Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Windhoek eller Windhuk - Vindhose - Vindhund - Vindhya - vindicere - Vindicta - Vindikationsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Windhoek eller Windhuk [hollandsk
’venthu.k, engelsk ’windhu.k eller -hak], By i
britisk Mandat South-West Africa (tidligere Tysk
Sydvestafrika), ligger lidt Nord for
Stenbukkens Vendekreds i en bjergrig (1683 m) og
velvandet Egn. (1921) 4910 Indbyggere, hvoraf
3447 Hvide. Den er Sædet for den britiske
Administration og er i Jernbaneforbindelse med
Swakopmund mod Vest og med Prieska i
Kaplandet mod Syd. W. var fra 1889 Sædet for
Tysk Sydvestafrikas Styrelse og Hovedstation
for Kolonitropperne. 12. Maj 1915 blev den
besat af den Sydafrikanske Unions Tropper
under General Botha.
C. A.
Vindhose, d. s. s. Trombe.
Vindhund, d. s. s. Mynde.
Vindhya, Bjergryg i det vestlige Forindien,
strækker sig fra Øst til Vest. Paa Sydsiden
hæver den sig stejlt op fra Narbadas Dal, medens
Nordskraaningen, der afvandes af Bifloder til
Ganges, er mere jævn. Højden er
gennemgaaende ringe, 5—600 m.
M. V.
vindicere (lat.), kræve sin Ejendom tilbage,
ad retslig Vej søge sin Ejendom tilbage fra en
anden, i hvis Besiddelse den er kommen.
Vindicta (lat.) betyder egentlig den Stav,
hvormed den romerske Prætor berørte en
Slave, der skulde frigives; ogsaa: Befrielse,
Redning, Hævn, Straf.
H. H. R.
Vindikationsret, en Ejers Ret til at faa
sin Ting udleveret fra den, som besidder den.
Efter romersk Ret kunde Ejeren af en Ting
ad retslig Vej fordre V. af Tingen (rei
vindicatio) fra enhver Besidder, hvad enten han var
i god eller ond Tro. Kun ifølge Reglerne om
Hævd, Tilvækst og Specifikation (s. d.) kunde
Ejerens Ret fortabes mod hans Vilje til
Fordel for en ny Besidder. Dog ansaas
Ejendomsretten over vilde Dyr for ophørt, naar disse
genvandt deres naturlige Frihed. V.’s
teoretiske Vidtstrakthed begrænsedes dog i Praksis en
Del af to Grunde. For det første paa Grund af
den indtil et ret sent Stadium i Romerretten
gældende Regel: condemnatio semper
pecuniaria, d. v. s., at Domhaveren kun fik Dom for
Tingens Værdi, men ikke direkte kunde
fremtvinge dens Udlevering. Og for det andet, fordi
Romerretten ved Overdragelsesretshandler kun
anerkendte faa egentlige Ugyldighedsgrunde.
Ejeren, der havde afhændet sin Ting ved en
Viljeserklæring, der led af en eller anden
Mangel, f. Eks. var fremkaldt ved Svig, afgivet
under urigtige Forudsætninger eller lignende,
havde i Almindelighed i den Anledning kun en
Fordringsret over for den umiddelbare
Erhverver og kunde ingen Ret gøre gældende over for
senere godtroende Erhververe. I adskillige
moderne Retsforfatninger er den vidtstrakte V.
indskrænket, dels med Hensyn til visse Genstande,
særlig Penge og Værdipapirer, og dels til
Fordel for godtroende Erhververe ad
Omsætningsvejen. Saaledes gælder baade ifølge tysk og
fransk Ret den Regel, at den, der i god Tro
køber en Løsøreting, bliver Ejer af den, selv
om Sælgeren ikke var det. Dog bevarer den
oprindelige Ejer sin V. ogsaa over for
godtroende Erhververe, hvis Tingen er frakommet
ham mod hans Vilje, særlig ved Tyveri. Denne
Regel er efter fransk Ret atter begrænset
derved, at Ejeren, naar Salget er sket i det aabne
Marked, kun kan vindicere fra den godtroende
Køber mod at betale ham, hvad han har købt
Tingen for, og efter tysk Ret gælder Reglen
ikke for Salg ved offentlig Auktion. I engelsk
Ret fortabes Ejerens Ret — bortset fra stjaalne
Ting — til Fordel for godtroende Købere i det
aabne Marked, ligesom hans V. begrænses af
den Regel, at han, hvis han har solgt Tingen
under urigtige Forudsætninger eller paa Grund
af Svig eller under undue inufience (s. d.) af
Køberen eller lignende, ikke kan gøre disse
Indsigelser gældende over for dem, der i god
Tro har erhvervet Tingen fra den umiddelbare
Køber. Ogsaa Reglen om Retten til specific
performance, d. v. s. Naturalopfyldelse, kan i visse
Tilfælde begrænse V. paa lignende Maade som
Romerrettens ovenfor nævnte Regel
condemnatio semper pecuniaria. Efter svensk Ret
gælder vel en vidtstrakt V.; men den
begrænses i sine Virkninger derved, at den
godtroende Erhverver i Almindelighed kan forlange
sin Købesum godtgjort af den vindicerende
F2jer. — Dansk (og norsk) Ret angives i
Almindelighed at hjemle en meget vidtstrakt
V. Det er imidlertid for det første givet, at V.
i moderne dansk Ret paa mange Omraader er
blevet stærkt indskrænket, dels ved positive
Lovbud, dels igennem Teori og Praksis ved
Retsregler, udledede af saadanne Lovbuds
Analogi og Grundsætninger. Derhos har der i
nyeste Tid været gjort et kraftigt Forsøg paa at
rokke selve det hidtil antagne faste
Udgangspunkt: at V. var Hovedreglen, saaledes at
Undtagelser derfra krævede særlig Hjemmel.
Selv om det nu maatte være lykkedes at
paavise Mangler i Reglens historiske Grundlag, der
navnlig støttedes paa nogle for særlige Forhold
givne Regler i Chr. V’s Danske Lov, saa er det
i alt Fald givet, at det ved en mere end
100-aarig Teori og Praksis er fastslaaet, at V. er
hjemlet som almindelig Hovedgrundsætning i
dansk Ret. Men noget andet er, at Tendensen
i Nutiden utvivlsomt gaar ud paa at begrænse
V., hvor der kan findes direkte eller indirekte
Hjemmel derfor i den positive Lov eller dens
Grundsætninger. — De nærmere Regler om V.
i moderne dansk Ret er i Hovedsagen følgende:
Ejeren kan i Almindelighed forlange sin Ting
tilbage fra enhver, der uretmæssig — det være
sig i god eller ond Tro — er blevet Besidder
af den. Kravet maa gøres gældende ad retlig
Vej ved Erhvervelse af Dom over Besidderen.
Naar Dom er opnaaet, kan man ved Fogdens
Hjælp tvinge Domfældte til at udlevere Tingen
eller ligefrem blive indsat i Besiddelsen af den.
I visse Tilfælde, hvor Ejendomsretten hviler
paa et særlig klart Grundlag, og hvor Tingens
Identitet — f. Eks. en fast Ejendom, et
Automobil med Fabrikationsnummer — er
utvivlsom, kan Ejeren endogsaa uden først at
opnaa Dom ved en saakaldt umiddelbar
Indsættelsesforretning af Fogden blive indsat i
Tingens Besiddelse. Derimod er Selvtægt forbudt
og endogsaa strafbar. — Hvad dernæst V.’s
Grænser angaar, er den i en Række Tilfælde
udelukket over for godtroende Erhverver ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
