Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 483 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værlinger - Værløse - Värmdö - Värmland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Oversiden brunlig med mørke Pletter,
medens Ungerne i første Dragt atter har et meget
afvigende Udseende, er graa paa Undersiden,
blaagraa ovenpaa. S. er en cirkumpolar Art,
der yngler i de arktiske Egne saa højt, som
Mennesker er trængte frem. I Europa yngler
den i det nordlige Rusland og paa den
skandinaviske Halvø, hvor den i Norge træffes
overalt i de nordlige Egne og paa Højfjeldene i
Landets sydlige Del. Om Vinteren drager den
mod Syd til langt ned i Tyskland, træffes i
strenge Vintre flokkevis i Danmark, hvor den
mest holder til ved Kysten og paa de jyske
Heder. Sangen, som den oftest lader høre fra
en Klippeblok eller i Flugten, er ret
afvekslende og opliver de døde Egne, hvor den yngler.
Reden anbringes mellem Sten eller i en
Klipperevne. Efter Yngletiden flokkes Fuglene og
strejfer omkring efter Føde i nogen Tid, før
de drager mod Syd.

Fig. 2. Sneværling (Emberiza nivalis).

Laplandsværlingen
(Sporeværling, Stenlærke, norsk: Lapspurv) (E.
lapponica L.) er lidt mindre end foregaaende.
Hannen er i Sommerdragt rødgraa paa
Undersiden, paa Oversiden brunlig med mørke
Pletter, medens Hoved og Forhals er sorte, og et
rustrødt Baand gaar tværs over Nakken; i
Vinterdragten faar de sorte og røde Fjer
graabrune Kanter; de unge Fugle har en
uanselig, brunlig Farve med mørke Pletter paa
Oversiden. L. har omtrent samme Udbredelse
som foregaaende, men gaar ikke saa højt mod
Nord. I Norge yngler den i Finmarken, og i
ringe Tal paa de sydlige Højfjelde, drager om
Vinteren Syd paa og træffes da jævnlig i
Tyskland, sjældent i Danmark. L. bebor øde,
sompede Egne, bevoksede med lave Buske; Reden
anbringes skjult paa Jorden ved en Tue;
Æggene er af mørkere Farve end de fleste
andre V.’s. I Adfærd minder L. om Lærken,
løber som denne om paa Jorden og søger Føde
og synger hævende sig i Luften som den;
Sangen udmærker sig ved nogle ualmindelig
smukke og kraftige, metalklingende Toner.
O. H.

Værløse, Sogn, Sogneby og Stationsby i
Nordøstsjælland (Smørum Herred, Kbhvn’s
Amt). Stationsbyen (Lille-V.), der ligger
14 km NV. f. Kbhvn (Slangerupbanens Station),
havde 1925 395 Indb. (1916: 329); der er her
Skole, Kro, Asyl, oprettet 1903, for hjemløse,
forladte og forsømte Børn; endvidere Telegraf-
og Telefonstation, Postekspedition og Station
paa den private Kjøbenhavn—Slangerup-Bane.
— Sognebyen (Kirke-V.) ligger 3 km
vestligere; her er Kirke, Præstebolig, Skole, Kro,
Afholdshjem, Mejeri, Mølle, Bageri m. m., og
tæt S. f. Byen ligger den store militære
Øvelseslejr, V.-Lejren.

Sognet (V. Sogn) grænser mod N. og NØ.
til Farum—Furesø, og i dets Udkanter ligger
helt eller delvis de smukke Statsskove:
Jon-strup Vang, Hareskov, Nørre-Skov og Ryget,
der fortsættes i Nabosognet mod Vest af
Gandløse Ore, saa det hører til Nordsjællands
allerskønneste Egne; midt i Sognet ligger Søndersø,
som 1871 købtes af Kbhvn’s Kommune til
Vandforsyning. Foruden de to nævnte Byer er der
flere gamle Landsbyer og nyere Bebyggelser,
saaledes Hareskov Stationsby med Station (paa
Slangerupbanen), Postekspedition,
Telegrafstation m. m.; V. Overdrev Villaby, Jonstrup Vang
Udflyttersteder med Jonstrup Statsseminarium
o. fl. a.
M. S.

Värmdö [’værmdø], den største af Øerne i
Stockholms Skærgaard, hørende til Stockholms
Län. V. begrænses i Vest af Skurusund, i Syd af
Lännerstasund, Södra Stäket, Baggenfjärden,
Fisksundet, Kolström, Skeppsdals ström,
Tranaröfjärden, Strömma kanal og Breviksund, i
Øst af Algöfjärden, Torsbyfjärden, Saxarfjärden,
Grindafjärden og Sandöfjärden. I Syd slutter
V. sig meget nær til Ingarö, fra hvilken den
kun skilles ved de smalle Strømfurer Kolström
og Strömma kanal. — 161 km², c. 6000 Indb.
Øen har en meget lappet og uregelmæssig Form
og er opstaaet ved, at flere Holme og Øer
under Landhævningen har forenet sig. Terrainet
er stærkt sønderbrudt af et stort Antal
Brudlinier, løbende i forskellige Retninger.
Overfladen er lavt Klippeland (71 m o. H.) med
store Skovarealer. V. bestaar af tre Hoveddele:
Ormingelandet i Vest, Farstalandet i Midten og
Värmdölandet i Øst. Arealet er delt blandt
flere Herregaarde. Ved Fjordene og Vigene har
Stockholmere bygget deres Sommervillaer. Paa
Farstalandet ligger den store Porcelænsfabrik
Gustavsberg.
M. H-n.

Värmland [’værmland], Vermland,
Landskab i den vestlige Del af Mellemsverige eller
Svealand, grænser mod NØ. til Dalarne, mod
Ø. til Västmanland og Närke, mod S. til
Västergötland, Vänern og Dalsland samt mod Vest
til Norge. Arealet er 18114 km² Land og 1865
km² Vand eller i alt 19979 km² med (1926)
290857 Indb. eller 16 pr. km². Heraf hører 744
km² til Örebro Län, og Resten udgør V.’s Län
(s. d.). V. har i Hovedsagen Form af en
Trekant, hvis mindste Vinkel peger mod N. Lidt
N. f. V. deler Bjergdraget paa Grænsen af
Norge og Sverige, der ogsaa her hyppig
benævnes Kølen, sig i to Grene, af hvilke den
ene fortsætter Rigsgrænsen mod SV. og
danner Vandskel mellem Glommens og Vänerns
Strømomraader, medens den anden gaar mod
SØ. under Navn af Dalfjällen og udgør
Vandskellet mellem Dalälven og Klarälven. V. kan
bestemmes som Landet mellem disse to
Bjergdrag. Fra dem udgaar dog flere Forgreninger,
der skyder sig ind i V. og skiller dette
Landskabs forskellige Dalstrøg. Som Helhed gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>