Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straffeanstalten løsladte Fanger paa lignende Maade som
fastsat for Forsorgsmedarbejderen ved Nyborg
Straffeanstalt (s. d.). Arbejdsducørerne er for
alle 4 Straffeanstalters Vedkommende nu
forhøjede saaledes, at de paa de højeste Klasser
udgør indtil 32 Øre pr. Dag (for Fanger paa
Overgangsstadiet i Horsens Straffeanstalt dog
48 Øre), medmindre der anvises Fangen
Akkordarbejde, i hvilket Tilfælde Fortjenesten ofte
vil være noget større. Fangernes Kirkegang, der
tidligere som Regel var tvungen, er nu i alle
Tilfælde frivillig. Ligeledes er Brugen af Maske,
hvis Formaal udelukkende er at beskytte
Fangen mod efter Løsladelsen at blive genkendt af
Medfanger, nu i intet Tilfælde obligatorisk.
Ved Borgerlig Straffelov af 15.
April 1930, der træder i Kraft senest den
1. Jan. 1933, sker der indenfor det danske F.
meget væsentlige Ændringer. De almindelige
Frihedsstraffes Antal indskrænkes betydeligt,
idet der i Stedet for Strafarbejde (Tugthus og
Forbedringshus), Tvangsarbejde og de
forskellige Fængselsstraffe kun anordnes 2 Straffe:
Fængsel og Hæfte. Hæfte træder i Stedet
for det nuværende simpelt Fængsel (custodia
honesta), medens Fængsel erstatter alle de
kvalificerede Frihedsstraffe. Efter det af
Regeringen fremsatte Forslag skulde al Frihedsstraf
udstaas i Anstalter, der tilhører Staten eller
dog staar under dens Styre. Denne Regel, der
tog Sigte paa at ophæve den administrative
Dualisme, som er en Følge af, at Staten kun
administrerer Straffeanstalterne, medens det er
de kommunale Myndigheder, der ejer og
administrerer Arresthusene rundt i Landet, og
som forøvrigt svarer til, hvad der paa dette
Omraade er gældende i saa godt som alle
civiliserede Stater, udgik imidlertid under
Forslagets Behandling i Rigsdagen, men der skal
inden 5 Aar efter Straffelovens Ikrafttræden
fremsættes Lovforslag til Afgørelse af
Spørgsmaalet. Indtil da skal Fængsel i 6
Maaneder eller derunder udstaas i Arresthus. —
Hæfte idømmes fra 7 Dage til 2 Aar
og udstaas regelmæssigt i Enrum.
Forplejningen er ikke indskrænket til den
anordnede Fangekost. Fangen er berettiget til selv
at skaffe sig Arbejde, der er foreneligt med
Sikkerheden og god Orden i Fængslet, og
Arbejdsudbyttet tilfalder da ham selv. Skaffer
han sig ikke saadant Arbejde, paalægges det
ham mod Vederlag at udføre et efter hans
Dannelsestrin og Livsstilling passende Arbejde
i det Omfang, som er nødvendigt til en
rimelig Sysselsættelse (§ 44). Fængsel idømmes
paa Livstid eller paa Tid, ikke under 30 Dage
og ikke over 16 Aar (§ 33). Hvorvidt Straffen
skal fuldbyrdes i Enrum eller i Fællesskab,
bestemmes ved kgl. Anordning, dog at kortere
Straffe som Regel fuldbyrdes i Enrum, længere
Straffe som Regel i Fællesskab. Om den
Arbejdspligt, der er forbunden med Straffen, skal
der fastsættes nærmere Regler ved kgl.
Anordning, og ved denne fastsættes tillige Regler
om Arbejdspenge til Fangerne. Naar 2/3 af
Straffetiden, dog mindst 9 Mdr., er udstaaet,
skal Anstaltens Styrelse gøre Indstilling om
Fangens Løsladelse paa Prøve.
