- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
819

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øksnes - Økt - Økultur - Økumene - økumenisk - økumenisk Symbol - Øl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget farligt; Kysten er her indskaaren af
flere Fjorde, som Romsetfjorden og
Stenslandsfjorden, der fortsættes i Præstfjorden. —
Der findes adskillige Indsøer, af hvilke den
største er Alsvaagvand; samtlige Elve er smaa.
— Bebyggelsen ligger som Regel ved eller nær
ved Havet, og Herredet har adskillige
Gaarde; Korn kan ikke dyrkes, kun Kartofler, og
Fiskerierne, særlig Skreifiskeriet, er
Hovednæringsvejen. Blandt de mange Havne og
Fiskevær kan nævnes Sunderøy. Fædriften er af ret
stor Betydning, da Herredet i det hele har
gode Græsgange; her beiter tillige en Del Ren.
Af Skov findes kun en Del Birkeskov; som
Brændsel bruges Tørv, og der findes betydelige
Myrstrækninger. Af Arealet er 7,7 km2 Ager
og Eng, 3,77 km2 Skov; Resten er Snaufjeld,
Vand og Myr. Jagt og Indsamling af Æg og
Dun kan endvidere nævnes som en
Erhvervskilde af Betydning. Der er gjort en Del
mærkelige Fund fra Stenalderen. Ø. Kirke ligger
paa Skogsøen. Herredet har lokal
Dampskibsforbindelse ved Barkstad, Smines, Sommerøy,
Sørsand-Vaage og Øksnes med Svolvær;
tillige anløbes det af Skibe i en ugentlig Rute
Bergen—Tromsø. Antagen Formue 1925 var
2,1 Mill. Kr. og Indtægt 697000 Kr. (Litt.: A.
Helland
, »Lofoten og Vesteraalen« [Oslo
1897]).
(N. S.). M. H.

Økt er en norsk Betegnelse for Arbejdstiden
mellem Maaltiderne, udgørende 1/4
Dagsarbejde. Ordet hører sammen med Aag og Øg og
betegner egentlig Trækdyrenes Forspænding.
Begrebet »Økt« kendes ogsaa i Nordtyskland,
hvor det udtrykkes ved Schoft.
H. F.

Økultur [’ø’-], en især tidligere anvendt
Betegnelse for en tidlig Del af det
kretisk-minoiske Kulturomraade (se græsk
Arkæologi
)
H. A. K.

Økumene (græsk), hele den beboede
Verden.

økumenisk (græsk), fælleskirkelig.

økumenisk Symbol, fælleskirkelig Symbol,
se Symboler.

