Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ymuiden - Yngaren - Yngen - Yngeredsforsen - Yngleknopper - Ynglingasaga - Ynglingatal - Ynglingeforeninger - Ynglinger - yngste Søns Ret - Yngve - Yngvefrey - Ynie - Yoga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torvehal, Maskinfabrikker og Sejldugsfabrik. Stor
Handel med Fisk. Byen er meget udsat for
Sandflugt, og Sandet maa stadig fjernes fra
Gaderne. Y. hører under Kommunen Velsen og
har (1920) 10660 Indb.
M. H-n.
Yngaren [’yŋarən], Sø i Mellemsverige,
Södermanlands Län, 20 m o. H., 21 km lang
fra NV.—SØ. Areal 49 km2. Y. opsamler
Vandet fra 3000 km2 og gennemstrømmes af
Nyköpingsän, der fører Vand hid fra Søerne
Sottern, Viren og Tisnaren. Bredderne er smukke
og skovklædte, Omegnen veldyrket og rig paa
Herregaarde.
M. H-n.
Yngen [’yŋən], 1) Sø i Mellemsverige,
Stockholms Län, bestaar af to Dele: Nirra og Södra
Y., der forenes ved et smalt Sund. Afløb mod N.
gennem Turingesjön til Mälaren. 38 m o. H.
Areal 25 km2. 2) Sø i Mellemsverige,
Värmlands Län, Ø. f. Filipstad. 199 m o. H., Areal
29 km2. Paa en Halvø i den nordlige Del
ligger Persbergs Grubefelt. Afløb til Søerne
Östersjön, Ullvättern og Alkvättern og herfra
gennem Timsälven, der i Søen Möckeln forenes
med Svartälven. Fra Möckeln føres Vandet
gennem Letälven til Skagern og Vänern.
M. H-n.
Yngeredsforsen [’yŋəreds-fårsən],
Vandfald i Ätran i det sydlige Sverige, Hallands
Län. Faldhøjde 10 m. Her har Yngeredsfors
Kraftaktiebolag 1905—06 opført Y.’s
kraftverk, der udvidedes 1915—16.
Maksimalbelastning 8000 Kw. 5 km længere nede opførtes
1917—18 Ätrafors kraftverk, 2000 Kw.
M. H-n.
Yngleknopper (bot.) kaldes saadanne
Knopper, som er bestemte til at løsne sig, falde af
og føres bort, saa at de ligesom Frø tjener til
at sprede og formere Arten. Vi finder dem i
Blomsterstandene hos mange Løg, i
Bladhjørnerne hos Tandrod og visse Liljer og hos
mange Mosser, paa Bladplader hos mange Mosser
og flere Bregner; i Bladhjørnerne af Vorterod,
i Højbladhjørnerne hos Globba er de yderst
smaa, men besidder hver en forholdsvis
kæmpemæssig udviklet Rodknold, og hos en vis Art
Rapgræs træder de i Stedet for Smaaaks; hos
en Skedeknæ, Polygonum viviparum, er de
udviklede som Stængelknolde, ligesaa hos
Bataten.
(V. A. P.). A. M.
Ynglingasaga, se Heimskringla og
Snorri Sturluson.
Ynglingatal, se Thjodolfr.
Ynglingeforeninger, se Kristelig
Forening for unge Mænd.
Ynglinger, Navn paa den svenske Kongeæt
som stammende fra Yngve eller Ing (s. d.).
yngste Søns Ret (tysk Jüngstenrecht, fransk
juveignerie eller maineté, engelsk borough
English) er Navnet paa en især i ældre Tid,
men til Dels lige til Nutiden meget udbredt
Ordning med Hensyn til Arv af Bøndergaarde,
hvorefter Gaarden tilfalder den yngste Søn, ofte
dog kun mod en Affindelse til de andre Børn.
