- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Novbr 1918, ydede Statstilskud til
Nedsættelsen af Prisen paa disse Produktionsmidler,
medens L. 12. Marts 1918 ydede Understøttelse til
arbejdsløse Fiskere, jfr. Afsnittet om Stats- og
Kommunefinanser. Angaaende Maksimalpriser
se endvidere Bek. 11. Oktbr 1918 og 7. Jan.
samt 1. Febr 1919, der forhøjer
Maksimalprisen samt giver Tillæg paa indtil 4 Øre pr. kg
for Fragt. Men Tilførslen blev nu saa rigelig,
at Maksimalprisen ikke kunde opnaas, og disse
Priser ophæves i Bek. 12. Marts 1919. Ved to
Bek. 15. Juli 1919 ophæves endelig det endnu
bestaaende Udførselsforbud samt Paabudet om,
at al Fiskefangst fra danske Baade skal
indbringes til dansk Havn.

Da England standsede de for os bestemte
Ladninger af Kaffe grundet paa
Formodning om, at en Del deraf trods Klausul gik
videre til Tyskland, udstedes Udførselsforbud
for Kaffe den 25. Febr 1916 og for Cikorie den
9. Maj. Da Ladningerne kom fri, fastsatte
Grosserer-Societetets Kaffesektion en Maksimalpris
paa 120 Øre pr. kg. Ogsaa i Oktbr 1916
standsede England vore Tilførsler, hvorfor en
betydelig Prisforhøjelse blev Følgen. Bek. 27.
Novbr 1916 forbød Anvendelsen af Rug,
Hvede og Sukkervarer til Fremstilling af
Kaffesurrogater. Ved Bek. 25. Apr. og 4 Juli 1917
sattes Maksimalpris paa Kaffe fra Importør
til Mellemhandler og til Detaillist, og der
nedsættes et Kaffenævn. Bek. 11. Decbr 1917
paabyder en delvis Rationering, idet
Forhandlerne kun maatte sælge 150 g brændt Kaffe til
hver Forbruger imod Aflevering af
Sukkerkort-Talonen for Oktbr Kvartal, og til
Restauratører og lignende kun Halvdelen af det normale
Forbrug, medens Detailprisen fastsættes til
2 Kr. 20 Øre pr. 1/2 kg. Ved Bek. 29. Decbr
1917, jfr. 31. Jan. 1918 indføres en egentlig
Kafferationering fra 1. Jan. 1918, foreløbig imod
Aflevering af Talonen for andre
Rationeringsmærker. Rationen blev 250 g brændt eller 300 g
raa Kaffe pr. Individ (alle Aldre), men fra 1.
Marts 1918 udstedes særlige Kaffemærker.
Maksimalprisen ændres til 2 Kr. 40 Øre pr. 1/2
kg (Bek. 31. Jan., 26. Febr, 25. Marts og 21.
Oktbr 1918).

Ved Bek. 20. Apr. 1918 inddrages The fra
1. Maj (Maksimalprisen fra 23. Jan. 1918 var
4 Kr. 50 Øre pr. kg og fra 20. Apr. 5 Kr. pr.
kg), da Kaffebeholdningen ikke slog til, jfr.
Bek. 18. Maj 1918, og Mærker maatte ikke
uddeles til Børn under 6 Aar. Bek. 26. Juni 1918
fastsætter samme Ration, for saa vidt Varen
forefindes, medens Uddeling af
Rationeringsmærker til Restauratører standses. Efter Bek.
2. Maj 1918 maatte Kaffe- og The-Surrogater
kun fremstilles efter Tilladelse, og der
nedsattes et Kaffe- og The-Surrogat Udvalg, jfr.
Bek. 7. Decbr 1918 og 21. Maj 1919, hævet ved
Bek. 3. Decbr 1919. I 1917—18 og 1918—19
fordeltes 1500 og 2000 t beskadiget Korn til
Kaffesurrogatfabrikkerne. Ved Bek. af 21. Jan. 1921
hæves Forbudene i Bek. af 27. Novbr 1916. Det
ringe Kvantum Kaffe, der kom til Landet,
opsamledes af Kaffenævnet og fordeltes i Decbr
1918 ifølge Bek. 29. Novbr 1918 med 50 g pro
Persona, medens Therationeringen ved Bek.
28. Decbr 1918 kunde genindføres fra 1. Jan.
1919 til Maksimalpris 50 g til 50 Øre, nedsat
ved Bek. 24. Jan. til 40 Øre. Theordningen
ophævedes ved Bek. 1. Marts 1919 fra samme Dag,
jfr. Bek. 16. Juni 1919. Fra 27. Jan. 1919
genindførtes Kafferationeringen (Bek. 15. Jan. og
19. Febr 1919), og ved Bek. 28. Febr
ophævedes Kafferationeringen, jfr. Bek. 28. Marts, 31.
Maj, 29. Aug. og 22. Novbr 1919 angaaende
Salgspligt, Maksimalpriser og den endelige
Frigivelse af Kaffehandelen.

