Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædelstensornament - Ædelturmalin - Ædiler - ædiliske Edikt - ædle Metaller - Ædruelighedskommissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekommer meget hyppigt paa danske
Snedkerarbejder fra Christian IV’s Tid (Billede, se
Kassette). I dets Baandværksramme er der
nemlig, foruden Rosetter, især indføjet
ædelstensagtige Bosser, hvis Lighed med straalende
Stene paa malede Snitværker yderligere har
været fremhævet derved, at de har været
stafferet med metalskinnende Lasurfarver.
C. A. J.
Ædelturmalin, se Turmalin.
Ædiler (ædiles) kaldtes nogle Embedsmænd
i det antikke Rom, navnlig i Republikkens Tid.
Man sondrede mellem to Slags Æ. Ældst var
de saakaldte plebejiske Æ., der indførtes
samtidig med Folketribunerne og oprindelig
angives at have virket som en Slags
Medhjælpere for disse; særlig nævnes deres Omsorg for
Opbevaringen af det Plebejerne vedrørende
Arkiv. Deres Antal var to. Senere, samtidig
med, at Plebejerne fik Adgang til Konsulatet
(367 f. Kr.), valgtes desuden aarlig to Æ. blandt
Patricierne, de saakaldte kuruliske Æ.
(smlg. kuruliske Stol), som overtog en
Del af Konsulernes Funktioner. Meget snart fik
dog ogsaa Plebejerne Adgang til dette Embede,
idet det blev Skik, at der hvert andet Aar
valgtes to Patriciere, og hvert andet Aar to
Plebejere, og fra 2. Aarh. overholdt man
heller ikke mere denne Regel, medens de
plebejiske Æ. stadig vedblev at vælges blandt
Plebejerne alene. Tillige løsnedes Forbindelsen
mellem de plebejiske Æ. og Folketribunerne,
og de fire Æ. virkede i Reglen i Fællesskab
eller delte deres ensartede Forretninger med
hverandre, dog saaledes, at de kuruliske Æ.
stadig regnedes for de fineste. Æ.’s Opgave
var at føre et Polititilsyn med alle Haande
Forhold i Rom og den nærmeste Omegn. De
havde Tilsyn med Templerne og de offentlige
Bygninger, endvidere med Torvehandelen,
hvortil var knyttet Omsorgen for, at Byen
altid var forsynet med tilstrækkelig meget og
tilstrækkelig billigt Korn. I det Tilfælde, at
Æ.’s Anordninger blev overtraadte, kunde de
idømme Bøder; i visse Tilfælde optraadte de
som Ledere af en formelig Retsforhandling
mod Overtræderen, hvilket ellers hørte ind
under Prætorernes Omraade; i den ældre Tid
kunde Æ. ogsaa optræde som Anklagere for
Folkeforsamlingens Domstol. Endelig havde Æ.
Ledelsen af de fleste store offentlige Fester
(se Ludi) under sig; bl. a. lededes ludi
Romani af de kuruliske Æ., og ludi plebeji af
de plebejiske. Til dette Formaal bevilgedes der
dem en Sum af Statskassen, men da denne
Sums Størrelse ikke holdt Skridt med de
stadig voksende Fordringer, maatte Æ. selv
afholde en Del af Udgifterne. Da Ædiliteten var
et Trin paa Embedsstigen, som maatte
tilbagelægges, inden man kunde blive Prætor og
Konsul — Plebejere kunde dog i Stedet lade sig
vælge til Folketribuner —, beroede Udsigten
til at opnaa de højere Embeder for en stor
Del paa, om man havde udvist tilstrækkelig
Flothed ved de offentlige Fester som Æ., og i
dette Forhold bidrog stærkt til at gøre
Beklædelsen af de højeste Embeder til et
Privilegium for de Rige, der først, naar de fik en
Provins at bestyre, kunde vente deres Udgifter
dækkede. — I Kejsertiden spillede Æ. en ret
ubetydelig Rolle. Efter at Cæsar for en Tid
havde indsat to ædiles cereales, som skulde
vaage over Kornforsyningen, gik denne
Opgave under de første Kejsere over til en
særlig præfectus annonæ, der fungerede for en
længere Tid. Snart mistede Æ. ogsaa
Omsorgen for de offentlige Fester, som gik over til
Prætorerne, og beholdt alene en Del af
Polititilsynet i Byen tilbage, uagtet ogsaa paa dette
Omraade ny Embedsmænd kom til; fra 3.
Aarh. e. Kr. finder vi dem slet ikke mere
omtalt.
H. H. R.
ædiliske Edikt, se æstimatoria actio.
ædle Metaller, se Metaller.
Ædruelighedskommissionen. Der har her
i Landet været nedsat 2 Æ., der benævnes
henholdsvis den 1. og den 2. Æ.
Den 1. Æ. blev nedsat den 25. Juni 1903 med
den Opgave »at fremskaffe et paalideligt
Billede af Spiritusnydelsens Omfang her i Landet
i de forskellige Samfunds- og Aldersklasser
inden for begge Køn, en kritisk Bearbejdelse af
hele det Materiale, der foreligger fra det
Offentliges Side og gennem private Bestræbelser
til Begrænsning og Modarbejdelse af denne
Nydelse, en sagkyndig Fremstilling af
Alkoholspørgsmaalet, set fra Lægevidenskabens, de
borgerlige Samfundsforholds og Retsplejens
Synspunkter, samt endelig en alsidig
Paavisning af de Veje, ad hvilke Ædruelighedssagen
paa det derved givne Grundlag maatte kunne
ventes ført igennem med eller uden
Lovgivningens Hjælp gennem de forskelligartede
Institutioner og Midler, ved hvilke et Samfund
paavirker sine Borgere«.
Kommissionen afgav i Juli 1907 en
Betænkning, indeholdende enstemmigt tiltraadte
Forslag til en Lov om Beværtning og Herbergeri
samt om Handel med stærke Drikke og til en
Lov om Drankere m. m. Betænkningen
beskæftigede sig endvidere i Overensstemmelse med
den Kommissionen overdragne Opgave bl. a.
med Alkoholnydelsens Omfang og Følger samt
de forskellige Muligheder for at modvirke
Alkoholmisbrug og fremme Ædrueligheden. Det
førstnævnte af Kommissionen udarbejdede
Lovforslag dannede i det væsentlige uændret
Grundlaget for et af Regeringen i Jan. 1908
for Rigsdagen fremsat Lovforslag, der efter en
indgaaende Rigsdagsbehandling, under hvilken
det undergik en Række Ændringer, opnaaede
Vedtagelse i Rigsdagssamlingen 1911—12 og
stadfæstedes som Lov den 10. Maj 1912. Den
paagældende Lov (»Beværterloven«) traadte i
Kraft den 1. Jan. 1913. Loven, der til Trods
for den under Rigsdagsbehandlingen stedfundne
Omarbejdelse dog stadig maatte siges at hvile
paa det i den 1. Æ.’s Betænkning indeholdte
Forslag, er den første selvstændige danske
Beværterlov, idet den traadte i Stedet for de
tidligere i den almindelige Næringslov indeholdte
Forskrifter om Beværternæring m. v., og
betegner et væsentligt Skridt i
ædruelighedsvenlig Retning. Om Lovens Indhold henvises til
Beværtningsnæring, Gæstgiveri
og Herbergeri.
Forinden Afgivelsen af sin Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
