- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
45

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clarke, Edward Daniel, eng. Mineralog og Oldgransker (1769-1822) - Clarke, Frank Wigglesworth, amer. Kemiker, f. 1847 - Clarke, Henri Jacques Guillaume, Hertug af Feltre, Marskal af Frankrig (1765-1818) - Clarke, Jacob Augustus Lockhart, eng. Læge (1817-80) - Clarke, James Freemann, amer. unitarisk Teolog (1810-88) - Clarke, Jeremiah, eng. Komponist (1668-1707) - Clarke, Mary Cowden, eng. Forfatterinde (1809-98) - Clarke, Samuel, eng. Teolog og Filosof (1675-1729) - Clarkes Fork, Clarkes River, Flod i U. S. A. - Clarke's Maskine - Clarkes River, se Clarkes Fork - Clarke's Søjle, se Rygmarv - Clarkia, Slægt af Natlysfam.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hieroglyfskriften tydedes af Champollion, saa man,
at Kisten var udført for Nektanebos I.
V. S.

Clarke [k£a.ək], Frank Wigglesworth,
amer. Kemiker, f. i Boston 1847, Prof. i Kemi
i Cincinnati 1874-83, siden 1883 Chief Chemist
of the U. S. Geological Survey
, Formand for
den internationale Komité for Atomvægte og
Medlem af mange videnskabelige Selskaber. Han
har i forsk. Tidsskr offentliggjort en Mængde
Arbejder, særlig af miner. Natur; af selvstændig
udgivne Arbejder kan nævnes: Weights,
Measures and Moneys of all Nations
(1875),
Constants of Nature, Part I. Table of specific
gravity for solids and liquids
(1888) og
Recalculation of atomic weights (1897).
R. K.

Clarke [k£a.ək], Henri Jacques
Guillaume
(1765-1818), Hertug af Feltre,
Marskal af Frankrig, hørte til en adelig irsk
Familie. Han traadte tidlig ind i den fr. Hær, blev
1792 Oberstløjtnant og udmærkede sig under
Felttoget Foraaret 1793, hvorpaa han blev
udnævnt til Brigadegeneral. Under Terrorismen
blev han p. Gr. a. sit Adelsskab afsat og kastet
i Fængsel, af hvilket han dog udfriedes af
Carnot, der gjorde ham til Chef for
Militærkomiteens topografiske Bureau. 1795 blev han
Divisionsgeneral, hvorpaa Direktoriet sendte ham
i diplomatisk Øjemed først til Wien og derpaa
til Italien for at holde Øje med den Direktoriet
meget mistænkelige General Bonaparte. C.
sluttede sig imidlertid snart meget nøje til denne
og blev derfor kaldt tilbage i Unaade og
berøvet sine Embeder og Værdigheder. Disse fik
han dog tilbage efter 18. Brumaire og blev 1800
af Bonaparte sendt til Dept Meurthe for at
lægge alt til Rette for Fredsunderhandlingerne
i Lunéville. Derefter var C. i 3 Aar Gesandt
ved Kongen af Etruriens Hof. I Felttogene
1805-06 ledsagede han Kejseren, som gjorde ham
til Militærguvernør i Wien (1805) og Berlin
(1806), hvor han regerede med Jernhaand. 1807
overtog han Krigsministeriet og forvaltede det
i en Aarrække med stor Energi og Omsigt.
Skønt Napoleon overøste ham med
Velgerninger, svigtede C. ham dog; 8. Apr. 1814, endnu
før alt var tabt, stemte han for Kejserens
Afsættelse. Efter Ludvig XVIII’s første
Tilbagekomst blev han Pair af Frankrig, flygtede efter
Napoleon’s Tilbagekomst fra Elba, med Ludvig
til Gent og blev endelig, efter Waterloo,
Krigsminister 1815-17 og Marskal af Frankrig,
Tidlig affældig trak han sig 1817 tilbage til sit
Slot Neuviller, ikke langt fra Liège, hvor han
døde.
(F. J. M.). P. L. M.

