Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øverste Teolog - Överum - Øverød - Øvre-Alperne - Øvrebø - Øvre Eker - Øvre Guinea - Øvrepyrenæer - Øvre Rendalen - Øvre Sandsvær - Øvre Schlesien - Øvre Sirdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øverste Teolog, se summus
theologus.
Överum, Gods i Landskabet Tjust i den
nordlige Del af Kalmar Län, Sydsverige,
bestaar af 19 Gaarde med i alt 6911 ha, hvoraf
1234 ha Agerjord og Eng. Til Godset er
knyttet flere industrielle Anlæg. Der findes
Maskinværksted og Støberi, Dampsav, Snedkeri
med dampdrevet elektrisk Kraftstation,
turbindrevet Vandmølle og Savværk, Tørve- og
Tørvestrøelsefabrik samt Mejeri. Der
fabrikeres alle Slags Landbrugsredskaber, specielt
Plove og Radsaamaskiner. Drivkraft faas delvis
fra Överumsfaldene, en 21 m høj Række af
Vandfald i Överumsån. Tilhører Aktiebolaget
Ö.’s bruk.
M. H-n.
Øverød, gammel Landsby, nu væsentligst
Villa- og Arbejderby i Nordøstsjælland, c. 15
km NNV. f. Kjøbenhavn (Søllerød Sogn,
Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt). Byen,
der 1925 havde 1492 Indb., udgør den
midterste Del af de udstrakte bymæssig bebyggede
Kvarterer, som strækker sig fra Furesø mod
Øst, hvor Ø. ved Søllerød Sø skilles fra
Sognebyen, medens den mod V. omtrent er
sammenbygget med Ny-Holte. Foruden Skolen kan
nævnes Villaen »Rydholt« paa Skrænten ned
mod Søllerød Sø og det gamle Bystævne med
sine 6 Sten (restaureret af Nationalmuseet
1909). Byens gamle Navn er Øperuth af
Mandsnavnet Øpe; den har en Gang haft 12 (dog
temmelig smaa) Gaarde, men allerede ved
Slutningen af Valdemar Atterdag’s Tid var der
kun 6 i Drift. Nu er flere af dem nedlagte og
udstykkede; dog findes endnu enkelte
betydeligere Landbrug, deriblandt »Havarthigaard«,
hvilket Navn er fremgaaet ved urigtig Tydning
af et gammelt Navn, som ikke har noget med
Ø. at gøre.
M. S.
Øvre-Alperne, d. s. s. Hautes-Alpes.
Øvrebø, Herred, Torridal Sorenskriveri,
Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder Fylke,
116 km2 med (1920) 823 Indb., altsaa c. 7 pr.
km2, udgøres af Ø. Sogn af Ø. Præstegæld; det
omgives af Herrederne Vennesla, Oddernes,
Søgne, Øyslebø, Finsland og Hægeland.
Herredet er et Indlandsherred, der ligger omkring
det øvre Løb af Søgneelven og dens Bielve
Gumpedalsbækken og Fidjeaaen. Ottra
(Toridalselven) løber Øst f. Herredet. Distriktet er
for øvrigt opfyldt af Aas- og Heistrækninger,
der dog ikke naar større Højder; blandt de
betydeligste Fjeldpartier kan nævnes Hestheia,
Maaneheia, Høgaasen (308 m), Blaaheia (306
m), Leinheia (349 m) m. fl. Søgneelven danner
inden for Herredet tre Fossefald; der findes
efter Kortene 38 Indsøer, af hvilke den største
er Langelandsvandet (0,7 km2); ved dette Vand,
hvor de største dyrkbare Strækninger findes,
ligger den 1799 opførte Ø. Kirke. Af det samlede
Areal er 4,54 km2 Ager og Eng, 2,82 km2
Udslaatter, 64,2 km2 Skov, 2,2? km2 Ferskvand, og
Resten Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr.
