- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
55

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ansættelsesbrev - Antagonister - Antananarivo - Antandros - Antankarer - Antanossi - Antarktandes - Antarktika - Antarktis - Antarktis - Anteia - Antelapsarisme - Antenne - Antennekirtel - Antequera - Anthracosis - Anthrakokrener - Anthropidæ - Antiaggressin - Antiamylase - Antiatlas - Anti-Balkan - Antibes - Antiemulsin - Antigener - Antigo - Antigua - Antihaloplader - Antiinvertin - Antikatalase - Antikbronze - Antilipase - Antiloper - Antilstrøm - Antiløbe - Antimerer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ansættelsesbrev, se Bestalling. (Suppl).

Antagonister, se Muskler, S. 465.

Antananarivo, (1926) 70847 Indb.

Antandros, se Mysien.

Antankarer, se Madagaskar, S. 351.

Antanossi, se Madagaskar, S. 351.

* Antarktandes. Foldekæde, som paa
Vestantarktis danner Fortsættelsen af Sydamerikas
Andes.
M. V.

Antarktika, se Antarktis (Suppl).

Antarktis, d. s. s. Sydpolarlandene,
se Sydpolsekspeditioner.

* Antarktis, Antarktika,
Sydpolarlandet, det næstmindste af Jordens fire
Fastlande, 14,2 Mill. km2, ligger omkring Sydpolen
og strækker sig nordpaa omtrent til
Polarkredsen. To Steder skærer Havet sig længere
mod Syd, nemlig Ross Havet Syd for New
Zealand og Weddel Havet Syd for Atlanterhavet og
deler A. i to Dele, Østantarktis Syd for Afrika,
det indiske Ocean og Australien, og
Vestantarktis Syd for det Stille Ocean og Sydamerika.
Vest for Ross Havet følger Kysten omtrent
Polarkredsen og har forskellige Navne: Addie
Land, Clarie Land, Enderby Land, Coats Land.
Vestantarktis sender en Halvø: Graham Land
og Louis Philippe Land mod Nord indtil 63°
n. Br. Kysten er sædvanligvis belejret af
Havis, gennemgaaende 1—2 m tyk, men flere
Isflager kan fryse sammen og danne indtil 13 m
tykke Klodser. Hertil kommer Isbjerge, som i
Regelen rager 30—40 m, sjældnere indtil 60 m
op over Havfladen. Kysten er klippefuld og rig
paa Gletsjere, der flere Steder med brede
Fronter skyder sig ud i Havet og ender med
Isbarrierer, af hvilke den største er den 800 km
brede Gletsjerrand, som mod Syd afslutter Ross
Havet. I denne Isbarriere ligger Erebus Øen
med de fire Vulkaner, hvoriblandt Terror (3280
m) og den endnu virksomme Erebus (4050 m).
Længere vestpaa, under 90° ø. L., ligger
Vulkanen Gauss Bjerg (366 m). Landets Indre er
gennemgaaende højt og staar mange Steder
med stejle Skrænter ud mod Havet. Om
Sydpolen ligger et 3000 m højt Plateau. Klimaet
udmærker sig ved sin oceaniske Karakter.
Vinteren er i Forhold til den høje Bredde ikke
særlig streng, men Sommeren er ved den
sydlige Polarkreds lige saa kold som ved selve
Nordpolen. Som Eksempel kan nævnes
Vestkysten af Vestantarktis, 67° s. Br. med ÷16,0°
i Middel for Juli, 0,3 for Jan., Østkysten ved 62,5° s.
Br. med ÷16,0 for Juli, ÷0,9° for Jan., Mac
Mardo Sund mellem Erebus Øen og Fastlandet, 79° s.
Br. ÷26,9° i Middel for Aug., ÷3,2° for Januar.
Kysten af A. ligger omtrent i Grænseomraadet
mellem den tempererede Zones overvejende
Vestenvinde og Polarzonens Østenvinde. Storm
og Uvejr er karakteristiske for Klimaet. Den
kolde Sommer umuliggør næsten al
Plantevækst. Kun paa Nordspidsen af Vestantarktis
er fundet en Blomsterplante, Aira antarctica,
ellers indskrænkes Vegetationen til nogle faa
Eksemplarer af Mos og Lav paa lodrette og
derfor snefri Klipper. Af Landdyr er kun
fundet nogle faa Arter af Leddyr. Havet har
derimod et rigt Dyreliv. Af større Dyr findes
Hvaler og Sæler, og ved Kysterne ruger utallige
Mængder af Pingviner, Maager og
Stormfugle. Opdagelseshistorie se Sydpolarekspeditioner.
(Litt.: L. Mecking, »Der heutige Stand der
Geographie der A.« [»Geogr. Zeitschr.«, 1908];
O. Nordenskiöld, »A.« [»Handbuch der
regionalen Geologie«, VIII, 1913]).
M. V.

