Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædruelighedskommissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rettede Kommissionen en Henvendelse til
Regeringen om at søge gennemført en Lov, hvorefter
Gæstgivere i Købstæderne ikke skulde være
berettigede til at beværte andre end Rejsende,
der herbergerede i vedkommende Gæstgiveri.
En saadan Lov vedtoges derefter og
stadfæstedes den 20. Apr. 1906.
Den 2. Æ. blev nedsat den 16. Juli 1914 med
den Opgave:
»1) at foretage en indgaaende Undersøgelse
af, hvorledes Lov Nr. 104 af 10. Maj 1912 om
Beværtning og Gæstgiveri samt Handel med
stærke Drikke har virket, samt paa Grundlag
af denne Undersøgelse og det gennem den
indsamlede Materiale at fremsætte de Forslag til
Ændringer og nye Regler, som maatte være
ønskelige ved Lovens Revision,
2) som en Fortsættelse af disse
Undersøgelser og Overvejelser at undersøge og alsidigt
belyse dels de samfundsmæssige, økonomiske,
finansielle og mellemfolkelige Forhold, dels de
af Lægevidenskaben og i øvrigt af
Alkoholforskningen indvundne Erfaringer, der har
Betydning for Afgørelsen af Spørgsmaalet om,
hvorvidt og i saa Fald ved hvilke Midler Stat og
Kommune kan og bør støtte Bestræbelserne for
Forbud mod Tilvirkning, Indførsel og Salg af
stærke Drikke«.
Kommissionen har behandlet de Spørgsmaal,
der blev overdraget den til Undersøgelse, i 2
Betænkninger, af hvilke den første blev afgivet
i December 1918, den anden den 16.
September 1927.
Kommissionens 1. Betænkning
indeholdt — foruden et omfattende Materiale
til Belysning af, hvorledes Beværterloven af
10. Maj 1912 havde virket — et Forslag til en
ny Beværterlov, der fremtraadte som en
revideret Udgave af den gældende Lov, videreført
i ædruelighedsvenlig Retning. Til det
udarbejdede Lovudkast knyttede der sig en Del, af
forskellige Mindretal inden for Kommissionen
stillede Ændringsforslag. Paa Grundlag af
Kommissionens Forslag, der dog ændredes paa
forskellige Punkter, fremsatte Regeringen i
Febr 1919 et Forslag til en ny Beværterlov.
Efter at have været behandlet i de følgende
Rigsdagssamlinger og efter yderligere at være
undergaaet en Række Ændringer, vedtoges
Lovforslaget i Marts 1924 og stadfæstedes som
Lov den 29. Marts 1924, saaledes at Loven
traadte i Kraft den 1. Jan. 1925.
Beværterloven af 1924 betegner som nævnt
et yderligere Skridt i ædruelighedsvenlig
Retning, delvis støttet paa en videre Udvikling af
det lokale Selvstyre paa Beværterlovgivningens
Omraade. I saa Henseende kan i Særdeleshed
fremhæves, at Spørgsmaal om Udfærdigelse
eller Fornyelse af Beværterbevillinger paa
Landet kan forlanges afgjort ved en i
Overensstemmelse med Lovens Forskrifter afholdt
Kommuneafstemning, for saa vidt 1/3 af
vedkommende Sogneraads Medlemmer eller 35 %
af samtlige paa den kommunale Valgliste
opførte Personer ønsker dette. Ved
Kommuneafstemningen, hvis Resultat er bindende, skal der
gives Adgang til at stemme saavel om,
hvorvidt Bevilling skal gives til vedkommende
Ansøger, som om, hvorvidt der overhovedet skal
gives Bevilling til Beværtning i den
paagældende Ejendom, og saafremt Afstemningen
fører til Nægtelse af Bevillingen, kan en
Bevilling af den omhandlede Art ikke i 5 Aar
meddeles henholdsvis til vedkommende Ansøger
eller til Næringsdrift af den omhandlede Art i
den paagældende Ejendom. For Købstædernes
Vedkommende kan nævnes, at den almindelige
Maksimumsgrænse for Antallet af Bevillinger
med Ret til Udskænkning af stærke Drikke er
nedsat til 1 Bevilling for hver 450 — tidligere
350 — Indbyggere. Endvidere er det
foreskrevet, at det ved en Vedtægt, der skal stadfæstes
af Handelsministeriet, kan bestemmes, at
fremtidige nye Bevillinger kun maa meddeles et
under kommunalt Tilsyn virkende Selskab, der
driver Virksomheden i Offentlighedens
Interesse og uden anden Fortjeneste end den
indskudte Kapitals passende Forrentning samt i
øvrigt efter Regler, som er godkendt af
Kommunalbestyrelsen og Handelsministeriet. Hvis
der i Kommunalbestyrelsen — i Kjøbenhavn i
Borgerrepræsentationen — ikke opnaas
Enighed om Fastsættelsen af Bevillingernes Antal
eller i Spørgsmaalet om at forbeholde et
Selskab som det nævnte fremtidige Bevillinger, og
mindst 1/3 af Forsamlingen forlanger det,
bliver disse Spørgsmaal at afgøre ved
Kommuneafstemning, hvorefter Vedtægten i
Overensstemmelse med Kommuneafstemningens Resultat
skal indstilles til Handelsministeriets
Stadfæstelse. De personlige Betingelser for
Erhvervelse af Næringsadkomst som Beværter og
Gæstgiver er ved Beværterloven af 1924 noget
skærpet, idet det bl. a. er gjort til en
Betingelse for at faa saadan Næringsadkomst, at
foreliggende Oplysninger om vedkommendes
Fortid og personlige Forhold ingen Grund
giver til at befrygte, at den paagældende ved
Næringens Drift vil tilsidesætte Hensynet til
Lovlighed, Sædelighed og Ædruelighed.
Bevillingerne kan fremtidig kun udstedes for et
begrænset Tidsrum (højst 8 Aar). Loven giver
endvidere en Række nye politimæssige
Forskrifter angaaende Lukketiden for
Beværtninger, i hvilken Henseende kan nævnes, at
Beværtninger skal holdes lukkede i Tiden fra Kl.
12 Nat til Kl. 5 Morgen, medmindre almene
Hensyn maatte begrunde, at Handelsministeriet
i særlige Tilfælde gør Undtagelse herfra, samt
at der ikke maa udskænkes stærke Drikke i
Tiden fra Kl. 5 til Kl. 8 Morgen. Tilladelse til
at beholde Gæster siddende og beværte dem
efter Beværtningernes Lukning kan efter
Loven af 1924, i Modsætning til tidligere, højst
meddeles for 2 Timer efter Lukningen. Stærke
Drikke maa ikke udskænkes til Personer, der
ikke er fyldt 18 Aar. Den Ministeriet tidligere
i en Række Tilfælde tillagte Ret til at meddele
Bevillinger er overført til et
»Overbevillingsnævn«, hvis Afgørelser dog i et vist Omfang
kan indankes for Handelsministeren.
Forskellige i Æ.’s 1. Betænkning foreslaaede
Bestemmelser af politimæssig Art angaaende
Medhjælpere i Beværtninger og Gæstgiverier
m. v. blev gjort til Genstand for særlig
Behandling og opnaaede Vedtagelse i Marts 1921,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
