- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
400

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retten til Afgørelse. Finder Løsladelse Sted inden
Udløbet af de 20 Aar, sker den paa Prøve, i
modsat Fald er den ubetinget. Medens
Arbejdshus er bestemt til Optagelse særlig af
vanemæssige Betlere, Løsgængere, kriminelle Drankere
og lignende besværlige, men som Regel ret
ufarlige Personer, tager Sikkerhedsforvaring
navnlig Sigte paa Uskadeliggørelse af saadanne
professionelle Forbrydere, der frembyder virkelig
Fare for Samfundets Sikkerhed. Denne
Forskel finder ikke alene Udtryk i den lovbestemte
længere Varighed af Opholdet i
Sikkerhedsfor-varingsanstalten, men viser sig ogsaa i, at der
ved Reglerne om Behandlingen og Arbejdet
skal tages Hensyn til Forvaringsfangernes
større Farlighed. Navnlig fastsættes det
udtrykkelig, at Udgangstilladelse ikke kan
meddeles. De nærmere Bestemmelser om
Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring skal iøvrigt efter
Loven fastsættes ved kgl. Anordning.

Ved den samtidig med Straffeloven vedtagne
Ikrafttrædelseslov indføres et i den
danske Strafferetspleje hidtil ukendt Institut:
Fængselsnævnet. Dette Nævn bestaar af
en Dommer som Formand, Direktøren for
Fængselsvæsenet, en i Psykiatri uddannet Læge
og en eller flere Personer, som deltager i
Forsorgsarbejdet for unge Personer eller for
løsladte Fanger. Nævnets Møder er ikke
offentlige. Nævnets vigtigste Opgave er at træffe
Afgørelse med Hensyn til Indstillinger om
Løsladelse paa Prøve af Personer, der hensidder
i Ungdomsfængsel, Arbejdshus og
Sikkerhedsforvaring, derunder Anordning af Tilsyn med
den løsladte, samt at træffe Bestemmelse om
hans Genindsættelse i Anstalten i Tilfælde af,
at han overtræder Vilkaarene for Løsladelsen.
Ved Siden af denne Virksomhed er det
overdraget Nævnet i visse Tilfælde at træffe
Bestemmelse om Overflytning af Fanger indenfor
de forskellige Anstalter o. l.

Norge. Ved Lov af 11. Aug. 1924 er
Fængselsloven af 12. Decbr. 1903 blevet ændret paa
visse Punkter, blandt andet med Hensyn til
Reglerne om Løsladelse paa Prøve fra
Tvangsarbejdshus. Navnlig er Prøvetiden, der
tidligere var 1 Aar, blevet forlænget til 3 Aar.
I Begyndelsen af 1929 er det tidligere Sem
Hjælpefængsel i Vestvold blevet taget i Brug
som Tvangsarbejdshus for c. 60 Mænd,
fortrinsvis syge og Invalider. Om opdragende
Behandling af unge Lovovertrædere er der givet
Regler i en Lov af 1. Juni 1928. Efter denne Lov
kan Retten bemyndige Anklagemyndigheden til
at anbringe unge Personer mellem 18 og 23
Aar, der er blevet idømt Straf, i en
Arbejdsskole, naar der efter den domfældtes Fortid,
Karakter og Livsførsel er Grund til at antage,
at opdragende Behandling i en saadan Skole
vil være formaalstjenlig til at afholde ham fra
nye Forbrydelser. Anbringelsen medfører, at den
idømte Straf bortfalder. Den dømte kan holdes
tilbage i Skolen i indtil 3 Aar, hvorefter han
udskrives paa Prøve. Hvis Hensigten med
Anbringelsen maa antages at være opnaaet, kan
han udskrives paa Prøve inden Udløbet af de
3 Aar. Prøvetiden er 3 Aar. I
Overtrædelsestilfælde kan den udskrevne bringes tilbage til
Skolen for den resterende Del af
Indsættelsestiden, dog mindst 1 Aar. Behandlingen i
Arbejdsskolen tilsigter at udvikle Elevernes
Arbejdsevne og fremme deres moralske og
fysiske Udvikling. Undervisningen omfatter ved
Siden af saadanne almindelige
Undervisningsfag, som skønnes egnede, en Række praktiske
Arbejdsfag, og Elever, der viser Anlæg derfor,
skal saavidt muligt oplæres i et af disse. Siden
1922 er »De norske Forsorgsforeningers
Landsforbund« (en Landsorganisation af de norske
Fængselsselskaber) blevet forenet med »Norges
Lærehjems- og Verneforbund« i en fælles
Organisation under Navn af »Norges Forsorgs- og
Verneforbund«, hvis Opgave dels er efter
Paatalemyndighedens eller Rettens Begæring at
foretage Undersøgelser vedrørende
Lovovertrædere, dels at antage sig Personer, der fritages
for Tiltale, betinget dømte, straffede og
saadanne Personers Familier samt forsømte eller
vanskeligt stillede unge. Forbundet er i
administrativ Henseende henlagt under
Fængselsvæsenets Overbestyrelse (Fengselsstyret). Ifølge
Beslutning af Stortinget blev der under 11. Maj
1922 nedsat en Komité til Revision af den
gældende Straffelov af 22. Maj 1902. Denne Komité
har i Juni 1925 afgivet en Indstilling, blandt
andet indeholdende Forslag til Ændring af de
gældende Regler om Sikkerhedsforanstaltninger
mod utilregnelige og formindsket tilregnelige
Personer, om betingede Straffedomme og om
ubestemte Straffedomme. En af
Justitsdepartementet under 25. Febr. 1927 ndsat Komité, der
skulde overveje Spørgsmaalet om en Reform
af Fængselsvæsenet, har i 1930 afgivet
Indstilling herom, blandt andet indeholdende Forslag
til Indretning af et nyt Landsfængsel for Mænd,
til Reform af Reglerne om den progressive
Fuldbyrdelse af Fængselsstraffen, om Løsladelse
paa Prøve, om Behandlingen af syge og
abnorme Fanger, om psykiatrisk Undersøgelse af
Fanger, om Forsorgen for løsladte Fanger
m. m.

Sverige. En Reform af ret væsentlig
Betydning inden for svensk F. indførtes ved Lov
24. Marts 1916, (jfr. Lov 6. Maj 1921) om
Fuldbyrdelse af Strafarbejde og Fængselsstraf. Ved
denne Lov, der har afløst Loven af 1906,
indskrænkes det tidligere praktiserede strenge
Cellesystem betydeligt til Fordel for det
progressive System. Som nogle af Hovedpunkterne i
Loven skal nævnes en ret væsentlig Afkortning
af den Tid, der skal tilbringes i Celle,
Individualisering af Fangerne baade med Hensyn
til Spørgsmaalet om deres Behandling i Celle
eller Fællesskab og i øvrigt, Indførelsen af en
Række Begunstigelser og Lempelser som
Belønning for god Opførsel, Adskillelse af yngre
og ældre Fanger, Klassificering af Fællesfanger
for saa vidt muligt at undgaa gensidig skadelig
Paavirkning, Anvendelse af Friluftsarbejde og
Indretning af Jordbrugskolonier m. m. Ved to
Love af 28. Juni 1918 er der givet Regler om
udvidet Anvendelse af betinget Dom og
betinget Løsladelse af Fanger, der udstaar
Strafarbejde eller Fængsel, og ved disse Love er
Tilsynsinstituttet blevet indført i svensk Ret.
Ved to Love af 22. Apr. 1927 er der aabnet
Adgang for Domstolene til under visse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free