Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oettingen-Wallerstein, Ludwig - Ötztal - Ötztaler-Alperne - Övedskloster - Øvelse - Øverland, Arnulf - Øverste Biskop - Øverstekammerherre - Øverstekammerjunker - Øverste Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
borgerlig Pige, maatte han afgive
Fyrstendømmet til en yngre Broder; fik dog 1825 paa ny
Sæde i Bayerns 1. Kammer og blev 1828
Regeringspræsident i Augsburg; var 1831—38
Første- og Indenrigsminister samt paa ny
Novbr 1847—Marts 1848 (under Lola Montez’
Beskyttelse). Han var antiklerikal og 1849 en ivrig
Forsvarer af den tyske Rigsforfatning, opgav
sit Sæde i 1. Kammer og lod sig vælge til 2.
Kammer, hvor han fortsatte sin Opposition mod
Regeringen, men maatte 1862 paa Grund af
slette Formuesforhold trække sig tilbage og
bosætte sig i Schweiz.
(E. E.). H. J-n.
Ötztal [’ötsta.l], Dal i østerrigsk Tirol, en af
Inns største Sidedale og foruden Zillertal den
eneste, hvis Bund ved Mundingen ligger i
Niveau med Hoveddalens, ikke danner et Trin.
Den aabner sig i Inndalen 40 km ovenfor
Innsbruck og strækker sig mod SSØ. mellem
Stubaier- og Ötztaler-Alperne med en Længde af
35 km indtil Zwieselstein, hvor den deler sig i
Ventertal mod SV. og Gurglertal mod S. Dalen
ligger ved Mundingen 690, ved Zwieselstein
1472 m o. H. og gennemstrømmes af Ötztaler
Ache. Den er stærkt besøgt af Turister paa
Grund af sin store landskabelige Skønhed, der
bl. a. betinges af de ikke mindre end 86
Gletschere og 90 Toppe paa over 3000 m, der
omgiver den. I en Sidedal ligger det maleriske
Umhausen-Vandfald (eller Stuibenfald), 150 m
højt i to Afsatser. Indtil 950 m o. H. dyrkes
Majs og Hør, indtil 1050 m Hvede, indtil c.
1400 m Byg og Rug, men Kvægavl er
Hovederhvervet. Gurgl (1927 m) og Vent (1893 m) i de
to øvre Dalafsnit er de højest liggende
Kirkelandsbyer i Østerrig.
O. K.
Ötztaler-Alperne [’ötsta.lər-], Bjerggruppe i
Østalpernes Zentralzone, begrænses mod Vest
og Nord af Inndalen, mod Vest og Syd af
øvre Adiges Dal (Vintschgau) og mod Øst af
Brennerpasset (1370 m) og Jaufenpasset (2094
m) med de dertil førende Dalstrøg, som skiller
Ö. fra Zillertaler-Alperne mod Øst og
Sarntaler-Alperne mod SØ. Mod V. skilles Ö. ved
Reschen-Scheideck (1510 m) fra
Sesvenna-Gruppen. Af Timmeljoch (2509 m) deles Ö. i
de egentlige Ö. eller Venter-Gruppen (2350
km2) mod SV. og Stubaier-Gruppen (1780 km2)
mod NØ. Ö., som overvejende bestaar af Gnejs
og andre gamle krystallinske Skifere med
enkelte Granitintrusiver, danner en kompakt
Bjergknude med radialt udstraalende Dale,
som er længst paa Nordsiden, saaledes at
Vandskellet, der danner Grænsen mellem
Østerrig og Italien, ligger nærmest Sydranden.
Omraadet er mejet gletscherrigt. I
Venter-Gruppen er 350,5 km2 eller 14,9 % af Arealet
isdækket, i Stubaiergruppen 134 km2 eller 7,5 %.
I alt regnes der at være 20 Dalgletschere og c.
200 mindre Gletschere. Gepatschferner er
Østalpernes længste Gletscher, 10,3 km.