Jordbrug og Fædrift er Hovednæringsvejene,
men adskillig Jord ligger endnu udyrket hen,
og der er i de senere Aar kun optaget lidet
Nyland; egentlige Fjeldbeiter findes ikke, men
der er gode Hjemmehavne, Skovdriften er af
Betydning, og ved Siden af Naaleskov har
Herredet en rig Løvskov; der findes i Distriktet
adskillige Savbrug, Møllebrug og Mejerier. Den
største Del af Bebyggelsen er Heigaarde;
tættest er den omkring Kirken samt i Søgneelvens
og Fidjeaaens Dalfører. Det største
Handelssted er Homsteane. Den sæterdalske Hovedvej
fører gennem Herredet fra Oddernes i S. til
Hægeland i N., og endvidere fører en kortere
Hovedvej gennem Gumpedalen i Herredets
sydvestre Del; desuden findes flere Bygdeveje.
Antagen Formue (1925) var 3,5 Mill. Kr. og
Indtægt 534 000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Lister og Mandals Amt«
[1903]).
(N. S.). M. H.
Øvre Eker, se Eker.
Øvre Guinea [-gi-], se Guinea.
Øvrepyrenæer, se Pyrenées.
Øvre Rendalen, se Rendal.
Øvre Sandsvær, se Sandsvær.
Øvre Schlesien [-’∫le.ziən], se Schlesien.
Øvre Sirdal, Herred, Flekkefjord
Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder
Fylke, 1051,1 km2 med (1920) 776 Indb. Ø. S.,
der udgør Ø. S. Sogn af Ø. S. Præstegæld,
begrænses af følgende Herreder: Tonstad,
Forsand, Bykle, Valle, Hylestad, Bygland og
Bjerkreim. Ø. S., hvis gamle Navn var Sirudalr,
ligger paa begge Sider af Sireelvens eller Siras
øvre Løb. Til Herredet hører dog ogsaa
mindre Dalstrækninger, der har Afløb V. over til
Lysfjorden og Høgsfjorden samt Øst over til
Kvina og Ottra. Herredet har mange Indsøer
og vidtløftige Heier med Havnegange og store
øde Strækninger. De højeste og vildeste Fjelde
findes i Herredets nordlige Del. Af Fjeldtoppe
bør mærkes Urdalsknuten (1412 m) paa
Rjuven-fjeldet i Grænsen mod Valle samt Hilleknuten
(1205 m) paa Joglefjeld. Af Fjeldtoppe V. f.
denne Elv kan nævnes Vardeheia (788 m).
Imellem disse Fjelde findes en Række af til Dels
meget markerede Skar, de fleste med
Hovedretning fra NØ. til SV. Gennem flere af disse
Skar fører Fjeldveje fra Sira til Rogaland
Fylke. Selve Ø. S. er for største Delen en trang
Dal med en Række Vande og flere Fosse. I
Nærheden af Siredalsvandet udvider dog Dalen
sig temmelig meget, og her findes ikke faa
Gaarde. Den egentlige Dals øverste Gaard er
Sirekroken (574 m), om end de noget
nordligere værende Gaarde Suleskar (621 m) og
Aadneram ligger endnu højere. I Herredet
findes flere værdifulde Torvmyrer, der
benyttes som Brændsel. Beiterne er store og gode.
Heiebeiterne er ikke alene tilstrækkelige til
Herredets eget Behov; men her beiter aarlig en
Del Storfæ samt Tusinder af Faar fra Jæderen,
Dalerne og Naboegne. Industrielle Anlæg er
indskrænkede til nogle smaa Savbrug og
Møllebrug samt Mejerier og Ysterier. Fra
Siredalsvandet gaar Bygdevej et godt Stykke op
gennem Dalen, hvorpaa den fortsættes som
Fjeldvej op til Gaarden Suleskar og derfra saavel
V. over til Lysefjorden som Øst over til
Hyllestad i Sætersdalen, foruden at der ogsaa fører
en Del andre Fjeldveje fra Ø. S. over til dens
vestlige og østlige Nabodistrikter. Antagen
Formue (1925) var 2,28 Mill. Kr. og Indtægt 318.000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
