Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogeserne - Vogesit - Vogg - Voghera - Vogl, Heinrich - Vogl, Johann Michael - Vogl, Johann Nepomuk - Vogler, Georg Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkaldt Badestedet Soultz. V. f. den sydlige Del
af V. ligger Badestedet Plombières, hvis varme
og kolde Lægekilder allerede Romerne
benyttede. — V. danner den omtrentlige Grænse
mellem det atlantiske og det mellemeuropæiske
Klimaomraade. V.’s Klima maa betegnes som
mildt og nedbørrigt; dog ligger Sneen i de
højere Egne 6 Maaneder, og Kulden stiger
stedvis til ÷ 28°. Til Gengæld har
Termometeret om Sommeren vist + 32°. Aarets
Middeltemperatur er i de lavere Egne c. 10° og
aftager 1° for hver 200 m’s Stigning. I 930 m’s
Højde har man ved Melkerei en Januar med
÷ 1,1° og en Juli paa 15,1°. Medens de lavere
Strøg har overvejende Sommerregn, er
Nedbøren højere oppe betydeligst om Vinteren.
Nedbørsmængden skifter Størrelse fra Sted til
Sted, men tiltager stærkt med Højden. I
Görsdorf (222 m) er den 950 mm, ved Rothlach (1000
m) 1540 mm og ved Melkerei (930 m) 1840 mm.
Torden og Lynild, ofte med Hagelvejr, er
meget hyppige i V. og drager herfra til
Schwarzwald. — V. er skovrige Bjerge, navnlig paa
Østsiden, og det er kun de højeste Toppe, der
rager op over Skovgrænsen (c. 1100 m).
Skovene dannes især af Ædelgran og Bøg, mod
Syd navnlig af Ædelgran, i de lavere
Sandstensegne fortrinsvis af Bøg. Ædelgranen gaar
helt ned til Slettelandet og er ikke som i
Jurabjergene indskrænket til de højere liggende
Plateauer. Paa mangen Bjerghældning har de
to kæmpende Træformer fordelt Arealet saa
regelmæssigt mellem sig, at det hele ser ud
som et storartet Skakbræt, hvor hveranden
Rude dannes af en lysegrøn Bøg, hveranden af
en næsten sort Ædelgran. Overalt, hvor den
tørre Østenvind, Bøgens Allierede, kan trænge
ind, følger Bøgen med. Den løber Storm op ad
de østlige Skraaninger, og Ædelgranen trækker
sig kæmpende tilbage til de snævre, fugtige
Dale og de nordvestlige Hældninger. Da
Romerne trængte ind i Gallien, var efter al
Rimelighed V. aldeles dækkede af umaadelige
Ædelgranskove, men efterhaanden som Rhin-Dalens
Sumpe forvandledes til tørre Marker, har
Atmosfæren utvivlsomt tabt i Fugtighed paa
mange Steder, og Bøgene har kunnet vandre
ind med Held. V. er et Fristed for mange
Vilddyr, og i det tætte Skovland mellem
Phalsbourg og Bitche findes endnu Ulve og Vildsvin.
Af de dyrkede Planter stiger Vinstokken paa
Dalsiderne til 400 m fulgt af Nøddetræet,
Kastanje og Majs; men Korn og Frugttræer findes
i endnu større Højde.
(M. Kr.). E. St.
Vogesit, en Bjergart, der danner smalle
Gange i Granit i Vogeserne o. a. St.; den er
mørkfarvet, har næsten tæt Struktur og viser
sig i Mikroskopet bestaaende af Feldspat
(overvejende Ortoklas), Hornblende og Pyroxen.
(N. V. U.). O. B. B.
Vogg, se Vigge.
Voghera [vo’gera], By i det nordlige Italien,
Provins Pavia, ligger 24 km SSV. for Pavia
ved Staffora og ved Banelinierne Pavia—Genua
og Parma—Alessandria. (1921) 23250 Indb. V.
har en Domkirke, Gymnasium, teknisk Skole
samt et smukt Torv med Buegange og driver
Tilvirkning af Bomulds- og Silkevarer, Hatte,
Læder, Vin og Syltetøj. Byen har
Kavallerigarnison. I Oldtiden hed den Iria.
