Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuberkulose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Struben og flere Steder. Nogle hævder, at T.
altid begyndte hos Børn, der ved at have deres
Fingre alle Vegne let førte Tuberkelbaciller ind
i Munden eller ved Kradsning i Ansigtet
fremkaldte Saar og derefter følgende Kirtelhævelser
paa Halsen, og at Sygdommen først senere hen
i Livet bredte sig til Lungerne. At det i alt
Fald ofte sker, at Børn paa et tidligt Stadium
er inficeret med T., maa anses for sikkert. Det
kan paavises ved den nedenfor omtalte
Tuberkulosereaktion.
Den hyppige Forekomst af T. inden for visse
Familier har været kendt fra tidlig Tid og
havde ført til Teorien om, at man betragtede T.
som arvelig, ikke just i den Forstand, at
Mennesket fødtes med T. — noget, der hører til de
største Sjældenheder —, men saaledes, at
Børnene efter tuberkuløse Forældre arvede Anlæg
til senere at faa Sygdommen, og disse Anlæg
viste sig i et særligt Udseende, den saakaldte
ftisiske Habitus, hvis Hovedkendemærker var
Spinkelhed, Bleghed, smal og flad Brystkasse,
en vis Sarthed og Modtagelighed for Katarrer.
Ifølge Nutidens Anskuelser opfattes Forholdet
saaledes, at Børnene ofte paa et tidligt Stadium
har faaet Sygdommen — ikke ved Arv, men
ved Smitte fra Forældrene eller tuberkuløse
Omgivelser i det hele taget, og at deres
Udseende saaledes er en Følge af den allerede
bestaaende Sygdom. At Overførelsen i det hele
taget sker ved Berøring med tuberkuløse og
ikke ved Nedarvning fra disse, er gjort
sandsynligt ved talrige Undersøgelser, ogsaa i
Danmark. Den Form, hvorunder T. især optræder
hos Børn, der dog ogsaa allerede i en meget
tidlig Alder kan faa Lungetuberkulose, er
Skrofulosen eller Kirtelsygen (s. d.).
Medens intet Menneske kan siges at være
uimodtageligt for Sygdommen, naar det
udsættes for denne, f. Eks. ved Pasning af
tuberkuløse, saa maa det dog indrømmes, at
Modtageligheden er meget forskellig. Fattigdom, usund
Bolig, Sorg og Savn, strengt Arbejde, Nød og
Elendighed begunstiger T.’s Opstaaen og
Udvikling, men den ses dog ogsaa hos dem, der
lever under de bedst mulige Forhold i alle
Henseender. Der er Grund til at nævne, at en
lettere Tuberkulose, som er gaaet over til
Heling, virker delvis beskyttende, saa at der senere
skal en meget intens Infektion, eller
Organismens Modstandsevne ad anden Vej sættes
betydelig ned, for at der skal komme en
Reinfektion.
Hvor Tuberkelbacillerne trænger ind og
sætter sig fast, det være sig i Lungerne, i Tarmen,
i Kirtlerne, i Huden, fremkalder de først
Dannelsen af en lille Knude, et Tuberkel, der er
af Hirsekorns Størrelse — hvoraf Navnet miliær
Tuberkel — og af graalig-gennemskinnende
Udseende. Denne lille Knude undergaar snart en
Omdannelse, en saakaldet Nekrobiose, bliver
uigennemsigtig, faar et gulligt, tørt Udseende,
ikke ulig Ost (hvorfor den almindelige
Benævnelse er, at den gennemgaar en osteagtig
Omdannelse), tørrer mere og mere ind, kan til
sidst forkalke eller bliver kridtagtig, hvorved
Bacillerne kan blive indkapslede og afskaarne
fra Omverdenen, i alt Fald for en Tid, idet de
endnu i lang Tid kan bevare deres
Levedygtighed; men paa denne Maade er det, at
Helbredelsen af T. foregaar. I Tilfælde, hvor noget
saadant ikke sker, breder Sygdommen sig ved,
at Bacillerne fremkalder ny Tuberkler i
Omegnen af de gamle, større og større Dele af det
paagældende Organ, f. Eks. Lungerne angribes
af Sygdommen; der bliver ikke Tid til
Omdannelse i helbredende Retning, ogsaa andre
Mikrober kommer til og fuldstændiggør
Ødelæggelsen, Vævet falder hen, hostes op som Slim,
og i Stedet efterlades store Hulheder, de
saakaldte Kaverner, hvorved det funktionsdygtige
Lungevæv indskrænkes mere og mere. Ved
denne Beskrivelse er der særlig tænkt paa
Lungerne, men lignende Processer foregaar i
andre Organer, og jo vigtigere disse er for Livet,
f. Eks. Hjernen, desto mindre fremskreden
behøver Processen at være, inden Livet er udslukt.
Fra det først angrebne Sted i Organet kan
Sygdommen, hvis den ikke standses i sin fulde
Udvikling, brede sig videre ved fortsat
Knudedannelse i Omfanget, og derefter kan den gribe
over paa tilstødende Organer, men den kan
ogsaa, og hurtig, forplantes videre omkring til
fjernere liggende Organer, naar
Tuberkelbacillerne kommer ind i Lymfe- eller Blodkarrene.
Paa denne Maade opstaar den hurtigt forløbende
Miliærtuberkulose (s. d.). Sygdommens
Udbredelse ad denne Vej sker dog ikke altid saa
hurtig, og derved forklares, at T., hvis oprindelige
Angrebspunkt maaske er ubekendt, pludselig
viser sig i et Knæ, i et Fodled, i en Knogle et
eller andet Sted under Billedet af Benedder
(Caries) (se Benbetændelse) eller
pludselig giver sig til Kende som en Nyretuberkulose,
en Blæretuberkulose. Saadanne isolerede, lokale
T. lader sig ofte helbrede ved lokal, operativ
Behandling eller ved universel Behandling
(f. Eks. Lysbehandling), men ogsaa fra dem
kan pludselig en Miliærtuberkulose tage sit
Udgangspunkt.
Lungetuberkulosen er saa hyppig og spiller
saa stor en Rolle, at der altid tænkes paa denne
Form, naar man i Almindelighed taler om T.
Det er ogsaa den, der faar den største
Betydning som Smittekilde; Afsondringerne fra T. i
andre Organer bidrager i den Henseende langt
mindre til Sygdommens Spredning, men ikke
enhver Lungetuberkulose er smitsom. Dette
finder kun Sted for den saakaldte »aabne«
Lungetuberkuloses Vedkommende ɔ: den, hvorved
der afsondres bacilholdigt Opspyt. Saa snart
Opspyttet hører op, ɔ: naar den er »lukket«,
er den ufarlig.
T.’s store Udbredelse og dens store
Dødelighed — man regner, at 1/7 af alle Dødsfald
skyldes T. — har gjort, at man allerede længe har
arbejdet paa ved Siden af Behandlingen af den
enkelte Patient at hindre Sygdommens
yderligere Udbredelse; men først i de sidste Aartier
har »Kampen mod T.« faaet fastere
Organisation. Dels har der i de enkelte Lande dannet
sig Foreninger og Selskaber med dette
Formaal, dels søger man ved internationale
Selskaber og Kongresser at udbrede Kundskaben
om de enkelte Landes Foranstaltninger. Længe
før Kampen mod T. var nogenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