Snegrænsen ligger ved 2800—3000 m, Skovgrænsen ved
2100—2300 m og Korngrænsen ved 1400—1700
m. Af Arealet er c. 1,5 % Agerland, 76 %
Græsland og 17,5 % Skov. De højeste Toppe
er i Venter-Gruppen Wildspitze (3774 m),
Weisskugel (3746 m) og Similaun (3607 m), i
Stubaier-Gruppen Zuckerhütl (3511 m). Den
største Dal er Ötztal (s. d.). Paa Sydsiden af
Stubaier-Gruppen udvindes nogen Bly-, Zink-
og Kobbermalm.
O. K.
Övedskloster [’ø.ve.ds-j, Gods i Skåne,
Malmöhus Län ved den østlige Bred af
Våmbsjön. Areal 8737 ha, hvoraf 3435 ha Agerland
og 2946 ha Skov. Hovedbygningen er et
3-etages Slot af rød Sandsten opført i Rokokostil
1765—76. Der findes en stod Park, Amalielund
og en Have med Kanaler. — Ö. var i
Middelalderen et Premonstratenserkloster, som under
Reformationen blev dansk Krongods. — I
Nærheden findes et Stenbrud, hvor der brydes en
silurisk rød Sandsten, Övedsandsten.
Brydningen sker i Gruber; anvendes en Del som
Bygningssten.
M. H-n.
Øvelse, militær, har til Formaal at uddanne
saavel Førere som Mandskab i de forskellige
Tjenestegrene (Skydning, Fægtning,
Sikringstjeneste o. s. v.) og give Soldaten den
nødvendige fysiske og moralske Uddannelse, alt
navnlig med hans Anvendelighed i Krig for Øje.
Foretages Ø. med større Styrker, sammensatte
af flere Vaaben, kaldes Ø. tillige Manøvrer.
Disse udføres enten i to Partier eller som Ø.
mod markeret Modstander. De er nødvendige
først og fremmest for at uddanne Førerne,
ikke mindst de højere Førere og deres Stabe,
til deres Virksomhed i Krig, men de udgør
tillige for de lavere Befalingsmænd og for
Mandskabet et nyttigt Supplement til de almindelige
Ø. i og ved Garnisonen.
O. F.
Øverland, Arnulf, norsk Forfatter, f. i
Oslo 27. Apr. 1889. Udgav 1911 sin første
Digtsamling »Den ensomme fest« og 1912 »De
hundrede violiner«. Begge virkede noget blegt i
deres melankolske, livsfjerne Stemning med
Stænk af bitter ungdommelig Ironi. Ø. skyede
de stærke Ord, og denne Blufærdighed og
Nøgternhed prægede ogsaa Digtsamlingen
»Advent« (1915), som bl. a. indeholder hans
fortrinlige Jubilæumsdigt til Norges
Hundredeaarsfest 1914. Men virkelig egenartet og betydelig
var først Ø.’s Digtsamling »Brød og vin« (1919),
sikkert stærkt paavirket af Stemninger under
Verdenskrigen, som gav hans Fantasi Næring
og hans idealistiske Pessimisme og Oprørstrang
rig Anledning til at udfolde sig. Ø. er en
lidenskabelig Fornægter af den gængse
Bedsteborgerlighed, hans Digte er enkle og mandige i
deres Form og helt personlige i deres Indhold.
De samme Egenskaber har hans sidste
Digtsamling »Berget det blaa« (1927). Ø. har
skrevet et Skuespil »Venner« (1917) og en Del
Noveller. Han har været en energisk og
omstridt Formand i Studentersamfundet og Den
norske Forfatterforening, (Litt.: Elster,
»Ill. norsk Litteraturhistorie«, II. S. 836).
E. S-n.
Øverste Biskop, se summus
episcopus.
Øverstekammerherre,
Öfverstekammarherre, se Kammerherre.
Øverstekammer]unker,
Öfverstekammarjunkare, se Kammerjunker.
Øverste Myndighed, se Supremat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
