- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
177

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Willemoes - Willemoes, Peter - Villemomble - Willems, Florent - Willems, Jean François

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 21. Novbr 1820 blev optaget i den danske
Adel med Navnet W.-Suhm, og endelig
Underbogholder i Livsforsikringsanstalten i Kbhvn,
Kammerraad, Cand. phil. Niels W.
(1792—1860). Oberstløjtnantens Efterslægt lever i
Udlandet. Sognepræsten blev Fader til Sognepræst
i Fuglse og Krønge Joachim Godske W.
(1828—1901), hvis Søn, Oberst, Kammerherre
Anton W. (f. 1866), var Chef for
Gardehusarregimentet 1920—26. Den ovennævnte
Underbogholder havde en Plejesøn, Redaktør af
»Flensborg Avis« Carlo Adalbert d’Obry
(1837—1914), som antog Navnet W. Sønnen Niels
Carl Georg d’Obry W.
(f. 1867), der 1898
overtog Redaktionen af »Ribe Stiftstidende«, er nær
knyttet til den sønderjyske Sag. I
Grænsespørgsmaalet tog han Stade i Flensborg-Partiet og
søgte at samle de anti-Clausen’ske Grupper. Han
har udført et stort Arbejde for Fangerne i de
sønderjyske Fangelejre og bistod sønderjyske
Flygtninge med Raad og Daad.
P. B. G.

Willemoes, Peter, dansk Søofficer, f. 11
Maj 1783 i Assens, hvor Faderen var
Amtsforvalter, d. 22. Marts 1808. Han kom som Dreng
i Huset hos Kaptajn E. Bruun, gennemgik
Søkadetakademiet
og blev 1800
Sekondløjtnant
i Marinen.
Straks efter sin
Udnævnelse
udkommanderedes
han med
Linieskibet »Louise
Augusta«; i
Marts 1801 blev
han forflyttet
til Linieskibet
»Danmark«,
men ansattes
kort Tid efter
som Chef for
det Gerner’ske
Flydebatteri
Nummer 1,
der havde 24 Kanoner, 156 Mands Besætning,
og som dannede et Led i den af Kommandør
Olfert Fischer kommanderede Sødefension paa
Kbhvn’s Yderred. W.’s Plads i Defensionslinien
— som næsten udelukkende bestod af opankrede
Blokskibe og Stykpramme — var temmelig
central: mellem Kommandoskibet »Dannebrog« og
Linieskibet »Sjælland«. I Slaget paa Reden
(s. d.) 2. April kæmpede han saa heltemodig,
bl. a. mod Nelson’s Flagskib »Elephant«, at
denne ikke kunde nægte ham sin Beundring.
Efter at »Dannebrog« med strøget Flag var
drevet ud af Linien som et brændende Vrag, og
efter at W.’s nærmeste Sekundanter »Elven« og
»Akershus« havde trukket sig ud af Linien, blev
hans Stilling imidlertid saa kritisk, at han mente
at burde følge Kammeraternes Eksempel; stærkt
forskudt, med 12 Mand døde og 34 saarede
kappede W. da sine Tove, lod sig af Strømmen
føre Nord paa og varpede sig derefter ind paa
Inderreden. I en Samtale, Nelson senere havde
med Kronprinsen, roste hin W. i de stærkeste
Udtryk. Denne Ros er senere fejlagtig blevet
antaget at gælde Løjtnant Møller, Chef for
»Hajen«; Misforstaaelsen er bagefter blevet
opklaret af Overbibliotekar Chr. Bruun.

W., som efter Slaget var stærkt feteret, blev
1802 udkommanderet med Fregatten »Rota« til
Middelhavet. Ved hans Tilbagekomst havde
hans Fader faaet Afsked og sad i smaa Kaar;
mismodig herover begyndte W. at studere Jura
for at kunne skifte Stand; men 1807 fik han
Haab om Ansættelse i russisk Tjeneste; begav
sig derefter paa Vej, men vendte straks tilbage,
saa snart han erfarede den Nød, hvori Landet
var blevet stedet ved Englændernes Overfald.
1807—08 medvirkede han, der i Juni 1807 var
blevet Premierløjtnant, ved Troppeoverførelsen
til Falster, og erhvervede sig ved sin raadsnare
og forvovne Optræden N. F. S. Grundtvig’s
Beundring. I Foraaret 1808 udkommanderedes han
med Linieskibet »Prins Christian Frederik«, og
i dette Skibs Kamp ved Sjællands Odde 22.
Marts (se C. V. Jessen) fandt han tillige med
mange af sine Skibsfæller Heltedøden. W.
ligger begravet paa Oddens Kirkegaard, hvor der
er rejst et Mindesmærke for ham og de andre
Faldne (med Indskrift af Grundtvig, »De
Snækker mødtes i Kvæld paa Hav«). Den ildfulde
unge Helt er blevet besunget af Grundtvig i
det bekendte Digt »Kommer hid I Piger smaa«.
(Litt: O. Lütken, »P. W.« [1863]; Chr.
Bruun
, »Adm. Lord Nelson og P. W.« [1882];
A. Larsen, »Dansk-norske Heltehistorier«
[1895].
(CL. W.). H. J-n.

P. Willemoes.
P. Willemoes.


Villemomble [vil’må.blö], By i det
nordnordlige Frankrig, Dept. Seine, umiddelbart Ø.
f. Paris. 8200 Indbyggere.
E. St.

Willems [’ve£əms], Florent, belgisk Maler,
f. 1823 i Liège, d. 1905 i Paris, Elev af
Akademiet i Mecheln, slog sig 1844 ned i Paris og
blev snart paa Udstillinger her et højt anset
Navn, ligesom i Hjemlandet. Med megen
Elegance malede W. Genrebilleder og Interiører
fra 17. Aarhundrede m. m. (nu sete i mange
offentlige Samlinger); »Bruden pyntes« og
»Enken« (begge i Museet i Bryssel), »Yndlingen«
(Museet i Chicago), »Besøget«, »Maria af Medici
hos Rubens« m. v.
A. Hk.

Willems [’ve£əms], Jean François, flamsk
Forfatter, f. i Nærheden af Antwerpen 1793,
d. i Gent 1846. 1818 hilste han i et Digt: »Aan
de Belgen« den belgiske Nationalitets
Genopvaagnen under hollandsk Overhøjhed og fik til
Løn derfor af Regeringen en Arkivarplads i
Antwerpen. Den provisoriske Regering, der
fremgik af Revolutionen 1830, straffede W. for
hans Sympati for Huset Oranien ved at fratage
ham denne Plads og forvise ham til den lille
By Ecloo. Man indsaa imidlertid snart
Uklogskaben af dette Skridt, og han kaldtes 1835
tilbage til Gent. W. blev nu ubestridt Fører for
den flamske Bevægelse, der satte sig til Maal at
hævde Flamlændernes Nationalitet og Sprog,
navnlig dettes Ligestilling med det franske
Sprog i Administrationen og Retsplejen. Af hans
Værker maa nævnes: »Verhandeling over de
nederduitsche taal en letterkunde« (2 Bind,
1819—24). I denne Bog angriber han det
franske Sprogs Overvægt paa belgisk Grund;
Videnskabernes Akademi i Amsterdam optog ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free