Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 539 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ygdrasil - Ygg - Yguassú - Yima - Yin - Ykens, Frans - Yksnø - Ylang-Ylang - Yloilo - Y. M. C. A. - Ymer (nordisk Mytologi) - Ymer (Tidsskrift) - Y. M. O. S. - Ympejord - Ympning - Ymsen - Ymuiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ødelæggende Kræfter; tillige frugtbargøres
Jorden af den Dug, der drypper fra det.
Under Y. er Urd’s (Skæbnens eller Nornens)
Kilde samt den vise Mimer’s Kilde og Asernes
hellige Tingsted, forskellige Udtryk for, at det
betragtes som Verdenslivets Midtpunkt. I Adam
af Bremen’s Skildring af det hellige Træ i
Uppsala, der har været et stort Takstræ, er
uden Tvivl indløbet Træk fra Beskrivelsen af
Y. — Navnet Y. betyder »Odin’s Hest«, idet
Ygg er et af Odin’s Tilnavne; da Hest i
Skjaldesproget bruges som Kending for »Galge«, skal
det antagelig betyde »Odin’s Galge«, og sigter
enten til Odin’s Selvofring i Træet, som skildret
i »Hávamál«, eller til Menneskeofring til Odin.
(Litt: Axel Olrik, »Y.« i »Danske
Studier« [1917]; L. Fr. Läffler, »Det evigt
grönskande trädet« i »Festskrift til H. F.
Feilberg« [Kbhvn 1911]).
(A. O.). G. K-n.

Ygg (den rædselsfulde), Navn paa Odin.

Yguassú [igw_ə’su], se Iguassú.

Yima, iransk Sagnhelt, Indernes Yama.
Oprindelig opfattedes han som det første
Menneske. Som den første Døde blev Yama i Indien
til Dødsrigets Hersker, dernæst til Dødsgud.
Hos Iranerne blev Y. til en af Urkongerne, der
herskede over hele Verden. I 2. Kap. af
Avestaskriftet »Vendidad« fortælles to Sagn om ham,
nemlig, hvorledes han efter Ahura Mazda’s
Anvisning tre Gange udvidede den
overbefolkede Jord, og hvorledes han byggede en Vara,
en Slags Borg, hvori Sæd af Mennesker, Dyr
og Planter kunde bevares for en kommende,
ødelæggende Vinter, saa at den affolkede
Verden kunde befolkes paa ny. Andre iranske
Legender skildrer Y.’s lange Regering, under
hvilken Sygdom, Alderdom og Død var ukendt,
indtil Y. blev overmodig og forlangte at dyrkes
som Gud; saa veg Majestætens Naadegave fra
ham, han blev besejret af den dæmoniske
Usurpator Dahaka og dræbt efter en længere
Omflakken i det Fremmede. Y. khshaeta (»Den
straalende Y.«) er paa Nypersisk blevet til
Djemshid, i hvem al den legendariske Urtids
Herlighed er legemliggjort.
A. C.

Yin, se Taoisme.

Ykens [’æ^ik_ə(n)s] (Ijkens), Frans,
nederlandsk Maler, f. 1601 i Antwerpen, d. 1693
smst. Efter Læreaar hjemme og i Syden slog
han sig fra 1630 ned i sin Fødeby, vandt her
Anseelse for sine fint udførte og smukt
opstillede Stillelivs-, Blomster- og Frugtstykker af
glødende dyb Farve. Værker af Y. bl. a. i
Jakobskirken i Antwerpen (Blomsterkrans om
en Madonna af P. v. Avont [1630]) i Museer i
Gent, Rotterdam, Karlsruhe, Leipzig, Wien,
Berlins Kaiser-Friedrich Museum (Stillleben,
deponeret) m. m.
A. Hk.

Yksnø (Oksenø), Ø i Møre Fylke, 108
km², henhører under Borgund og Skodje
Herreder. Øen er smaaknauset og skovløs. Den
ligger SØ. f. Aalesund og er skilt fra
Fastlandet ved et trangt grundt Sund, hvorover
der fører Hovedvejsbro. Paa Øen boede i 1920
2804 Mennesker i 424 Huse.
M. H.

