Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økse - Øksendal - Øksesten - Øksfjord - Øksfjordjøkulen - Øksnebjerg - Øksnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Ø.’s Sideplan, saa Skaftet gaar frit af
Arbejdsstykket. Køkken-Ø. er forholdsvis lette
Haand-Ø., der er skærpet paa begge Sider.
Fæld-Ø. benyttes i Skovbruget til Fældning,
Afkvasning og Afkortning af Træet. Den alm.
Model er nutildags »Ohio-Ø.«, der er en
forholdsvis kort, bred, i Æggen tyndbladet Ø.,
som tilslibes fra begge Sider. Kløve-Ø. har
smallere Blad, men bredt, tykt Nakkeparti,
der ved Kilevirkning splitter Træet. Bind-Ø.
eller Smal-Ø. har ret langt, smalt Blad med
tosidig Æg, den benyttes til Slingning af
Tømmer. Bilen eller Bred-Ø., der har meget
bredt Blad med lang, oftest lidt krummet Æg,
som er eensidig skærpet, anvendes i
Tømrerhaandværket efter Slingning for at give
Fladerne en Afpudsning; til samme Brug haves
ogsaa Fin-Ø. Stik-Ø. har langt, smalt,
eensidig skærpet Blad af Stemmejernsfaçon; den
benyttes sædvanlig uden Skaft og bruges til
Afpudsning af Taphuller o. l. Tälj-Ø. er en
svensk Ø., der har kort, ret tykt Blad, hvis
Æg er slebet fra begge Sider; den finder
Anvendelse saavel til Slingning som til
Afpudsning. Skar-Ø. er Fællesbetegnelse for Ø.,
hvis Æg ligger paa tværs. Det tyske Navn for
disse Redskaber er De(i)chsel, hvoraf
Betegnelserne Dæksel og Tengsel er afledede. Disse
sidste er en Art Skar-Ø. med krummet Blad
og hul Æg, der benyttes til grovere Udhuling
af Skuffer, Træsko o. l. Ø.’s Nakkeparti er
sædvanlig fladt eller svagt tilrundet og
benævnes Ø.-Hammer. I Pak-Ø. har man Ø. og
Hammer forenet til et enkelt Redskab. Paa
Slagter-Ø. er Nakken undertiden forsynet med
en Knop til Nedslaaning af Slagtedyr. —
Særlige Former er Fald-Ø., Strids-Ø. og
Sten-Ø.
A. C-n.
Øksendal, Herred, Nordmøre
Sorenskriveri, Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke,
225,6 km2 med (1920) 540 Indb., altsaa 2,4 pr.
km2. Herredet udgøres af Ø. Sogn og Ø.
Præstegæld; det omgives af Herrederne Sunndal,
Stangvik, Tingvoll, Nesset, Älvundeid, Eresfjord
og Vistdal. — Herredet er et Kystdistrikt, der
ved Sunndalsfjorden deles saaledes, at kun en
lille Del af Herredet falder paa Nordsiden af
Fjorden. Det er opfyldt af betydelige Fjelde,
Udløbere fra Dovres Hovedkæde. Den S. og
V. f. Sunndalsfjorden liggende Del af Herredet
gennemskæres af Øksendalen. Blandt dets
talrige Fjeldtoppe kan nævnes Søndre og Nordre
Steinbruhøgda (1474 og 1570 m), Kleppen (1542
m), Klevhø (1490 m) m. fl. og sydligst i
Herredet Renstind (1706 m), Snetind (1611 m),
Vikesaksla (1820 m) m. fl. V. f. Hoveddalen
strækker sig langs Herredsgrænsen en Alperyg
med en Række Toppe, som Storglanebba
(1502 m), Rysdalsnebba (1597 m) m. fl. samt
endelig Skrommelnebba (1528 m) m. fl. Ogsaa
det N. f. Sunndalsfjorden liggende Afsnit er
opfyldt af Fjelde, hvis højeste Punkt er
Flaanebba (1199 m). Evig Is og Sne dækker et
Areal af 3,8 km2. Mod Sunndalsfjorden falder
Fjeldene ikke særlig stejlt og efterlader en
dyrkbar Strandside. — De betydeligste
Vasdrag er Øksendalselven med dens Tilløb og
Jordalselven; af Indsøer findes efter Kortene
48, hvoraf dog ingen af større Udstrækning;
flere betydelige Myrstrækninger findes. — Det
opdyrkede Areal er forholdsvis lidet og
indskrænket til Hoveddalføret og Kysten;
Jordbruget staar i Almindelighed højt og giver
godt Udbytte, og der findes gode Havnegange.
