Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uskyldighedstilstand - uskyldig Nyttesret - Uslar, Petr, Karlovitj - Usman - Usnea - Uso - Uspallata - Uspenkoje Selo - Uspenskij, Gleb Ivanovitsch - Ussa - Ussat - Ussel - Usserød - Ussher, James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden gennem en historisk Udvikling naar
sin fulde Udfoldelse i Jesu Liv.
F. C. K.
uskyldig Nyttesret (jus innóxiæ utilitatis)
over anden Mands Ejendom kan ifølge norsk
Ret udøves væsentlig i følgende Tilfælde: Paa
uindhegnet Sted kan man ifølge Straffelovens
§ 400 straffrit plukke vilde Nødder, som paa
Stedet fortæres, optage Rødder af vilde Urter samt
plukke vilde Bær, Sog (Svampe) eller Blomster.
I Udmark kan man færdes til alle Aarets Tider,
naar man ikke tager Vej eller Gangsti, og
ogsaa over Indmark har man Ret til at gaa paa
den Aarstid, da der ikke hersker Gærdepligt.
Jagt paa fremmed Grund kan drives efter de
Rovdyr og Rovfugle, som der er sat
Skudpræmie paa; m. H. t. Elg, Hjort, Vildren og Hare,
som er opjaget paa lovlig Jagtgrund, har
Jægeren Forfølgningsret ind paa anden Mands
Grund; dog maa Skade her i Tilfælde erstattes.
Sildefiskere kan drage sin Fangst i Land hvor
som helst, men maa erlægge Landslod.
Flytlapperne har Ret til baade i Statsskove og i
Privatskov at tage til eget Brug selvtørrede og
vindfældte Løvtræer, nedfaldne Kviste og
Grene, Stubber, Ener- og Vidjebuske uden Betaling.
K. Ø.
Uslar, Petr, Karlovitj, russisk
Sprogforsker, f. 1816, d. 1875; uden at være
professionel Sprogforsker har U. foretaget meget
vigtige Undersøgelser over de kaukasiske Sprog,
og Videnskaben har ham at takke for næsten
alle de grundlæggende Undersøgelser for
Studiet af dette Sprogomraade.
Usman, By i det mellemste Storrusland,
Guv. Tambov, ligger 148 km SV. f. Tambov
202 m o. H. ved Floden U. og ved Banen fra
Koslov til Voronesh. 10000 Indb. U. driver en
Del Industri og Handel med
Landbrugsprodukter. Byen er anlagt 1646 for at beskytte Egnen
mod de tatariske Nomader og har endnu
Rester af gamle Fæstningsværker, der navnlig
har maattet udstaa Angreb af Nogajerne. 1833
nedbrændte næsten hele Byen.
(H. P. S.). N. H. J.
Usnea [’us-], se Skæglav.
Uso [ital. ’uzo]. Udtrykket a uso (ital.) eller
à usance (fransk) betegner den Tid, som i de
forskellige Lande maa hengaa fra en Veksels
Forevisning til Betaling skal ske. Ved
Udtrykket a uso doppio (italiensk) eller à deux usances
betegnes dobbelt saa lang Tid som den
sædvanlige.
Ch. V. N.
Uspallata [uspa’ljata], Pas over
Andes-Bjergene mellem Chile og Argentina, se
Cumbrepasset.
Uspenkoje Selo [u’spjænkåjæ-sjæ’£å], se
Bolgary.