Ylang-Ylang [i’laŋ-i’laŋ] er den første og
fineste Del af en æterisk Olie, der faas ved
Destillation af Blomsterne af den navnlig paa
Filippinerne dyrkede Cananga odorata. Ved
fortsat Destillation faas en Olie med en noget
mindre fin Lugt, Kanangaolie, og
undertiden opsamles hele Destillatet under eet og
kaldes da enten Y. eller Kanangaolie eller
(fejlagtigt) Orkidéolie, Alan-Gilan. Den
indeholder som lugtende Bestanddele Alkylsalte
af Benzoësyre og Eddikesyre med Linalool og
Geraniol samt som særlig karakteristisk
Bestanddel Metylparakresol og finder stor
Anvendelse i Parfumeriet.
K. M.

Yloilo [i’lå^il_å], Iloilo, Havnestad paa
Sydkysten af Øen Panay, Filippinerne, med
(1918) 63353 Indb.
M. V.

Y. M. C. A. [’wa^i-’em-’si.-’e_i], Forkortelse
for Young Mens Christian
Association [’jaŋ-’menz-’kristj_ən-_əso_u∫i’e_i∫_ən], se
Kristelig Forening for unge Mænd.

Ymer, i nordisk Mytologi Navn paa
Ur-Jætten; han formerede sig voldsomt, men blev
dræbt af Bor’s Sønner (Odin, Vili og Ve)
hvorefter samtlige Jætter, alt hans Afkom,
druknede i hans Blod, undtagen et enkelt Par,
Bergelmir og hans Hustru, fra hvem de
senere Jætter nedstammede. Bor’s Sønner
opbyggede derefter Verden af Y.’s Legeme.
Kroppen blev til Jorden, Knoglerne til Fjeld og
Stene, Haarene til Træer og Græs,
Hjerneskallen til Himmelhvælving, Blodet til Hav, Floder
og Søer, Hjernen til Skyer, Marven til smaa
Dværge, som boede under Jorden og i Stene.
Som Værn mod Jætterne opførte Aserne senere
af Y.’s Øjenbryn en stor Borg, kaldet
Midgaard.
G. K-n.

Ymer, svensk geografisk Tidsskrift. Som
Fortsættelse af »Tidskrift för antropologi och
kulturhistoria« (1873—77), »Antropologiska
sektionens tidskrift« (1878—80) og »Geografiska
sektionens tidskrift« (1878—80) er Y. udkommet
siden 1881 og har været Samlingsorganet for
svensk geografisk og antropologisk Forskning.
Fra 1919 har dog »Geografiska annaler«
overtaget en Del af dets Opgaver. Redaktør er
siden 1899 Professor G. Andersson.
G. C.

Y. M. O. S., Forkortelse af Your most
obedient servant [’ju._ə-’mast-_ə’bi.dj_ənt-
’sə.v_ənt], Deres lydigste Tjener; bruges ved
engelske Brevunderskrifter.

Ympejord, d. s. s. Podejord.

Ympning, d. s. s. Podning, se
Forædling.

Ymsen [’yms_ən], Sø i Mellemsverige,
Skaraborgs Län, 10 km Ø. f. Mariestad, 60 m o. H.
13,5 km². Afløb til Tidan. Paa Nordkysten
Ruiner af Folkungernes Borg, Ymseborg, som
ødelagdes 1282.
M. H-n.

Ymuiden [’æ^imø^yd_ə(n)], hollandsk
Ijmuiden, Havneby i nederlandsk Provins
Nordholland, 24 km VNV. f. Amsterdam ved
Nordsøkanalens Udmunding i Nordsøen. Y. er
Udhavn for Amsterdam. Den store, kunstige Havn
byggedes 1865—76 og har en Yderhavn,
omsluttet af to mægtige 1600 m lange Stenmoler; tre
store Sluser beskytter Indgangen til Kanalen,
der flankeres af 2 Fyrtaarne. Den store,
moderne Fiskerihavn er Hjemsted for en
betydelig Fiskerflaade, hvoriblandt 160 Trawlere. Der
findes Fryseanlæg, Røgerier, Trankogeri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>