Øl er Betegnelsen for forskellige, indbyrdes
ret afvigende Drikke, der alle har det tilfælles,
at de er fremstillede ved en, ofte ikke helt til
Ende ført alkoholisk Gæring af et ved Hjælp af
Vand fremstillet og derpaa sammen med
Humle kogt Udtræk af Malt med eller uden
Tilsætning af ikke maltede Kornsorter, navnlig Maja
og Ris, undertiden ogsaa med Tilsætning af
Sukker. Angaaende Raastofferne henvises til
Malt, Humle, Majs, Ris etc. Selve
Fremstillingen af Ø. falder, naar bortses fra
Maltningen af Kornet, i forskellige Afsnit, nemlig:
Fremstillingen af den søde Urt (norsk:
Vørter) ved Udtrækning af Malt, eventuelt med
Tilsætning af umaltet Korn med Vand, den
søde Urts Kogning med Humle, den derved
fremstillede bitre Urts Udluftning og Afsvaling
til Gæringstemperaturen, Gæringen og for en
Del Ølsorters Vedkommende den paafølgende
Lagring. Fremstillingen af den søde Urt, den
saakaldte Mæskning, sker paa den Maade, at
det knuste Malt og eventuelt de til Klister
kogte raa Kornsorter paa forskellig Maade
udrøres med Vand, under alle Omstændigheder
saaledes, at man til sidst holder en
Temperatur af c. 70° C. eller højere i den samlede
Mæsk, idet man ved denne Temperatur faar al
Stivelsen omdannet til Klister, som af den i
Maltet tilstedeværende Diastase omdannes til
Maltose og forskellige Dekstriner. Selve
Mæskningen kan foregaa paa meget forskellig Maade.
Man har tidligere særlig skelnet mellem to
Metoder, nemlig Kogningsmetoden eller
Dekoktionsmetoden, der anvendes til undergæret Ø.,
og Paagydnings- eller Infusionsmetoden, der
anvendes til overgæret Ø. Ved førstnævnte
Metode kan man f. Eks. arbejde paa den
Maade, at man blander det knuste Malt under
Omrøring med Vand ved c. 35° C., hvorefter c.
1/3 af Mæsken, første Tykmæsk, trækkes fra,
opvarmes til Kogning og holdes i Kog c. 1/2
Time, hvorefter den igen pumpes tilbage til
Mæskekarret, saaledes at Temperaturen her
stiger til omtr. 50°. Efter en omhyggelig
Omrøring (»Mæskning«) trækkes igen 1/3 af
Mæsken, den anden Tykmæsk, fra, koges
ligeledes 1/2 Time og pumpes tilbage i
Mæskekedlen, hvorved Temperaturen her stiger til
60—65" C. Efter en fornyet Mæskning faar de
faste Bestanddele derpaa Lov til at sætte sig,
hvorefter en Del af den Ovenstaaende tynde
Mæsk trækkes over i Mæskekedlen
(Tyndmæsken eller Luttermæsken) og efter at være
kogt igen pumpes over i Mæskekarret, hvis
Temperatur derved stiger til 72—75°,
hvorefter Mæsken henstaar 1/2—1 Time. Man har
ogsaa, for at spare Tid og for at ændre Ø.’s
Karakter, foreslaaet at indskrænke de aftrukne
Mæskningers Antal til to eller een, idet man
samtidig indmæsker Maltet med Vand af en
betydelig højere Temperatur end nævnt. Et
større Udbytte faas, naar man maler Maltet til
•et ganske fint Mel. Da det imidlertid i
sidstnævnte Tilfælde ikke er muligt at fremstille en
helt klar Urt ved den omtalte Behandling i
Sikarret, anvender man i saa Tilfælde i Stedet
for dette Filterpresser, saakaldte
Mæskfiltre. Ved Paagydningsmetoden kan man f. Eks.
indmæske med en Del af det Vand, der skal
anvendes, ved en Temperatur af c. 65—70° C.,
hvorefter Resten af Vandet koges og tilsættes,
efter at Mæsken er bleven afkølet til c. 60° C.,
og derpaa fratrækkes en Tykmæsk, som koges
og ledes tilbage i Mæskekarret, hvorefter
Forsukringen som sædvanlig foregaar ved c. 70° C.
For at man skal kunne frembringe den
nødvendige Blanding og Omrøring af Mæsken, maa
Mæskekarret være forsynet med kraftige
Omrøreapparater, der ofte er af meget
sammensat Konstruktion, men som nu mere og mere
erstattes af en i Bunden anbragt
Skrue-Propel, der virker paa lignende Maade som ved
Pauksch’s Mæskeapparat (se Alkohol, Fig.
4). Mæskningens Gang maa til Slut kontroleres
ved den saakaldte Jodprøve, der bestaar i, at
nogle Draaber af Mæsken efter Afkøling
blandes med en fortyndet Jodopløsning, idet
Blandingen, dersom der endnu er uomdannet
Stivelse til Stede, vil antage en blaalig eller grøn
lig Farve, eller, dersom der endnu er
Erytrodekstriner til Stede (se Dekstrin), vil
antage en rødlig Farve. I saa Tilfælde maa man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free