Angaaende Spiritus- og
Ølproduktionen
skal nævnes, at Bek. af 25. Febr 1915
forbød Anvendelsen af Rug, Hvede, Boghvede,
Kartofler samt indenlandsk Byg til
Spiritusfremstilling, og ved Bek. 25. Marts 1915, jfr.
31. Aug. 1915 forbødes det Bryggerierne at
anvende indenlandsk Byg, medens udenlandsk
Byg til Fremstilling af skattepligtigt Øl kun
maatte anvendes, naar det var indkøbt af
Bryggerierne selv. Fra 1. Juni 1916 forhøjedes
Ølprisen efter Aftale med Regeringen med 2 Øre
pr. 1/2 Flaske skattepligtigt og 1 Øre pr1 1/1
Flaske skattefrit Øl. Majs maa ifølge Bek. af
1. Septbr 1916 kun anvendes til
Spiritusfremstilling, naar det er direkte indkøbt af Fabrik
fra Udlandet, men i Efteraaret 1916 faar
Bryggerierne Dispensation for et mindre Parti
dansk Byg, dog mod Betaling af en Afgift. Ved
Bek. 6. Marts 1917 forbydes Anvendelsen af
enhver Art af Korn, Foderstoffer, Kartofler samt
Brændselsstoffer ved Fremstilling af Spiritus i
andet Øjemed end til teknisk Brug og
Gærtilvirkning, og ingen Fabrik maa fremstille mere
end, hvad der svarer til 1/3 af Fabrikkens
Produktion i 1916, og samtidig traadte en
Prisforhøjelse i Kraft, og ved L. 17. Marts 1917
indføres en Tillægsafgift paa Spiritus. Et
»Spiritusnævn« skal bistaa Finansministeren. 23. Marts
1917 fastsættes Maksimalpris paa f. Eks.
Taffel-Akvavit til 2 Kr. 40 Øre, Whisky 9 Kr. etc.
Den samtidige Ordning for Bryggerierne findes
i Bek. 3. Apr., hvorefter der nedsættes et Byg-
og Maltnævn, jfr. Bek. 6. Juli 1917.

Til Ølbrygning anvendtes 11000 t Byg af
Høsten 1917, men kun til skattefrit Øl, og
Bryggerierne maatte ikke købe dansk Korn hos andre
end Staten, jfr. i øvrigt § 4 i Kornloven samt
Bek. 6. Juli, 9. Oktbr, 22. Novbr, 24. Novbr,
12. Decbr 1917. Indskrænkninger af
Maltproduktionen betød Vanskeligheder for
Gærproduktionen og for Fremstilling af teknisk Sprit.
Det blev da fastsat, at der ikke maatte
fremstilles mere Sprit end den, der flød sammen
med Gæren. Ved Bek. 6. Aug. 1917 overtog
Staten 400 t Boghvede til Gærfremstilling, og
Bek. 22. Decbr forbød Salg af Boghvede til
andre end Gærfabrikanter, ligesom Opfodring
af Maltspirer forbødes ved Bek. 6. Oktbr 1917.
Staten ydede af Hensyn til Brødpriserne et
Tilskud til Gærproduktionen, saa
Maksimalprisen (Bek. 21. Febr 1918) kunde sættes til 2 Kr.
04 Øre pr. kg. Fra 6. Oktbr 1917 blev enhver
Udlevering af Sprit fra Fabrikken forbudt og
først efter, at den endelige Ordning af hele
Spritspørgsmaalet var vedtaget, frigivet ved
Bek. 4. Jan. 1918. jfr. ogsaa L. 21. Decbr 1917.

Herefter maatte Fabrikkerne pr. Maaned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free