- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forudsætninger slog til. Den rumænske Hær
savnede baade tungt Artilleri, Maskingeværer
og tilstrækkelig Ammunition, og den Tilførelse
af saadant og andet Krigsmateriel, som
Rumænien skulde have haft fra Frankrig, naaede ikke
frem; de maatte sendes over Archangelsk og
Vladivostok og skal være blevet holdt tilbage
af Russerne (!). I Petrograd havde den
tyskvenlige Stürmer afløst Sazonov som
Udenrigsminister, og den russiske Regering, der kendte
Rumæniens Ønsker om at faa Bessarabien, var
næppe videre gunstig stemt for Rumæniens
Deltagelse i Krigen. Hvad den rumænske Strategi
angaar, svarede den kun daarlig til, hvad
Situationen krævede. Man slog sig i Bukarest til
Taals med den Tanke, at Bulgarien ikke vilde
tage Del i en Krig mod Rumænien, og man
vilde ikke lytte til
Frankrigs Raad om
at begynde Krigen
med at marchere
mod Sofia. I det
hele taget havde
Rumænien mere sine
egne Interesser end
Ententens fælles Sag
for Øje. Der var
efter lange
Forhandlinger endelig
blevet afsluttet en
Militærkonvention
mellem Rumænien
og
Ententemagterne, hvorefter den
rumænske Hær
skulde rykke ind i
Transsylvanien og
operere mod
Budapest, saa vidt
Situationen S. f.
Donau tillod det,
medens Russerne
skulde sende 2
Infanteri- og 1
Kavaleridivision til Dobrutscha og angribe den østerr.
Front i Galizien kraftig. Endelig skulde
Salonikihæren foretage en kraftig Offensiv, der
skulde begynde 8 Dage før, den rumænske Hær
rykkede i Marken. Men hele dette indviklede
Sammenspil glippede ganske; den russiske
Hjælp i Dobrudsha kom for sent. Brusilov’s
Angreb kunde ikke føres frem med
tilstrækkelig Kraft, da han led under
Ammunitionsmangel; Salonikihæren blev selv angrebet og dens
Offensiv derved forsinket i 3 Uger.

Den rumænske Hær var inddelt i 6
Armékorps, som hvert bestod af 2
Infanteridivisioner og 1 Reservedivision, samt 1
Kavaleribrigade og 1 Haubitsregiment. Desuden raadede
Rumænien over 2 Kavaleridivisioner, hver
med 6 Rytterregimenter. Armékorpsets Styrke
angives til c. 50000 Mand, Infanteridivisionens
til c. 17000 Mand, Kavaleridivisionens til c.
4000 Mand. Endelig raadede man over en Del
Militstropper, Erstatningsformationer o. l. Den
rumænske Hærs Krigsstyrke kan anslaas til c.
500000 Mand. Overbefalingen førtes af Kong
Ferdinand med General Iliescu som
Generalstabschef. — Af de 4 Armeer, hvori Felthæren
inddeltes, opmarcherede de 3 mod Ungarn, den
fjerde, nemlig 3. Armé, i Dobrudsha. Opmarchen
mod Ungarn var allerede i Hovedsagen
gennemført, da Krigen udbrød. En Armé — 4. —
opmarcherede i Moldau med Front mod de til
Siebenbürgen førende Bjergpas. I Midten,
mellem Okna og Kimpolung stod 2. Armé med
Front mod Oitozpasset og Passene S. f.
Kronstadt, og endelig stod 1. Armé længst til
venstre, nemlig S. f. Rothenturmpasset og med
mindre Dele S. f. Vulkanpasset og Ø. f. Orsova.

I Slutningen af August 1916 stod saaledes
Hovedmassen af den rumænske Hær ved
Grænsen mod Ungarn; den nordlige Fløj var i
Forbindelse med Russerne i Bukovina, den venstre
Fløj stod ved Orsova (Jernporten). Fra denne
meget spredte Opstilling begyndte Rumænerne
den 28. Aug. en koncentrisk Fremrykning ind i
Transsylvanien og trængte i Begyndelsen rask
frem mod Marosfloden. Samtidig (den 31. Aug.)
begyndte Brusilov en Offensiv i Dniesterdalen
og i Bukovina, Men den samme Dag brød
Mackensen ind i Dobrudsha med Donauarmeen.
Her havde Russerne endnu kun faaet Rytteri
ført til, saa Mackensen trængte rask frem og
erobrede paa 8 Dage Dobric, Tutrakan og
Silistria, tog en Mængde Fanger og truede
Jernbanen Constanza-Cernavoda, d. v. s. Rumæniens
Forbindelse med Sortehavet. I største Hast
maatte de overraskede Rumænere føre
Tropper fra den transsylvanske Front til Dobrudsha,
hvor de sammen med de nu endelig
ankommende russiske Forstærkninger besatte en
forberedt Stilling en Snes km S. f. den truede
Jernbane. Over for denne Stilling gik
Mackensen’s Fremrykning foreløbig i Staa midt i
September 1916. Men disse Begivenheder i
Dobrudsha paavirkede indirekte Operationerne i
Transsylvanien. Den rumænske Hærledelse blev
usikker og tøvende, skønt Rumænerne endnu kun

Skitse 20. Den tysk-østerrigske Offensiv i Rumænien 1916.
Skitse 20. Den tysk-østerrigske Offensiv i Rumænien 1916.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free