Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarlagen - Skarlagenkomposition - Skarnagere - Skarpretter - Skarreklit - Skartved - skarve - Skathauere - Skatolaminoeddikesyre - Skatter og Afgifter - Skatval - Skavlan, Einar Kielland - Skedsmo - Skeena - Skegness - Skeie, Jon - Skein - Skelafsætning - Skelde - Skeletonkælk - Skelmersdale - Skelsten - Skelton og Brotton - Skelum - Skeninge - Skeppund - Skiaskopi - Skibbild - Skibbinge - Skibelund - Skibet - Skibmand - Skibmandsgods - Skibsbygning - Skibsregistrering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rosée, claire, sanguine, paonace, violette, morée
(sort) og blanche. Skarlagensfarven fik man,
ifølge Alfred Franklin, af de Knuder, et Insekt,
Coccus ilicis, frembragte paa Bladene af en
særlig Sort Eg, Quercus coccifera, Farven
solgtes tør og havde Udseende som smaa røde Korn,
der gik under Navnet graine d’écarlate. Gamle
franske Historikere omtaler Stoffer en graine
eller en migraine, mi-graine. De første var
farvet røde i Cochenille alene, de senere var
farvet i en Blanding, hvis ene Halvdel var andet
Farvestof. Som man ser nævnes her otte
forskellige Skarlagens Farver, derimellem
paafuglefarvet, sort og hvidt. Man var nemlig endt
med at kalde alt det Skarlagen, som havde
faaet et Bad i en meget svag Opløsning af
skarlagenrødt, der gav Stofferne en særlig Pragt
(éclat particulier). I Gargantuas Costume
nævnes veloux bleu tainct en graine. I danske
Folkeviser nsevnes saavel blaat som grønt S. foruden
rødt. I det 13. Aarhundrede var Klæde det
dominerende Stof i Frankrig, skarlagensfarvet
var meget dyrt, det lavedes i de nordlige
Provinser. Senere afløstes Klæde af Silke, men man
brugte dog stadig kostbart Klæde saasom
l’écarlate de Bruxelles. (Litt.: Falk og
Torp, »Norsk dansk etymologisk Ordbog«;
Moriz Dreger, »Europäische Weberei und
Stickerei«: A. Franklin: La vie privée
d’autrefois [Paris 1896]; Teinturerie et deuil;
Quicherat, Histoire du costume en France).
Elna M.
Skarlagenkomposition, se
Stanniklorid.
Skarnagere, se Skralde.
Skarpretter. I 1925 blev den daværende S.
afskediget af Justitsminister Steincke, og der er
ikke siden antaget nogen. Naar Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 træder i Kraft, (se
Straffelov) falder Stillingen som S. helt
bort, idet Loven afskaffer Dødsstraflen.
E. L-n.
Skarreklit, se Bolbjerg læs: Skareklit,
se Bolbjerg
Skartved, Jernbaneholdeplads,
Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
skarve, se Karvestok.
Skathauere, se Bjergmand.
Skatolaminoeddikesyre, d. s. s.
Tryptofan.
Skatter og Afgifter, se
Verdenskrigen, S. 878. Rettelse: Norske Skatter. Linie
26 f. o.: hvor man er bosat, men al Formue
beliggende, læs: hvor Ejendommen eller
Anlægget er beliggende
Skatval, Herred. Antagen Formue 1927
var 6237585 Kr. og Indtægt 1146377 Kr.
M. H.
* Skavlan, Einar Kielland, norsk
Redaktør og Teaterleder, f. i Drøbak 30. Juli 1882,
Student 1900, cand. jur. 1906, fra 1907
Medarbejder samt Teater- og Litteraturanmelder i
»Verdens Gang«, fra 1910 i »Tidens Tegn«, 1914
Redaktionssekretær i »Dagbladet«, Redaktør (og
samtidig Teateranmelder) ved samme Avis
1915—27, Chef for Nationalteatret i Oslo 1928—29,
fra 1930 paany Redaktør af »Dagbladet«.
Redigerede 1912 sammen med Anders Krogvig det
norske Festskrift til Georg Brandes paa hans
70 Aars Dag samt udgav 1923—24 Sigurd
Bødtker’s Teaterartikler i 2 Bind. Til Knut
Hamsun’s 70 Aars Dag 1929 publicerede S. en
udførlig Biografi af Digteren.
Wt. K.
Skedsmo, Herred, Nedre Romerike
Sorenskriveri, Romerike Politidistrikt, Akershus
Fylke. Antagen Formue 1927 var 14,1 Mill. Kr.
og Indtægt 7222000 Kr.
M. H.
Skeena, se Kanada, S. 464.
Skegness, (1927) 6297 Indb.
Skeie, Jon, har i de senere Aar
offentliggjort følgende videnskabelige Arbejder:
»Motiverne til Straffelovkomiteens Indstilling« (første
Del 1925); »Papirpenge og Opgør af
Papirpenge-Gæld« (1927); »Den norske Civilproces« (første
Bind 1929).
K. Ø.
* Skein [skæ^in], (Fed), i England Garnmaal
for Bomuldsgarn = 120 Yards = 109,726 m.
H. J. N.
Skelafsætning, se afsætte.
Skelde, Stationsby,
Vester Sottrup—Skelde-Banen, 335 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Skeletonkælk, se Kælkning.
Skelmersdale, (1927) 6936 Indb.
Skelsten. Efter Borgerlig Straffelov af 15.
Apr. 1930 straffes den, som for at skuffe med
Hensyn til Grænserne for Grundejendom,
Grundrettigheder eller Rettigheder med Hensyn til
Vandløb eller Vandstrækninger sætter falsk S.
eller andet Mærke for disse eller flytter,
borttager, forvansker eller ødelægger saadant Mærke,
med Fængsel indtil 3 Aar (§ 179). Sker det for
at hævde et berettiget eller afværge et
uberettiget Krav, er Straffen Bøde eller Hæfte (s. d.).
I Forhold til den tidligere Straffelov er der sket
den Udvidelse, at Bestemmelsen ogsaa gælder
Vandløb og Vandstrækninger. Denne
Forbrydelse maa antages oftest at ville blive begaaet
i Berigelseshensigt, og Handlingen vil da tillige
kunne straffes som Berigelsesforbrydelse.
E. L-n.
Skelton og Brotton, (1927) 14950 Indb.
Skelum (Skelund), Stationsby, havde 1925
625 Indb. En Andelskasse for S., Visborg og
Als Kommuner er oprettet med Sæde i S. Byen
har ogsaa eget Elektricitetsværk.
M. S.
Skeninge, d. s. s. Skänninge.
* Skeppund, ældre svensk Vægt = 20
Lispund à 20 Skålpund.
H. J. N.
Skiaskopi, d. s. s. Røntgenoskopi.
Skibbild, Stationsby,
Herning—Holstebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
Skibbinge, Jernbaneholdeplads,
Præstø—Mern-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Skibelund. Den i Artiklen nævnte Peter
Larsen Skræppenborg er den samme som den i
samme Artikel nævnte Peter Larsen Dons.
Skibet, Jernbaneholdeplads,
Vejle—Grindsted-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Skibmand. Rettelse, L. 1 f. o.: Betalingsmand
læs: Befalingsmand
Skibmandsgods, se Brandgods.
Skibsbygning, Rettelse: Fig. 9 Nr. 24:
Gamering læs: Garnering
Skibsregistrering. Der føres nu ogsaa i
Kjøbenhavn et særligt Register over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
