- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sælge 100000 Flasker Drikkesprit à 11 Kr., og ved
Bek. af 7. Marts 1918 sattes Maksimalpris paa
denatureret Sprit til 3 Kr. 25 Øre pr. l. Til at
bistaa med Fordelingen af den stærkt
formindskede Produktion nedsattes et
»Spritfordelingsnævn« den 14. Febr 1918, jfr. Bek. 11. Marts
og 1. Juli 1918 angaaende Rationeringen af
Sprit. Til dette Nævn henlagdes ved Bek. 24.
Juni 1918 (ophævet 27. Aug. 1920) Kontrollen
med Udleveringen af Eddike, hvorpaa der
ved Bek. 7. Marts og 13. Apr. 1918 var sat
Maksimalpris, ophævet 27. Marts 1919.
Udførsel af Humle var forbudt 26. Oktbr 1918.

Fra 1. Oktbr 1918 skete, efter stærk
Tilskyndelse fra Ernæringsraadet, en Koncentration
af den danske Spiritus- og Gærindustri,
hvorved opnaaedes betydelige Besparelser i
Forbruget af Raastoffer.

Det ovennævnte Antal Flasker Drikkespiritus
paa 100000, som maatte udleveres pr. Maaned
i 1918, forøgedes efterhaanden noget, saa
Fabrikkernes Lager pr. 6. Oktbr 1917 var helt
opbrugt ved Udgangen af Juni 1919. Fra Juli
blev den fremtidige normale Produktion
fastsat til 300000 Flasker pr. Maaned, ligesom
Gærproduktionen blev givet fri, medens
Produktionen af teknisk Sprit fastsattes til 4 Mill. l å
100 %. Bek. 26. Juli 1919 indførte
Indførselsforbud for Spiritus, medens Maksimalprisen
forhøjedes ved Bek. 31. Oktbr 1919 (Akvavit
til 12 1/2 Kr.). Maksimalprisen paa denatureret
Sprit ophævedes 2. Decbr 1919.
Maksimalprisen paa Gær ophævedes 15. Jan. 1921, medens
Statens Tilskud til Nedbringelse af Gærprisen
bortfaldt efter Aftale med Spritfabrikkerne fra
1. Jan. 1921, hvilket Beløb Fabrikkerne, under
Hensyn til at deres Udbytte i Henhold til de
finansielle Aftaler i Anledning af
Koncentrationen med Regeringen var limiteret,
indbetalte i Statskassen. Ved Bek. 15. Jan. 1921
ændredes Reglerne for Fremstillingen af og
Maksimalprisen paa Spiritus, og samtidig fik de
eksisterende Fabrikker Monopol, idet det blev
forbudt uden Ministeriets Tilladelse at
paabegynde Fabrikation af Gær og Spiritus.

Af Høsten 1918 anvendtes godt 19400 t Byg
til Øl, og der regnedes med en Produktion
paa 55 % af det normale, men Majstilførsler,
som Bryggerierne skaffede, gjorde en
Produktion mulig paa 90 % af det normale i Juni 1919
for de lettere Ølsorter. Forbudet mod Maltning
af Byg gentoges ved Bek. 9. Decbr 1918. For
1919 gjaldt de samme Regler, jfr. § 10 i
Kornlov af 19. Septbr 1919, hvorefter Bek. 6. Novbr
og 1. Decbr 1919 tillod Indkøb af dansk Byg
svarende til 1 Maaneds Forbrug, medens Byg-
og Maltnævnet ophævedes. Efter Fremkomsten
af fremmed Byg kunde Bryggerierne ophæve
Rationeringen af deres Kunder, medens Øl over
3 % Alkoholstyrke endnu manglede. Da
Raastofferne i Begyndelsen af 1920 muliggjorde
ogsaa denne Produktion, blev Fremstillingen som
en Valutaforanstaltning imidlertid forbudt, jfr.
Bek. 6. Febr 1920 og 18. Jan. 1921, ophævet 1.
Aug. 1923, ligesom Bryggeriers og Malteriers
Indkøb af saavel danske som udenlandske
Raastoffer blev forbudt uden indhentet Tilladelse
af Indenrigsministeriet.

