Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - clarigatio (lat.) - Clarin, se Alasy Ureña, L. - Clarinda, By i U. S. A., Stat lowa - Clarino (ital.; fr. clairon, eng. clarion) - Clarisserinder, Nonneorden, stiftet af den hellige Clara 1212 - Clarit - Clark, Alvan, amer. Optiker (1804-87) - Clark, Andrew, Sir, eng. Læge (1826-96) - Clark, Charles Heber, amer. humoristisk Forf. og Journalist, f. 1841 - Clark, John Bates, amer. Socialøkonom, f. 1847 - Clarke, Edward Daniel, eng. Mineralog og Oldgransker (1769-1822)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsteskab, Fetialerne, under bestemte
Ceremonier og efter en fast Formular, men gik senere
af Brug.
A. B. D.
Clarin, se Alasy Ureña, L.
Clarinda [k£ə’rində], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 150 km SV. f. Desmoines ved Nodaway
River. (1910) 3832 Indb. C. er
Jernbaneknudepunkt og driver Uldindustri.
H. P. S.
Clarino (ital.; fr. clairon, eng. clarion), Navnet
paa den i ældre Tid benyttede høje Trompet,
der havde en snævrere Mensur end den dybere,
saakaldte Principaltrompet. Den benyttedes
fornemmelig som melodiførende Instrument blandt
Messinginstrumenterne. I ældre Partiturer
betegner C. det samme som Tromba, Trompet.
S. L.
Clarisserinder, Nonneorden, stiftet af den
hellige Clara 1212; de kaldte sig »de fattige
Kvinder« ell. »Damianistinderne« efter
Moderklosteret, San Damiano, og er Frants fra
Assisi’s anden Orden. I de første Aar fulgte de
Frants’ mundtlige Raad; men efter at han
havde nedskrevet en Regel for sine Brødre, gav
han, paa Clara’s Bøn, en lgn. Regel for sine
Søstre, C.-Reglen, der paabød fuldstændig
Fattigdom, streng Faste og stadig Tavshed. I nogle
Aar maatte de gaa ind under
Benediktiner-Reglen, men Clara rastede ikke, før hun fik
Paven til at give hendes Nonner Frants’ Regel,
og han stadfæstede den 15. Apr. 1253, faa
Maaneder før hendes Død. C. udbredte sig hurtig,
ogsaa til Norden; men overalt, undtagen i
Italien og Spanien, modtog de den af Pave Urban
IV 1264 mildnede Regel, hvorved Klostrene fik
en fast Indtægt, og Fastebuddet mildnedes. I 15.
Aarh. førte den hellige Coleta (d. 1447) C.
tilbage til Reglen fra 1253, som C. af den strenge
Observans, hvortil Kapussinerinderne hører.
Deres Dragt er brun med et Reb om Livet. (Litt.:
Wauer, »Entstehung und Ausbreitung des
Klarissenordens« [Leipzig 1906]).
L. M.
Clarit, et sandsynligvis monoklint Mineral
fra Schapbach i Baden, har samme kemiske
Sammensætning som Enargit.
N. V. U.
Clark [k£a.ək], Alvan, amer. Optiker, f. i
Ashfield Mass. 8. Marts 1804, d. i Cambridge
Mass. 19. Aug. 1887, kom i sin Ungdom i
Gravørlære i Lowell, nedsatte sig 1836 i Boston
som Portrætmaler, blev 1844 interesseret for
Fabrikation af Teleskoper og var den første
Amerikaner, der forfærdigede akromatiske
Linser. I hans Værksted i Cambridgeport er
Nutidens største Linser blevne slebne, og C.’s
Kikkerter findes saa godt som over hele
Verden. De største Linser, som er leverede, findes
ved Yerkes (102 cm i Diameter), paa Lick i
Kalifornien (91,5 cm i Diameter) og i Pulkova,
Rusland (76 cm) etc., Washington (66 cm). C.’s
Søn Alvan Graham, f. 10. Juli 1832 i Fall
River Mass., d. 9. Juni 1897 i New York, var
Firmaets Leder efter Faderen og leverede de
ovenn. Linser, hidtil de største, som er
præsterede. Han saa 1862 Sirius’ Ledsager med den
til Chicago bestemte Kikkert.
