Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antimerer - Antimonoxyklorid - Antimonpentaklorid - Antimonsmør - Antinonnin - Antinoopolis - Antiocheia Mygdonia - Antioquia - Antipepsin - Antipolis - Antipolypin - Antirrhion - Antisana - Antissa - Antithrombin - Antitrypsin - Antiurease - Antivari - Antofagasta - Antofaya - Antoine, A. - Antokroit - Antrim - Antwerp - Antwerpen - Anuda - Anuradja - Anuraga - Anzin - Anzio - Aomori - Aorai - Aosta - Aosta, Hertugen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omkring en Midtakse. I Modsætning hertil kan
alle øvrige Dyr kun ved et Midtplan deles i to
symmetriske Halvdele.
R. H. S.
Antimonoxyklorid, se
Antimontriklorid.
Antimonpentaklorid, se
Antimontriklorid.
Antimonsmør, se Antimontriklorid
og Brunering.
Antinonnin, se Træ, S. 841.
Antinoopolis, se Antinoë.
Antiocheia Mygdonia, se Nisibis.
Antioquia, (1918) 823226 Indb.
Antipepsin, se Antifermenter.
Antipolis, se Antibes.
Antipolypin, se Natriumfluorid.
Antirrhion, se Rhion.
Antisana, se Ecuador, S. 695.
Antissa, se Lesbos.
Antithrombin, se Antifermenter.
Antitrypsin, se Antifermenter.
Antiurease, se Antifermenter.
Antivari, (1921) 1639 Indb.
Antofagasta, 1) Provins i den
sydamerikanske Republik Chile. (1920) 172330 Indb.
Antofaya, se Cordilleras, S. 217.
Antoine, A., kom til at lede »Den nye
Scene«, som et Medlem af Bankierfamilien
Rothschild aabnede i Paris under Navnet Théâtre
Pigalle. Han har samlet sine Teatererindringer
og Erfaringer i et Par underholdende Bind.
C. B-s.
Antokroit, se Pyroxengruppen.
Antrim, County i Northern Ireland, 2843
km2 med (1926) 191618 Indb., 68 pr. km2; med
Byen Belfast, som er et selvstændigt County
Borough, er Arealet 2903 km2 og Folketallet
606625.
M. H-n.
Antwerp, (1920) 1012 Indb.
Antwerpen, Provins i Belgien. 2832 km2
med 1138104 Indb. (1927), 402 pr. km2.
Provinsens Hovedstad A. har (1927) 300001 Indb.
Handelen er efter Verdenskrigen atter i stærk
Stigning; i 1929 indgik saaledes 11978 Skibe
paa i alt 24253848 t og udgik 12294 Skibe
(24345399 t).
W. P.
A.’s Belejring. Efter at den belgiske
Felthær (6 Divisioner) forgæves bag Gette havde
søgt at standse den tyske Fremrykning gennem
Belgien, trak den sig tilbage til A., som naaedes
20. Aug. 1914, og hvis samlede Besætning
derved voksede til c. 120000 Mand. A. blev sat i
Forsvarsstand, Værkerne fuldførtes med
improviserede Midler, og Oversvømmelser
tilvejebragtes langs Rupel og i Nethedalen. Til
Bevogtning af A., der dannede en Trussel mod de
tyske Forbindelseslinier gennem Belgien,
afgaves under General von Beseler III
Reservekorps forstærket med en Marinedivision. Da
der fra A. 25. Aug. og 9. Septbr blev foretaget
kraftige Udfald, og da Forholdene i Frankrig
ikke udviklede sig som forventet af Tyskerne,
besluttede de at tage A., og von Beseler’s Korps
omdannedes til et Belejringskorps paa i alt c.
90000 Mand med et stærkt Belejringsartilleri.
Først 27. Septbr var Korpset samlet og
begyndte Fremrykningen mod A.’s Sydfront, de
fremskudte belgiske Stillinger blev hurtigt
taget, 28. Septbr blev Belejringsartilleriet bragt
i Stilling, og 30. Septbr havde Tyskerne besat
en Linie fra Sct. Amand ved Schelde og indtil
Berlaer Sydøst for Fort Kessel. Til Bevogtning
i A.’s Østfront var afgivet et Detachement, men
derimod var Korpset ikke stærkt nok til at
besætte Vestfronten. Straks da
Belejringsartilleriet 29. Septbr traadte i Virksomhed, viste
det sig, at Forterne ligesom ved Liège og
Namur ikke kunde modstaa Ilden, og allerede 4.
Oktbr var samtlige Forter paa Sydgrænsen
rømmede. Den belgiske Regering, der sammen
med Kong Albert befandt sig i A., besluttede
derfor at rømme Byen og saaledes redde
Hæren. 29. Septbr begyndte Rømningen ad Veje
og Jernbaner Vest for Schelde, medens man
søgte at holde Angriberen tilbage fra en
Stilling, der indtoges langs Nordsiden af
Oversvømmelsen i Nethedalen. Om denne Stilling
kæmpedes ret haardnakket særlig i Lierre,
hvor en Del af de til Undsætning komne c.
8000 Englændere under General Paris ydede
kraftig Modstand, indtil man 6. Oktbr gik
tilbage til den indre Fortrække. 7. Oktbr var
Tyskerne derfor i Stand til at føre
Belejringsartilleri over Nethe og ved Midnatstid 8. Oktbr
at begynde et Bombardement af A., der i øvrigt
allerede 25. Aug. og 2. Septbr var blevet
bombarderet fra Luftskibe. Kong Albert og
Regeringen havde paa dette Tidspunkt forladt Byen,
Kommandoforholdene var uklare, Lys og Vand
manglede, og den civile Befolkning var grebet
af Panik, store Skarer søgte ved Flugt at
unddrage sig Bombardementet, hvis Uhygge
forøgedes ved den voldsomme Brand fra
Petroleumslagrene, der var antændte efter Ordre fra
Englænderne. Ved Middagstid 9. Oktbr blev A.
overgivet af de civile Myndigheder, og
Bombardementet, der særlig var gaaet ud over den
sydlige Forstad Berchem, standset, medens
tyske Tropper om Eftermiddagen rykkede ind
i A. Stort Bytte faldt i Tyskernes Hænder,
men Antallet af Fanger, hvoriblandt
Fæstningskommandanten, General Deguise, var kun
ringe, ca. 5000 Mand. Felthærens Bortdragning,
der var lykkedes over Forventning, kom
ganske overraskende for Tyskerne, der dog
allerede 5. Oktbr havde faaet fast Fod paa
Scheldes venstre Bred ved Termonde, men som
trods videre Fremrykning til Lokeren og til
Moerbecke Vest for A., som naaedes 9. Oktbr,
ikke havde bemærket denne. Selv de sidste
Tropper, c. 28000 Mand, hvoraf c. 2000
Englændere, der blev standset ved sidstnævnte By,
lykkedes det at slippe over Grænsen til
Holland. A. var i Tyskernes Besiddelse indtil 22.
Novbr 1918, da den rømmedes i Henhold til
Vaabenstilstandsbestemmelserne. (Se
Verdenskrigen. S. 787).
Sch. P.
Anuda, se Tucopia-Øer.
Anuradja, d. s. s. Anaradjapura.
Anuraga, d. s. s. Anaradjapura.
Anzin, (1926) 15300 Indb.
Anzio, (1925) 5340 Indb.
Aomori, (1925) 812977 Indb.
Aorai, se Selskabsøerne.
Aosta, (1921) 8420 Indb.
Aosta, Hertugen af, se
Verdenskrigen, S. 821.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
