Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vognfund - Vognkedel - Vognkilometer, - Vognladning - Vognladningskilometer - Vognmester - Vognopsyn - Vognsmørelse - Vognstrup - Vogorides, Alexander - Vogrich, Max - Vogt, Adelgunde Emilie - Vogt, Carl - Vogt, Henrik Christian - Vogt, Henrik Ludvig Volrath - Vogt, Johan Herman Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette snarest at maatte ligge noget forud for
Dejbjerg-Vognenes Tid.
Af og til er der i Moser fundet svære Hjul
med Eger (10—12), bred Hjulkrans, hvor
Egerne dreves helt igennem for at styrke Slidbanen,
idet Jernring fattes; sjældnere er fundet andre
Vogndele af saadant Præg, at de kan tilhøre
Oldtiden (Jernalderen). Nogen nærmere
Datering af disse Fund er kun sjælden mulig.
Antagelig betegner de den grove Arbejdstype, der,
engang indført, i væsentlig uforandret
Skikkelse holdt sig langt ud over Oldtidens Slutning.
H. A. K.
Vognkedel eller Koffertkedel (se
Dampkedel, S. 478) kaldes Watt’s
Lavtrykskedel paa Grund af sin Lighed med Ruffet
over en Fragtvogn eller med en Koffert.
(H. H. S.). H. P. C.
Vognkilometer, se Jernbanestatistik
og Kilometer.
Vognladning, se Jernbanetog, S. 12,
og Kilometer.
Vognladningskilometer, se Kilometer.
Vognmester (Vognopsynsmand) er
en ved Jernbaner, f. Eks. de danske Statsbaner,
brugt Stillingsbetegnelse for den Ansatte, der
paa større Jernbanestationer har den lokale
Ledelse og Tilsyn med det Personale —
Vognopsynet (Vognpassere eller
-smørere) —, som skal smøre, efterse og eventuelt
foretage mindre Reparationer paa det
Stationen passerende Vognmateriel. Ofte hører en
eller flere fra den paagældende Station
udgaaende Banestrækninger med derpaa liggende
Stationer ind under V.’s Tilsynsomraade.
G. K.
Vognopsyn, se Vognmester.
Vognsmørelse til Smøring af Vognaksler
fremstilles ved Sammensmeltning af forskellige
Fedtstoffer, faste og flydende, Harpiksolie,
Masut, undertiden ogsaa Tjære, hvortil sættes
Grafit, undertiden Talkum, som blandes med Fedtet
ved omhyggelig Sammenrivning. Ofte
anvendes ogsaa en Blanding af Harpiksolie og andre
Olier med læsket Kalk, hvorved dannes
Kalksæber, undertiden ogsaa med Tilsætning af
noget Sølverglød, saa at der dannes Blyplastre.
K. M.
Vognstrup (Vognserup), Hovedgaard i
Tuse Herred, V. f. Holbæk, er opstaaet af en
nedlagt Landsby, men nævnes dog allerede 1382
som Wognsorp og tilhørte da Jacob Nielsøn
Ravensberg. Senere ejedes den af Slægten Rud
og kom fra den ved Ægteskab til Parsbergerne,
som 1672 solgte den til Statholder Nils Trolle’s
Enke, Fru Hille Rosenkrantz. 1686 solgtes den
for 18000 Rdl. til Assessor Chr. Simonsen, 1721
for 43000 Rdl. til Adam Levin Hellegaard og
1759 for 40000 Rdl. til Geheimeraad Severin
Løvenskjold, hvorved den indgik i Baroniet
Løvenborg. Hovedbygningen er opført 1559—75
af Peder Rud’s Enke og bestaar af een Fløj i to
Stokværk.
B. L.
Vogorides, Alexander, se Alèko
Pásha.
Vogrich [’fo.grek], Max, tysk Komponist,
1852—1916, studerede i Leipzig, koncerterede
som Pianist og levede meget i Udladet
(Amerika, Australien etc.), en Aarrække i Weimar,
ved sin Død i New York; komponerede nogle
Operaer og anden scenisk Musik, en Violin- og
en Klaverkoncert; udgav i Amerika
Klavermusik (Clementi), Schumann).