Prøvetiden varer, indtil den tilbagestaaende
Straffetid er udløbet, dog mindst 2 Aar. Løsladelsen
forudsætter bl. a., at der er sikret Fangen
passende Arbejde ell. lign., og at han erklærer sig
villig til at underkaste sig de til Løsladelsen
knyttede Vilkaar. Den prøveløsladte sættes
regelmæssig under Tilsyn gennem en i saadant
Øjemed virkende Institution eller af en dertil
egnet og villig Person. — Ved Siden af disse
to almindelige Frihedsstraffe indfører Loven
en særlig Fængselsstraf,
Ungdomsfængsel. Denne Straf bliver at idømme, naar en
Person mellem 15 og 21 Aar gør sig skyldig til
Straf af Fængsel for en Forbrydelse, der maa
anses som Udslag af forbryderske
Tilbøjeligheder eller Hang til Lediggang eller til at søge
slet Selskab, og Retten finder, at varige
opdragende og uddannende Foranstaltninger vil
være formaalstjenlige. Ungdomsfængsel skal
udstaas i en særlig dertil bestemt Statsanstalt.
Om dennes Indretning indeholder Loven ikke
nærmere Regler, men indskrænker sig til at
fastslaa, at der ved Fuldbyrdelsen skal lægges
særlig Vægt paa Fangens aandelige og
legemlige Udvikling gennem Undervisning,
Legemsøvelser og Udførelse af Friluftsarbejde samt
paa hans Uddannelse til et Erhverv, hvorved
han efter Løsladelsen kan ernære sig (§ 43).
Straffetidens Varighed er ubestemt, men kan
normalt ikke overstige 3 Aar. Efter et Aars
Forløb gør Fængslets Ledelse Indstilling om
Fangens Løsladelse paa Prøve. Finder
Løsladelsen ikke Sted, optages Spørgsmaalet paany
efter 1 Aars Forløb. Ved Løsladelsen sættes
Fangen under Tilsyn i et nærmere fastsat
Tidsrum, der kan strække sig indtil 4 Aar fra
Indsættelsen i Fængslet. Udstaaelse af
Ungdomsfængsel medfører ikke Tab af borgerlige
Rettigheder (§ 78.)
Ved Siden af de nævnte Frihedsstraffe
indfører Loven 2 Slags Sikkerhedsforanstaltninger,
der er bestemt til at træde i Stedet for Straf:
Arbejdshus og
Sikkerhedsforvaring. Disse Foranstaltninger er ikke at
betragte som Straf, men er af rent præventiv
Art. I det ydre har de dog den Lighed med
Frihedsstraffen, at de gaar ud paa Indsættelse
af en Person i en offentlig Anstalt som Følge
af en begaaet Lovovertrædelse. (Om
Betingelserne for Indsættelse se iøvrigt:
Sikkerhedsforanstaltninger.) Indsættelsen i
disse Anstalter sker paa ubestemt Tid.
Personer, der er dømt til Arbejdshus, kan
tidligst løslades efter 1 Aars Forløb og kan ikke
holdes tilbage udover 5 Aar. Løsladelsen kan
ske ubetinget eller paa Prøve. Arbejdshus
udstaas i en Statsanstalt. Friluftsarbejde
anvendes i størst muligt Omfang. Behandlingen bør
ikke være haardere, end Hensynet til
Disciplinen og Arbejdspligtens Opfyldelse kræver. Der
kan tilstaas den, der ved god Opførsel har
gjort sig fortjent dertil, en begrænset
Udgangstilladelse (§§ 62-64). En til
Sikkerhedsforvaring dømt Person kan tidligst
løslades efter 4, i Gentagelsestilfælde 8 Aars
Forløb. Hvis det efter 20 Aars Forløb findes
betænkeligt at løslade ham, skal vedkommende
Landsret ved Kendelse bestemme, at han skal
blive i Anstalten, og Spørgsmaalet om
Løsladelsen skal da paany hvert 5. Aar forelægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
