Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindikationsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omsætningsvejen. Saadan »Ekstinktion« af
Ejendomsretten indtræder for det første med
Hensyn til visse Genstande, først og
fremmest Penge og Pengesedler — hvor Ejerens V.
endda fortabes over for ondtroende Erhververe,
saa snart Pengene eller Sedlerne ikke længere
findes individualiseret i Behold hos dem — og
dernæst med Hensyn til Værdipapirer, saasom
Veksler, Checks, Gældsbreve, Konnossementer
o. l. (se negotiable Dokumenter).
Endvidere gælder det som en almindelig Regel, at
hvis Ejeren har udrustet en anden med
Legitimation til at raade over Genstanden,
enten ved at indsætte ham i en vis Stilling —
f. Eks. som Salgskommissionær eller Bestyrer
af -en Forretning — eller ved at forsyne ham
med et skriftligt Dokument, f. Eks. en
Fuldmagt, et Skøde eller et andet
Overdragelsesdokument, der efter sin Ordlyd giver ham
Beføjelse til at raade over Tingen, fortabes
Ejerens Ret over for den, der i god Tro erhverver
Ret over Tingen ved Aftaler med den
Legitimerede, saa længe denne holder sig inden for
sin Stillings alm. Grænser eller indenfor de
ham ved Dokumentet hjemlede Beføjelser, selv
øm han handler i Strid med de ham i
øvrigt af Ejeren meddelte Instruktioner, eller
denne over for den Legitimerede kunde anfægte
Gyldigheden af den ved Dokumentet skete
Overdragelse. Ekstinktion ved Hjælp af
skriftlig Legitimation er særlig praktisk ved faste
Ejendomme, hvis Overdragelse jo normalt
netop foregaar paa Grundlag af skriftlige
Dokumenter. Den, der, uden at Købesummen er
blevet berigtiget, har givet et ubetinget Skøde fra
sig, kan saaledes ikke over for den, af hvem
Ejendommen i god Tro erhverves fra
Skødehaveren, gøre gældende, at Overdragelsen dog
— f. Eks. ved mundtlig Aftale — var betinget
af Købesummens rettidige Erlæggelse. —
Bortset fra de nævnte Ekstinktionstilfælde, der
længe har været anerkendt, har det indtil nyeste
Tid været fast antaget, at Ejendomsretten og
dermed V. bevaredes selv over for godtroende
Erhverver ad Omsætningsvejen. Det
anerkendes ogsaa vedblivende af alle, at den, hvem
Tingen frakommer imod hans Vilje, navnlig
ved Tyveri, bevarer V. mod Alle og Enhver.
Den samme Beskyttelse nyder den, der har
betroet en anden sin Ting til Laan, Leje, Pant,
Forvaring og lignende, med Hensyn til
uberettigede Dispositioner over Tingen fra denne
andens Side, thi herfor haves positiv Hjemmel
i Danske Lov. Fra enkelt Side er det ganske
vist gjort gældende, at Ekstinktion dog i disse
sidste Tilfælde skulde indtræde ved Køb i det
aabne Marked (herunder Butiks- og
Auktionssalg). Men denne Lære, der fra anden Side er
bestridt, kan ikke anses hjemlet ved Praksis.
— Tvivlsommere staar Sagen i de Tilfælde,
hvor Ejeren selv har afhændet sin Ting, men
det gøres gældende, at der foreligger en Mangel
ved eller Betingelse for Overdragelsen. Der
maa her sondres mellem forskellige Tilfælde.
For det første kan Overdragelsen lide af en
Ugyldighedsgrund, f. Eks. Umyndighed, Tvang,
Svig, bristende Forudsætninger og lignende. I
en Dom fra 1908 er det statueret, at en Ejer,
der ved Svig var blevet forledt til paa Kredit
at afhænde en Ting, ikke kunde udøve V. over
for den, der i god Tro havde købt Tingen af
Bedrageren. Særlig med Støtte i denne Dom
er det da ogsaa i Teorien blevet antaget, at
det samme maatte gælde, hvis Tingen var
bleset overdraget under urigtige eller bristende
Forudsætninger. Denne Antagelse har nu
vundet stærk Støtte derigennem, at Aftaleloven af
8. Maj 1917 ved Svig og kompulsiv Tvang (se
Tvang) har indført den Regel, at hvis
Svigen og Tvangen er udøvet til Fordel for
godtroende Trediemand, kan Ejeren ikke over for
denne gøre disse Indsigelsesgrunde gældende.
Er altsaa A ved Svig eller Tvang, udøvet af B,
blevet bevæget til at afstaa sin Ting til den
godtroende C, kan A ikke anfægte C’s Erhvervelse.
Det samme maa da antages at gælde i det
Tilfælde, at A overdrager Tingen til B, der
afslaar den til den godtroende C. Den »svagere«
Ugyldighedsgrund, urigtige og bristende
Forudsætninger, maa utvivlsomt dele Skæbne med
Svig og kompulsiv Tvang, medens dette næppe
kan antages om de »stærkere«
Ugyldighedsgrunde, voldsom Tvang (hvor Retshandelen
ifølge Aftaleloven er ugyldig, selv om Tvangen
er udøvet til Fordel for godtroende
Trediemand) og Umyndighed. I disse Tilfælde maa
V. vistnok anses bevaret over for Alle og
Enhver. For en særlig Ugyldigheds- (eller
Anfægteligheds-) grunds Vedkommende, nemlig
Afkræftelighed, haves særlig Hjemmel for
Ekstinktion til Fordel for godtroende Trediemand
i Konkursloven. Har saaledes en insolvent
Person i det sidste Aar før sin Konkurs foræret en
anden, der kendte Insolvensen, en Ting, kan
Boet ikke fordre Tingen tilbage fra
godtroende Trediemand, til hvem Gavemodtageren har
overdraget Tingen. — Er Tingen solgt under
en Betingelse, f. Eks. med Forbehold af
Ejendomsret, indtil Købesummen er erlagt, hvilket
navnlig ved Afbetalingskøb er meget hyppigt
forekommende i det moderne Forretningsliv,
gaar den almindelige Mening ud paa, at
Ejeren, saa længe Betingelsen ikke er opfyldt, kan
gøre sin V. gældende over for Alle og Enhver.
Dette er ganske vist fra en enkelt Side blevet
heftig bestridt, særlig for saa vidt angaar
godtroende Køb i det aabne Marked. Men i Praksis
maa det anses for fastslaaet, at V. ogsaa i disse
Tilfælde i Almindelighed haves. Analogien fra
Danske Lovs ovenfor nævnte Regel om de
Tilfælde, hvor Tingen er betroet en anden til
Laan, Leje o. s. v., synes ogsaa her ret
nærliggende. Visse Indskrænkninger i
Ejendomsforbeholds Gyldighed er dog anerkendte. For det
første vil de almindelige Regler om
Specifikation og Tilvækst her som paa andre Omraader
kunne medføre, at V. gaar tabt til Fordel for
Ejeren, henholdsvis af den nye Ting og af
Hovedtingen. Hvad særlig Tilvækst angaar, er det
ved flere Domme fastslaaet, at Vindikation
ifølge Ejendomsforbehold er udelukket ikke blot
hvor det ligefrem er umuligt at udskille Tingen
fra Hovedtingen, men ogsaa hvor en
Udskillelse vilde medføre uforholdsmæssig stor
Ulejlighed eller Bekostning eller Forringelse af
Hovedtingen, f. Eks. ved en Maskine, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