W. B.
Vogt [fo’kt], Adelgunde Emilie, f.
Herbst, dansk Billedhuggerinde, f. i Kbhvn 17.
Juli 1811, d. 10. Juni 1892. Elev af H. E. Freund,
1841—44 af Thorvaldsen. Modellerede
udelukkende Dyr. Udstillede første Gang 1838. Blev
1843 paa Forslag af Thorvaldsen optagen som
Æresmedlem af Akademiet (idet kun Mænd
kunde blive ordentlige Medlemmer).
P. J.
Vogt [fo.kt], Carl, tysk Anatom og Zoolog,
f. 1817 i Giessen, d. 1895 i Geneve, blev 1847
Professor i Giessen, men maatte allerede 1849
af politiske Grunde opgive denne Stilling,
hvorefter han 1852 blev Professor i Geologi og
senere ogsaa i Zoologi i Genève. Af hans
Skrifter kan nævnes den af smukke Tavler
ledsagede Histoire naturelle des poissons d’eau
douce de l’Europe (1839—45), som han udgav i
Samarbejde med L. Agassiz, »Lehrbuch der
Geologie und Petrefactenkunde« (1846—47),
samt »Lehrbuch der praktischen
vergleichenden Anatomie«, til hvilken E. Yung dog ogsaa
har ydet Bidrag. En ikke ubetydelig Del af
hans Produktion er beregnet for videre
Kredse, saaledes »Die Säugethiere in Wort und
Bild«, der er smukt illustreret af E. Specht,
samt flere Rækker Forelæsninger og Foredrag,
i hvilke han med stor Veltalenhed og et ofte
bidende Vid optræder som Talsmand for
Darwin’s Ideer.
R. H. S.
Vogt [fo’kt], Henrik Christian, dansk
Ingeniør, f. 5. Juni 1848 i Neapel, har særlig
dyrket Aërodynamik og Marineteknik; han har
skrevet en Række videnskabelige Arbejder i
udenlandske og danske Fagblade om
Resultaterne af sine Arbejder paa dette og beslægtede
Omraader. Af hans Konstruktioner maa særlig
nævnes hans Pendulpropeller og Luftpropeller
samt Læmolekonstruktioner af nedsænkede
cementfyldte gamle Jernskibe.
C. B-h.
Vogt [fo.gt], Henrik Ludvig
Volrath, norsk Lærer og Forfatter, f. 14. Febr
1817 i Rerslev paa Sjælland, d. i Oslo 19. Juli
1889, kom 1820 til Norge, blev 1838 cand. theol.
og det følgende Aar knyttet til Oslo
Katedralskole (fra 1852 som Overlærer). Han foretog
flere længere Rejser; saaledes besøgte han i
1863 Ægypten, Syrien og Palæstina, som han
beskrev først i en Rejseskildring, senere i et
udførligt Værk, der udkom i to Udgaver (1879
og 1889). Han har udgivet en Række populære
eksegetiske Arbejder over Evangelierne, en
Lærebog i Kirkehistorie, der har oplevet 12
Oplag, og forskellige Lærebøger i Bibelhistorie,
af hvilke den mindste Udgave foreligger i over
2 1/2 Mill. Eksemplarer paa Norsk, desuden i
amerikanske Optryk, i Oversættelser paa Kvænsk,
Lappisk, Svensk og Engelsk.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Vogt [fo.gt], Johan Herman Lie, norsk
Geolog, f. i Tvedestrand 14. Oktbr 1858;
Student 1876. Efter et Aars Ophold ved den
tekniske Skole i Dresden fortsatte han sine
Studier ved Oslo Universitet og tog her
Bergeksamen Decbr 1880. 1881 blev han ansat som
Amanuensis ved Universitetets metallurgiske
Laboratorium. 1882—85 studerede han
væsentlig i Udlandet, særlig ved Stockholms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