(H. P. S.). C. A.
Vogl [’fo.gəl], Heinrich, tysk dramatisk
Sanger (1845—1900), var oprindelig Skolelærer,
men studerede samtidig Sang og debuterede
1865 som Max i »Jægerbruden« paa Hofoperaen
i München, hvortil han var knyttet indtil sin
Død. V., der var lige fremragende med Hensyn
til Stemmens Klangskønhed og Udtryksevne og
Spillets dramatiske Kraft, er hovedsagelig
berømt som Wagnersanger (han kreerede Loge
i »Rheingold« og sang alle de store
Tenorpartier hos Wagner). Hans Hustru, Therese,
V., f. Thoma (1845—1921), blev 1865 ansat
ved Hofoperaen i München og 1868 gift med
V. Ogsaa hun var fremragende i Wagner’ske
Partier, og som »Tristan og Isolde« vandt
Ægteparret V. et stort Ry. Fru V. forlod
Scenen 1892. (Litt.: v. d. Pfordten, »H. V.«
[1900]).
(S. L.). W. B.
Vogl [’fo.gəl], Johann Michael,
østerrigsk Sanger (Tenor) (1768—1840), en Aarrække
ved Wiens Hofopera, er navnlig kendt som en
af de første, der sang Fr. Schubert’s Sange
offentlig, og som Komponistens nære Ven, med
hvem han foretog Kunstrejser i Østerrig til
Udbredelse af Schubert’s Sange (hvilke V. dog
undertiden til Koncertbrug »forbedrede« med
Udsmykninger, som senere Tider har maattet
fjerne).
W. B.
Vogl [’fo.gəl], Johann Nepomuk,
østerrigsk Digter (1802—66), var østerrigsk
Embedsmand, vakte Opmærksomhed med sine
folkelige Sange, f. Eks. »Ein Wanderbursch mit
dem Stab in der Hand«, »Gegrüsst du Land
der Treue« og »Was uns liebt und was wir
lieben«. Hans Digte er samlede i »Balladen
und Romanzen« (1835), »Lyrische Blätter«,
»Deutsche Lieder«, »Soldatenlieder« og
»Blümen«. Han har desuden udgivet »Klänge und
Bilder aus Ungarn«, Fortællingen »Schatten«
og »Aus dem alten Wien«, der udkom Aaret
før hans Død. (Litt.: A. Schmidt, »J. N. V.
als Mensch und Dichter« [1868]; R. Binder,
»J. N. V. und die österr. Ballade« [1907]).
C. B-s.
Vogler [’fo.glər], Georg Joseph, kendt
som »Abbed V.«, kendt tysk Organist, Komponist
og Teoretiker (1749—1814), studerede i Italien
(bl. a. under Padre Martini) og blev præsteviet i
Rom. I Mannheim slog han sig derefter ned,
ansattes som Hofkapellan og Kapelmester og
grundede en »Musikskole«, der ved hans
energiske Selvreklame — trods de Indsigtsfulderes
Protest — fik betydeligt Ry, og hvor Musikere
som Peter v. Winter og senere (da Skolen
var flyttet til Darmstadt) C. M. v. Weber og
G. Meyerbeer fik deres Uddannelse. Som
Orgelvirtuos gjorde V. talrige Kunstrejser, og
hans Effektstykker beundredes viden om, ikke
mindst i Danmark (jfr. Oehlenschläger’s
»Erindringer« og Digte) og i Sverige, hvor V.
slog sig ned i længere Tid og komponerede et
Par Operaer til svensk Tekst (kendtest var
»Gustav Adolph« og »Herman v. Unna«). I det
hele udfoldede V. en stor
Kompositionsvirksomhed i omtrent alle Genrer, ligesom han
forfattede en Række Skrifter, af hvilke dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