Af Skov har Herredet nok til eget Behov, og
enkelte Gaarde har Tømmer til Afsætning.
Bjergværksdrift drives ikke, men der findes
flere Svovlkis- og Kobberskærp, ligesom ogsaa
Granitbrud. Foruden Jordbrug og Fædrift er
tillige Fiskeriet af Betydning for Herredet. Af
Arealet er 5,4 km2 Ager og Eng, 24,6 km2 Skov,
15,9 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Kirken, opført 1712, ligger i den
nederste Del af Hoveddalen. — Bygdevej fører
op gennem Dalen til Brandstad og langs
Fjordens Sydside til Aafar; med Kristiansund har
Herredet Dampskibsforbindelse med
Anløbssted Øksendalsøren. Antagen Formue 1925 var
2,0 Mill. Kr. og Indtægt 363000 Kr. (Litt.: G.
Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«
[1861]; Chr. Glückstad, »Sundalen og Ø.’s
Beskrivelse« [1889]; Ingebrigt H.
Løchen, »Beskrivelse af de nuværende
Sundalens og Øxendalens pgd.« [Univ. bibl.]).
(N. S.). M. H.
Øksesten, se Nefrit.
Øksfjord, Loppa Herred, Finmark Fylke,
skærer sig fra N. 15 km ind i Halvøen N. f.
Alteidet. I Bunden har den en ret Øst over
gaaende Arm paa 10 km’s Længde. Fjorden
en 3 km bred. Ved Mundingen paa den østre
Bred ligger Ø. Kapel. Her er
Dampskibsanløbssted.
M. H.
Øksfjordjøkulen ligger ret V. f. Øksfjord
midt paa Halvøen paa Grænsen mellem
Finmark og Troms Fylker. Den er 1166 m høj.
M. H.
Øksnebjerg, en 85 m høj Bakke i det
vestlige Fyn (Søby Sogn, Baag Herred, Odense
Amt), ligger c. 7 km Ø. f. Assens. Stedet er
bekendt af Slaget under Grevens Fejde 11.
Juni 1535, da Johan Rantzau overvandt
Lübeckerne under Grev Johan af Hoya. som faldt
i Slaget.
(H. W.). M. S.
Øksnes, Herred, Vesteraalen
Sorenskrivere Lofoten og Vesteraalen Politidistrikt,
Nordland Fylke, 258,7 km2 med (1920) 2296
Indb., altsaa 8,9 pr. km2, udgøres af Ø. Sogn
af Ø. Præstegæld. Det begrænses af
Herrederne Bø, Hadsel og Langenes og adskilles mod
Øst ved Gavlfjorden fra Dverberg Herred paa
Andøy: med V. ligger det med sin hele Kyst
ud mod det Norske Hav. — Herredet udgør
den nordvestre Del af Langøen; desuden hører
til Herredet en Mængde Øer. Saavel paa
Langøen som paa de øvrige større Øer er
Herredet opfyldt af Fjelde, ofte med alpelignende
Former; paa Langøen er Fjeldmassen afbrudt
gennem flere Eid tværs over Øen, saaledes af
den store Alsvaagmyr. Blandt de højeste
Fjelde hører Klotind, Jenskartind (656 m), Stavene,
Hornet m. fl. paa Langøen, Sørsandtind (708 m)
m. fl. paa Skogsø, Tindstinden (469 m) paa
Tindøen m. fl.; ud mod Havet i V. er Kysten
og Tinderne vilde og forrevne, Havet er opfyldt
af Boer og Skær, og Farvandet regnes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