Ris og Sago, hjemført af Ø. K. i
Begyndelsen af 1918, fordeltes ved
Rationeringsmærker og til Maksimalpris fra 1. Febr 1918, jfr.
fire Bek. 21. Jan. samt 29. Jan. og 4. Maj 1918.

Et nyt Parti hjemkom i Begyndelsen af 1919
og fordeltes ved Bek. 30. Decbr 1918 og 11.
Jan. 1919 til Maksimalprisen fastsat ved 3 Bek.
af 11. Jan., jfr. Bek. 24. Jan., 24. Febr og 22.
Marts 1919, af hvilke den sidste ophæver
Rationeringen og sætter Maksimalavance i
Stedet for Maksimalpris undtagen for Siam-Ris,
hvis Maksimalpris først hæves 10. Apr. 1919.
Maksimalavancen hævedes ved Bek. 15. Juli
1920.

Forsyningen med Salt blev sikret gennem
Handelsoverenskomsten med Tyskland,
hvorefter der nedsattes et Saltnævn 17. Septbr 1917,
jfr. Bek. 29. Septbr, 19. Oktbr 1917 og 19. Febr,
13. Aug. 1918 og 26. Febr 1919.

Ved Bek. af 15. Maj 1916 sattes Maksimalpris
paa Soda, nemlig 15 Kr. pr. 100 kg fra Fabrik
til Grossist, 17 Kr. fra Grossist til
Detailhandler og 20 Øre pr. kg for Forbruger, hvilke
Priser adskillige Gange ændredes.
Maksimalprisen hæves ved Bek. 1. Maj 1919, men
indførtes paa ny ved Bek. 24. Jan. 1920 og hævedes
endeligt ved Bek. 15. Novbr 1920.

Brændsel. Straks efter Krigens Udbrud
steg Kulprisen til langt over det dobbelte. Den
overordentlige Kommission tog sig straks af
Sagen og foranledigede et Prisfald, og snart er
Kul- og Kokspriser igen nede paa det normale.
Prisen steg dog igen stærkt i Febr 1915.

Den 7. Maj 1915 meddeltes, at England fra
12. Maj vilde forbyde Udførsel af Kul og kun
give Dispensation for hver enkelt Ladning,
hvilket skabte en vis Nervøsitet og
Prisstigning, medens Landbrugsministeriet opfordrer
til Produktion af Tørv. Regeringens
Forhandlinger i England bringer dog tilfredsstillende
Resultater, og der oprettes et særligt
Kulkontor, Dansk Kulbureau, der skulde virke
som Centralinstans for Kultilførsler Vest fra —
og hvorigennem samtlige Licenser for Udførsel
til Danmark skulde erholdes. Under Uvisheden
havde Hovedstads-Kommunernes Kokssalg
været standset og aabnede først den 13. Aug.
og blev straks udsat for et formeligt Run, skønt
den enkeltes Køb var begrænset til 30 hl. Ifølge
Indenrigsministeriets Cirkulære 30. Juli 1915
stilles Brændsel fra Statsskovene til Raadighed
for de nærmeste Kommuners Behov til billig
Pris, og der oprettes i Kjøbenhavn et
Tørvekontor. Fra 1. Oktbr 1915 maa der kun
leveres Bunkerkul til fremmede Skibe, der
losser eller lader her.

I Foraaret 1916 steg Priserne paa ny stærkt
bl. a. som Følge af de høje Fragter, og fordi
Englands Kulproduktion var ret stærkt faldende.
Men dertil kom, at England den 17. Apr.
erklærede alle Kul af tysk Oprindelse om Bord paa
neutrale Skibe hjemfaldne til Beslaglæggelse,
en Bestemmelse, der ganske vist ikke blev
praktiseret. Tidligere (25. Apr. 1916) havde
England bestemt, at kun Skibe, der havde
sluttet om Returladning til England, kunde faa
Bunkers i engelsk Havn. Regeringen
opfordrede da paa ny 19. Apr. 1916 til at udnytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free