I Danmark var denne Ordning saaledes fra
gammel Tid gældende paa Bornholm, hvor den
fik udtrykkelig Lovhjemmel ved Frd. 14. Oktbr
1773, ifølge hvis § 1 den yngste Søn var
nærmest til Arv af Selvejergaarde, eller hvis han
eller nogen af hans Afkom ikke var til, da den
nærmest yngre blandt Sønnerne, men derimod
den ældre blandt Døtrene, naar Sønner helt
manglede. Ogsaa ved Arv i fjernere Grader
gennemførtes her det Princip, at af flere lige
nære mandlige Arvinger den yngre gik forud
for den ældre. Disse Regler gjaldt, indtil de
ophævedes ved L. af 8. Jan. 1887. Y. S. R. var
endvidere gældende i frisiske Egne af
Vestslesvig, i Østholsten og paa mange forskellige
Steder i Tyskland, Frankrig, Belgien og
England foruden i andre Lande, baade i og uden
for Europa, og som ovenfor berørt er den
ingenlunde overalt forsvundet i Nutiden. I
England har den været mest udbredt ved Arv af
oprindelige Fæstegaarde (copyholds), men
antages i øvrigt af nogle ikke fra først af at høre
hjemme her. Det besynderlige Navn,
Ordningen har i England, skal stamme fra, at den i
Middelalderen var gældende i den engelske Del
af Nottingham By (borough), medens
Førstefødselsretten gjaldt i den normanniske Del. —
Der er vistnok ingen Grund til at tro, at y.
S. R. overalt skulde have den samme
Oprindelse, og at denne skulde række tilbage til
fjerne Tider, endsige, at Ordningen skulde være
et Racemærke for ikke-ariske Folk, der, hvor
den forekommer i Europa, skulde være et
Minde om den førariske Urbefolkning. Mange
Steder er den vistnok først opstaaet relativt
sent, vel oftest som Følge af, at Forholdene
til en given Tid har gjort det særlig let for
de ældre Sønner, efterhaanden som de voksede
til, at skabe sig en Eksistens ved Udvandring,
Kolonisation, Overgang til andre Erhverv end
Landbrug eller paa anden Maade. For saksisk
og frisisk Rets Vedkommende har man ogsaa
peget paa Muligheden af, at det kan have
spillet en Rolle, at man her ved Skifte mellem
Brødre fulgte den Regel, at den ældre delte,
d. v. s. bestemte, hvori de enkelte Arvelodder
skulde bestaa, medens den yngre først valgte
Lod. Ogsaa andre Hensyn har været
fremhævede som bestemmende og har sikkert ogsaa,
i det mindste paa Steder, haft Betydning.
P. J. J.
Yngve, der antagelig er et Kortnavn af
Yngvin, er den mytiske Stamfader for den
svenske Kongeæt, Ynglingerne; da
Sveerne var ivrige Freysdyrkere, kaldtes Frey ofte
Yngvifreyr, Ingunarfreyr eller alene Yngvi;
ligeledes bæres Navnet Y. af en svensk
Uppsala-Konge, Fader til den Ingeborg, om hvem
Angantyr og Hjalmar kæmpede. Om Navnet Y.,
se Frey og Ing.
G. K-n.
Yngvefrey (oldn. Yngvifreyr), Navn paa
Guden Frey; se Ing og Yngve.
Ynie [yni’e], By i Lilleasien i det tyrkiske
Vilajet Trapezunt, ligger 200 km V. f.
Trapezunt ved det sorte Hav og har c. 6000 Indb.
Y. har en Havn, driver Handel med Korn og
Træ og er et yndet Opholdssted for rige
Muhammedanere. I Omegnen findes rige Jernlejer.
Y. hed i Oldtiden Önoë.
(H. P. S.). M. V.
Yoga (»Anspændelse« ɔ: Andagtsøvelse) er
Navnet paa et af de 6 gamle indiske ortodokse
religiøs-filosofiske Systemer (jfr. »indisk
Filosofi«), der er nøje knyttet til
Sankhya-Systemet (s. d.), med hvis Lære det paa næsten
alle Punkter stemmer overens (i Mahabharata
gøres saaledes ingen Forskel paa de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