Anteia, se Stheneboia.

Antelapsarisme, se Infralapsarister.

Antenne eller Luftnet, se
Radiotelegrafi, XIX, S. 842 og 852.

Antennekirtel, se Krebsdyrene, S. 626,
Sp. 2.

Antequera, (1920) 31526 Indb.

Anthracosis, se
Aandedrætsorganernes
Sygdomme
.

Anthrakokrener, se Mineralvande.

* Anthropidæ, en i Nutiden stundom
benyttet systematisk-zoologisk Betegnelse for den
Underorden inden for Primaterne, der udgøres
af Menneskene. Hertil regnes saaledes dels alle
nulevende Mennesker, Arten Homo sapiens,
dels det fra forskellige Findesteder kendte,
mere primitive »Neanderthalmenneske«, Arten
Homo primigenius. Endelig hører vel den
hidtil desværre saa lidt kendte, javanske
Pithecanthropus erectus ogsaa nærmest herhen.
R. H. S.

Antiaggressin, se Immunitetslæren,
S. 248.

Antiamylase, se Antifermenter.

* Antiatlas, Atlassystemets sydlige
Hovedkæde i Marokko. Passerne ligger i en Højde af
1600-2000 m.
M. V.

Anti-Balkan, se Balkan-Halvøen,
S. 563. Sp. 1.

Antibes, (1926) 20456 Indb.

Antiemulsin, se Antifermenter.

Antigener, se Allergi.

Antigo, (1920) 8451 Indb.

Antigua, Ø i Vestindien, har sammen med
Barbuda og Redonda (1921) 29767 Indb., (1925)
29470 Indb. Fødselshyppigheden var (1926) 35,98
‰, Dødeligheden 23,91 ‰. Af Fødslerne var
77,23% illegitime. Importens Værdi var (1926)
215335 £, Eksportens 186570 £.
G. Ht.

Antihaloplader, d. s. s. gloriefri Plader.

Antiinvertin, se Antifermenter.

Antikatalase, se Antifermenter.

Antikbronze, se Patina.

Antilipase, se Antifermenter.

Antiloper. Rettelse, S. 818, Sp. 1, L. 4 f. o.:
Cephalopus læs: Cephalophus

* Antilstrøm. Den Havstrøm, som i
Fortsættelse af det nordlige Atlanterhavs Passatdrift
løber mod Nord langs Østsiden af Antillerne.
Nord for Bahama Øerne forener den sig med
Florida Strømmen fra den mexikanske Golf.
Tidligere ansaa man Florida Strømmen for
Hovedkilden til den Strøm af varmt Vand, der
løber nordpaa langs Amerikas Østkyst og
videre mod Øst over mod Europa, og som derfor
har faaet Navnet Golfstrømmen. Som
Danaekspeditionen har paavist, er Florida
Strømmen kun en svag Strøm, der hurtigt taber sig,
medens Hovedkilden til det nordlige
Atlanterhavs varme Strømning er A.
M. V.

Antiløbe, se Antifermenter.

* Antimerer eller Straaler er Navnet paa
de i Hovedsagen kongruente Stykker, i hvilke
visse lavere Dyr, Coelenteraterne og
Pighudene, lader sig dele, og som er stillede radiært

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free