Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 963 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen - Skagern - Skakorden - Skalarer - Skalbjerg - Skalborg - Skalik - Skalkirtel - Skals - Skalø - Skam - Skamby - Skamlingsbanke - Skanderborg - Skanderborg Amtsraadskreds - Skant - Skaplag - Skara - Skara - Skard, M. O. - Skareklit - Skarlagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henholdsvis 1,931 og 1,386 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele
Summen 11,945 Mill. Kr., hvoraf 2,201 Mill. Kr.
Grundværdi. S. A. var Bygningsassurancen
15,510 Mill. Kr. — I Havnen indgik 1927 fra
Indland 92 Skibe med 3068 t Gods, og fra Udlandet
94 med 4757 t; s. A. udgik til Indlandet 92 med
616 t Gods, og til Udlandet 100 med 200 t.

Andre Forhold. S. Museum er nu
installeret i en 1928 opført Bygning ved
Brøndums Hotel (Arkitekt Plesner, Tilskud fra Ny
Carlsbergfondet); en Bygning til
Motor-Redningsbaaden er opført ved Havnen; Grenens
Badehotel er flere Gange udvidet; Drachmann’s
Grav ligger Syd for Badehotellet; et Ligkapel
ei opført 1923 (Arkitekt Plesner); paa
»Skagenskunstnernes Gravsted« er der ogsaa
kunstnerisk udførte Gravstene over M. Ancher (d.
1927) og Digteren Jonas Guðlaugsson. —
»Dampsavværk« og »Landmandsbankens
Afdeling« udgaar.

Litteratur tilføjes: C. Klitgaard, »S. Bys
Historie« (1928).
M. S.

Skagern, se Värmland.

Skakorden, se Kolonne.

Skalarer, se Vektor.

Skalbjerg, Stationsby,
Middelfart—Tommerup-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Skalborg, Stationsby, Hobro—Aalborg-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Skalik, russisk Hulmaal = 1/64 Vedró =
0,19 l.
H. J. N.

* Skalkirtel, et Ekskretionsorgan, der findes
hos mange Krebsdyr, navnlig de fleste
Smaakrebs, og har Form som et stærkt bugtet Rør,
der munder ved Grunden af tredie Par
Mundfødder; sit Navn skylder den iøvrigt det
Forhold, at den hos visse Former, f. Eks.
Damrokken, er rykket ud i Skjoldet. Den anses for at
være homolog med et Segmentalorgan hos
Ormene.
R. H. S.

Skals, Stationsby, havde 1925 682 Indb.

Skalø, se Fejø.

Skam, Herred, havde 1925 6038 Indb.

Skamby, Stationsby,
Odense—Bogense-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Skamlingsbanke, Jernbaneholdeplads,
Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Skanderborg, Købstad, havde 1929 4110
Indb. og Forstaden »Banegaardskvarteret«
673. Af andre Tilføjelser og
Ændringer skal nævnes: Kommunens Indtægter og
Udgifter var 1925—26 henholdsvis 517000 og
521000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets
Udgang henholdsvis 1,960 og 1,387 Mill. Kr. —
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927
var hele Summen 12,742 Mill. Kr., hvoraf 2,969
Mill. Kr. Grundværdi. S. A. var
Bygningsassurancen 14,299 Mill. Kr. —
Pengeinstitutter: Spare- og Laanekassen for S. By og
Omegn, oprettet 1856, er nu i Adelgade 83, dens
tidligere Bygning er 1926 solgt til Kommunen
og tænkes anvendt til Udvidelse af
Kommuneskolen; S. Landbosparekasse, oprettet 1887, har
1925 købt Ejendommen Adelgade 92 og her
indrettet sig; A/S »Banken for S. og Omegn«,
stiftet 1891, har flere Filialer i Omegnen; A/S
»S. Handels- og Landbrugsbank«, oprettet 1925
(tidligere Filial af Andelsbanken), har ligeledes
flere Filialer.

Andre Forhold. Kommuneskolen har nu
19 Lærere og Lærerinder; By- og
Amtssygehuset er udvidet 1928—29; Syge- og
Plejehjemmet har Plads for 18 Personer; en
Margarinefabrik er anlagt 1926; Haandværkerforeningens
Bygning er ombygget 1927 med nye smukke
Klub- og Restaurationslokaler; et Friluftsteater
med c. 4000 Siddepladser er indrettet i
Dyrehaven (nærmest i Anledning af, at de jyske
Ungskuer i Forbindelse med Væddeløb afholdes
i S. 1928, 1929 og 1930). Nord for Banegaarden
ligger Foreningen af jyske Landboforeningers
Forsøgsgaard »Godthaab«.
M. S.

Skanderborg Amtsraadskreds havde 1925
110731 Indb. (65 pr. km²), hvoraf i
Landdistrikterne 67084 (40 pr. km²). — Ved Vurderingen
til Ejendomsskyld 1927 var hele
Summen 197,587 Mill. Kr., hvoraf 85,989 Mill. Kr.
Grundværdi; s. A. var Bygningsassurancen
219,733 Mill. Kr. — Ved denne Vurdering var
Ejendomsforholdene paa Landet
saaledes, at der fandtes: Af større Gaarde (12 Tdr.
Hartkorn og derover) 42 med i alt 955 Tdr.
Hartkorn, 7421 ha (7,8 ha pr. Td. Hartk.),
Vurderingssum 8,553, Grundværdi 5,460,
Bygningsassurance 6,673; af Bøndergaarde (1—12 Tdr.
Hartkorn) 2911 med i alt 8082 Tdr. Hartkorn, 82268
ha (10,2 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum
92,108, Grundværdi 51,652, Bygningsassurance
88,386; af Landbrugshuse 4836 med i alt 1905
Tdr. Hartkorn (24,2 ha pr. Td. Hartkorn),
Vurderingssum 44,172, Grundværdi 18,596,
Bygningsassurance 54,054. (Samtlige Pengesummer i Mill.
Kr.).
M. S.

Skant, d. s. s. Aalag.

Skaplag, d. s. s. Aalag.

Skara, (1928) 6666 Indb.

Skara. Rettelse, S. 510, Sp. 2, L. 17 f. n.:
66500 læs: 6650

Skard, M. O., d. i Øyer 28. Juli 1927.

Skareklit, se Bolbjerg.

* Skarlagen. Navnet stammer fra det
persiske Ord »Sakirlât«, der betyder rødt uldent
Tøj. I Josvas Bog 2,18 nævnes en Skarlagens
Snor, medens det hos Esaias 1,18 hedder
»Dersom Eders Synder end vare som Carmesin, da
skulle de blive hvide som Sne; om de end vare
røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld«.
At S. var noget fornemt ses af Begrædelses
Bogen 4,5 »De, som aade kostelige Retter, er
omkomne paa Gaderne, de, som var opfostrede i
Skarlagen, de omføvne Snavset«. Hos Nanum
2,4 hedder det: »Heltene ere klædte i
Skarlagen«. I Johannes Aabenbaring 17,4 hedder
det: »Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen
udsiret med Guld«. Aar 471 er i Charta
Cornutiana, en Kirkes Stiftelsesbrev, aftrykt i Liber
Pontificalis, nævnt saavel porphyreus eller
purpureus som coccus (purpurrødt og
skarlagenrødt). Den dybe Purpurtone angives af
M. Dreger som kostbarere end
Skarlagens-Farven. — Blandt de Pragtstoffer, som blev
leverede til Philip V af Frankrig i 1316 og til
Philip VI i 1342, nævnes: Ecarlate vermeille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>