Clarke [k£a.ək], Jacob Augustus
Lockhart
, eng. Læge, f. 1817 i London, d. 25. Jan.
1880. C. studerede ved Guy’s og St Thomas’
Hospitaler; da han var blevet Læge, gav han
sig nærmest af med Centralnervesystemets
Fysiologi og Histologi, og fra 1871, da han blev
Læge ved Hospital for Epilepsy and Paralysis,
ogsaa med disse Sygdommes kliniske Former.
Han har skrevet en lang Række fortrinlige Afh.,
navnlig i Philosophical Transactions (1851-68).
Efter ham er de »Clarke’ske Søjler«, hvormed
menes nogle Grupper af Ganglieceller i
Rygmarven i nederste Del af Brystet og øverste
Del af Lændepartiet, opkaldte.
G. N.

Clarke [k£a.ək], James Freemann, amer.
unitarisk Teolog (1810-88), modtog sin
Uddannelse paa det ortodokse Harvard College, var
derefter Præst for en unitarisk Menighed i
Louisville i 7 Aar og kom 1840 til Boston, hvor
han samlede en Menighed om sig. Han har
været en af de ivrigste til litterært at gøre
Propaganda for Unitarismen.
A. Th. J.

Clarke [k£a.ək], Jeremiah, eng. Komponist
(1668-1707), Organist ved Paulskirken i London
og (siden 1704) ved Royal Chapel. Hans
Anthems erhvervede sig stort Ry; fremdeles har
han komponeret Kantater og (sammen med den
yngre Purcell) fl. Operaer.
A. H.

Clarke [k£a.ək], Mary Cowden, eng.
Forfatterinde (1809-98), har bl. a. udg. A Complete
Concordance to the Works of Shakespeare
(1845),
et vægtigt Bidrag til Shakespeare-Litt.
I. O.

Clarke [k£a.ək], Samuel, eng. Teolog og
Filosof (1675-1729), f. i Norwich, studerede i
Cambridge og blev stærkt paavirket af Newton
og Boyle. 1709 blev han Hofpræst i London.
Et teol. Skrift førte til en Anklage for Kætteri
1714, men C. klarede behændigt Sagen, der var
forelagt Overhuset. Som Filosof hævder C., i
Tilslutning til Newton, Rummet som et
Sensorium dei, og af Tidens og Rummets
Uendelighed skulde følge »den første Aarsags« (Guds)
Uendelighed, en Argumentation, hvis Fejl blev
skarpt paavist af Leibniz. I sin Morallære
polemiserer C. mod Hobbes; Moralen skal ikke
hvile paa Erfaringer, men være givet a priori;
de forbryderiske Handlinger hviler dybest set
paa samme Fejl som at ville mene, at en
Trekant kunde have tre rette Vinkler. C. forsvarer
ogsaa ivrigt »Villiens Frihed« og Sjælens
Udødelighed. En Udgave af hans filos. Skr udkom i
4 Bd (London 1732-42).
A. T-n.

Clarkes Fork [’k£a.əks-’få.ək], Clarkes
River
, Flod i U. S. A., opstaar i Montana ved
Foreningen af Flathead River og Bitter Root
River, gennemstrømmer den nordligste Del af
Idaho og det nordøstligste Hjørne af
Washington og træder ind paa kanadisk Omraade, hvor
den udmunder i venstre Bred af Columbia River.
C. F., der er 600 km lang, er en udpræget
Bjergflod.
H. P. S.

Clarke’s Maskine [k£a.əks-], en
magnetoelektrisk Rotationsmaskine, i hvilken den Akse, der
bærer de to roterende Induktionsruller, staar
vinkelret paa den faste Staalmagnets Plan.
Beskrevet 1836 i »Poggendorff’s Annalen«, 39. Bd,
og i Philosophical Magazine.
K. S. K.

Clarkes River [’k£a.əks-’rivə], se Clarkes
Fork
.

Clarke’s Søjle [k£a.əks-], se Rygmarv.

Clarkia, Slægt af Natlysfam., enaarige Urter
ell. Stauder med smukke, store og enkeltvis
staaende Blomster, hvis 8 Støvdragere er ulige
lange. 5 Arter fra det vestlige Nordamerika. C.
pulchella
Pursh. bliver 30-50 cm høj og har
rosenrøde Blomster i Juli-Aug.; der findes fl.
Varieteter af denne, dels med hvide Blomster
(C. p. flore albo), dels med mørkkarminrøde (C.
p. pulcherrima
), dels med fyldte Blomster (rød:
C. P. flore roseo pleno, hvid: C. p. flore albo
pleno
). C. elegans Lindl, bliver noget højere og
er stærkere grenet, Blomsterne er violet-rosa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free