Uspenskij [u’spjenskij], Gleb
Ivanovitsch, russisk Forfatter (1840—1902), levede
i sin Barndom under fattige og fortrykte
Forhold. Den haarde Kamp for Tilværelsen
formørkede ogsaa hans senere Liv; sygelig og
nervøs, som han var, bukkede han til sidst under,
og i sine sidste Aar var han sindssyg. U. havde
et betydeligt digterisk Talent, men hans
Produktion, der spredt rummer saa mange
levende og udmærkede Skildringer særlig af
Smaaborgere og Bønder, omfatter ikke en
eneste Roman eller større Fortælling. Skitser og
Iagttagelser, der var grebet lige ud af Livet,
drukner alt for ofte i lange Betragtninger over
sociologiske Problemer, der nu har tabt største
Delen af deres Interesse. Hans første Række
Skitser »Nravy rasterjaevoj ulicy« (En fortabt
Gades Sæder og Skikke), der behandler
Byproletariatets Liv, fremkom 1866; senere fulgte
flere Fortællinger, saaledes »Nabljudenija
odnogo lentjaja« (En Dagdrivers Iagttagelser, 1873)
og 1881 hans betydeligste Bondelivsskildring
»Vlast zemli« (Jordens Magt). U.’s samlede
Værker udkom i 8 Bind 1885 og i senere
Udgaver.
H. C-e.
Ussa, se Usa.
Ussat [y’sa], fransk Badested i
Departementet Ariège ved Floden af dette Navn, 428 m
o. H. Der er talrige varme Kilder, der navnlig
indeholder tvekulsur Kalk. Temperaturen er
31,5—36,2°, og Badene faar denne (forholdsvis
lave) Temperatur, idet Vandet afkøles ved at
strømme gennem Karrene. Badestedet, der
ligger i meget smukke Omgivelser, søges mest af
nervøse Patienter og særlig ved Kvindesygdomme.
Sæson fra 1. Juni til 15. Septbr.
(Lp. M.). E. F.
Ussel [y’sæl], By i det sydlige Frankrig,
Dept Corrèze, V. f. Mont Dore, ved
Orléans-Banen, 5000 Indb. U. har en Kirke fra det
12.—15. Aarh. og en Brønd med en i Granit
udhugget Ørn, som er funden paa en i Nærheden
liggende romersk Lejrplads. U. har Jernminer,
Granitbrud, Brændevinsbrænderier, Fabrikation
af Uld- og Lædervarer, Handel med Grønsager.
Arrondissementet U. (7 Kantoner, 71
Kommuner) har 62700 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Usserød (med Bebyggelsen »U. Kongevej«),
Fabriks-, Villa- og Landsby i Nordsjælland
(Birkerød Sogn [en mindre Del i Blovstrød
Sogn], Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg
Amt), beliggende lidt N. f. Hørsholm. Den
havde 1925 1901 Indb. (1921: 1683, 1911: 1244), og
foruden den militære Klædefabrik er der
Frederiksborg Amts Sygehus (opført 1897) med 50
Senge; Skole, Pigeskole, Asyl, Mølle, Bryggeri
m. m. Klædefabrikken, der oprindelig blev
anlagt 1791 af Private som et Valseværk og en
Klædefabrik, overtoges 1802 af Staten, der fra
1809 omdannede Etablissementet til en
Kommis-Klædefabrik til Hærens Forsyning og
efterhaanden betydelig udvidede det ved Tilkøb af
andre Ejendomme. U. Fabrik stod paa sit
Højdepunkt 1814, da den beskæftigede over 700
Arbejdere. Fra 1848 staar Fabrikken umiddelbart
under Krigsministeriet og drives stadig for
Statskassens Regning; foruden at forsyne Hær
og Flaade med Munderingssager, Sengeklæder,
Hestedækkener m. m., leverer den ogsaa
Klæde til andre Myndigheder og til Private.
(H. W.). M. S.
Ussher [’a∫ə] (Usher), James, irsk
protestantisk Teolog og Ærkebiskop, f. 4. Jan.
1581, d. 21. Marts 1656. Han fik de kirkelige
Forhold i Irland saa nogenlunde ordnede paa
en Tid, da der var de heftigste Stridigheder
mellem Konfessionerne. Paa en Synode i Dublin
1615 fik han saaledes vedtaget de 104 irske
Artikler, som han selv havde forfattet, og som var
afpassede efter den irske kalvinske Gejstligheds
Ønsker. Men han vandt dog ikke alle
Protestanter for dette Bekendelsesskrift, og mellem
Katolikkerne og ham var der skarp Uenighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