J. Fr. S.
Clark [k£a.ək], Andrew, Sir, eng. Læge,
f. 28. Oktbr 1826, d. 6. Novbr 1896, studerede i
Edinburgh og Aberdeen. Han praktiserede i
London, hvor han i en lang Aarrække var
knyttet til The London Hospital. Han var en
overordentlig anset Læge, der havde en meget stor
Praksis (han blev bl. a. hyppig omtalt som
Gladstone’s Læge), og hædredes af sine Kolleger
ved i fl. Aar at være Præsident for The Royal
College of Physicians.
G. N.
Clark [k£a.ək], Charles Heber, amer.
humoristisk Forf. og Journalist, f. 11. Juli 1841;
han har under Mærket Max Adeler udg.:
Out of the Hurly-Burly, Random Shots,
Fortunate Islands and other stories, In Happy
Hollow, The Quakeress.
I. O.
Clark [k£a.ək], John Bates, amer.
Socialøkonom, f. i Providence (Rhode Island) 26. Jan.
1847, studerede 1872-75 i Heidelberg og Zürich,
blev 1877 Prof. i Historie og Socialøkonomi ved
Carleton College (Minnesota) og har siden 1895
været ved Columbia College (New York). C.,
der er paavirket af den østerr. Skole, har
navnlig beskæftiget sig med Fordelingens Økonomi.
Hans vigtigste Skr er: The philosophy of wealth
(1886), The modern distributive process (1888),
Capital and its earnings (1888), [The surplus
gains of labor (1893), The distribution of wealth
(1900), der er hans Hovedværk, The control of
trusts (1901), The problem of monopoly (1904)
og Essentials of economic theory (1907). C., der
er en af Amerikas ledende Økonomer, var
1893-95 Præsident for American Economic
Association.
K. V. H.
Clarke [k£a.ək], Edward Daniel, eng.
Mineralog og Oldgransker, f. 5. Juni 1769, d. 9.
Marts 1822. Efter at have studeret i Cambridge,
rejste C. med Lord Berwick til Italien, hvor
han opholdt sig et Par Aar i Neapel, var
derefter Huslærer i England, berejste sit Fødeland
og begav sig 1799 paa en længere
Udenlandsrejse, særligt for sine miner. Studier. C.
opholdt sig i Ægypten, da den fr. Okkupationshær
kapitulerede; han henledede her sine
Landsmænds Opmærksomhed paa den store
videnskabelige Bet., de Mindesmærker og Oldsager
havde, som den af Napoleon dannede
Kommission havde samlet i Ægypten, og drev med
Iver paa, at disse Skatte, Sarkofager, Statuer,
Indskriftstavler - deriblandt den uvurderlige
Rosettesten med dens Indskrifter i 3 Sprog -
maatte sikres England ved Fredsslutningen, hvad
ogsaa skete. Samlingen førtes til London, hvor
den af Georg III skænkedes til British Mus. For
at hans miner. Studier kunde blive
frugtbringende for hans Fødeland, knyttedes han til
Univ. i Cambridge, hvor der 1808 oprettedes et
eget Professorat for ham i Oryktognosi og
Mineralogi. 1807 havde C. udg. A methodical
Distribution of the Mineral Kingdom. Paa sine
Rejser, som han har beskrevet i Travels in
various countries of Europe, Asia and Africa
(1810-20 i 6 Bd; oversat paa Fransk 1812-13),
samlede han fl. værdifulde Haandskrifter (bl.
a. et af Platon, han opdagede paa Patmos). De
købtes af det Bodleianske Bibliotek i Oxford.
Han gav sig ogsaa af med kem. Forsøg og har
bl. a. opfundet et Gasledningsrør. 1817 blev C.
tillige Bibliotekar i Cambridge. C. har forfattet
fl. Smaaskrifter om en af de Sarkofager, der
bragtes til British Mus. efter Kapitulationen,
om hvilken han søgte at bevise, at Alexander
den Store havde været bisat i den. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
