel, som bærer en Saddel, hvorpaa
den Person sidder, der benytter Køretøjet, idet
han driver dette fremad ved Muskelkraften i
Benene, som gennem en Pedalbevægelse og
Kæde- ell. Stangtræk overføres til Cyklens
Drivhjul.
Historisk Udvikling. Ønsket om at
fremstille et mekanisk Køretøj, som kunde
overflødiggøre Heste og andre Trækdyr, har
igennem Aartusinder beskæftiget Menneskeaanden.
Talløse er de Forslag og mere ell. mindre
praktiske Forsøg herpaa, som i Tidernes Løb har set
Dagens Lys. De fleste Bestræbelser gik ud paa
at konstruere store Køretøjer, som kunde
transportere mange Personer ell. store Byrder ad
Gangen, og hvor Drivkraften enten var sindrig
kombinerede Fjedre og Urværker ell. - fra
Beg. af 19. Aarh. - den ny Elementarkraft,
Dampen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
