Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tubai - Tubal - Tubar-Svangerskab - Tube - Tuber, Tuberaceæ - Tuberculosis miliaris - Tuberkel - Tuberkelbacil - Tuberkulin - Tuberkulose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tubai (Motu-iti), Atoll, hørende til de
franske Selskabsøer i Vestgruppen, 12 km2 stor med
200 Indb.
M. V.
Tubal (Tubalkain), Ætling af Kain og
Stamfader til Smedenes Laug (1. Mos. 4, 22).
J. P.
Tubar-Svangerskab, Svangerskab i
Æglederen (Tuba), se ekstrauterint
Svangerskab.
Tube (af lat. tubus, Rør) kaldes en
rørformet, i den ene Ende indsnævret Beholder af
tyndt Metalblik, der nutildags finder udstrakt
Anvendelse som Emballage for Olier, Salver,
kosmetiske Artikler, Oliefarver, Skosværte o. l.
Stoffet fyldes i T. gennem den vide Aabning,
enten ved simpel Indfyldning, hvis Stoffet er
flydende, eller, hvis Stoffet er salveagtigt, da
ved Hjælp af en Tubefyldemaskine, en
Slags Sprøjte, paa hvilken kan fastskrues en
Spids af Størrelse lidt mindre end den
tilsvarende T., saaledes at denne under Fyldningen
kan skydes ind over Spidsen; ved Sprøjtens
Stempel, der i Reglen drives ved et
Haandsving, presses Massen ind i T., som derefter
lukkes ved Hjælp af en Tang eller et særlig
dertil indrettet Lukkeapparat. Naar T.’s
Indhold skal benyttes, presses ved et svagt Tryk
paa T.’s Sider en større eller mindre Mængde
ud gennem den indsnævrede med Skrueprop
forsynede Aabning.
(A. B.). E. K.
Tuber, Tuberaceæ, se Trøffelsvampe.
Tuberculosis miliaris, se
Miliærtuberkulose.
Tuberkel, se Tuberkulose.
Tuberkelbacil, se Tuberkulose.
Tuberkulin, se Tuberkulose.
Tuberkulose er Fællesnavnet for alle de af
Tuberkelbacillen fremkaldte sygelige
Forandringer i Organismen, hos Mennesket saavel
som hos en Del Dyrearter, og der er næppe
nogen Del af det menneskelige Legeme, som ikke
kan angribes deraf. Det blev 1810 af
Franskmanden Bayle paavist, at ved den Sygdom,
som man hidtil havde kaldt Svindsot eller
Tæring (Ftisis), fandtes der smaa Knuder, eller
med det latinske Navn Tuberkler, og hans
Samtidige og Landsmand Laënnec viste, at
baade disse isolerede Tuberkler og de ved
Svindsoten forekommende saakaldte ostede
Stoffer var Udslag af samme Sygdomsproces,
af T., som man fra nu af kaldte Sygdommen.
Det næste store Skridt i Forstaaelsen af denne
Sygdom skete først et halvt Aarhundrede
senere, da — atter en Franskmand — Villemin
(1865) beviste, at T. var en Sygdom, som kunde
overføres til andre Individer, idet han ved
Indpodning paa Dyr af tuberkuløse
Sygdomsprodukter fra Mennesker kunde fremkalde ganske
tilsvarende Affektioner hos Forsøgsdyrene.
Disse banebrydende og afgørende Forsøg
gentoges og suppleredes i den følgende Tid af
andre Forskere i forskellige Lande, og samtidig
bidrog den patologiske Anatomis Udvikling ved
Virchow yderligere til at fuldstændiggøre
Kendskabet til T.’s Forhold i forskellige
Retninger.
Medens saaledes Villemin’s Forsøg havde
godtgjort, at T. kunde overføres ved Podning,
»at T. var inokulabel«, og derved gjort det
klart, at det var en Infektionssygdom, og at
den sandsynligvis, som alt tidligere formodet,
tillige var en smitsom, kontagiøs, Sygdom, der
kunde overføres fra Menneske til Menneske,
manglede man dog endnu Kendskab til,
hvorledes den overførtes, og hvad der i sidste
Instans var dens Aarsag. Med andre Ord, man
kendte endnu ikke det Smitstof, der, som det
ved Erfaringer fra andre Sygdomme blev
sandsynligt, ogsaa maatte findes for T.’s
Vedkommende. Først 1882 lykkedes det Robert
Koch at paavise Tuberkelbacillen, som han
fandt i alle tuberkuløse Væv og i de Syges
Afsondringer, især i Opspyttet fra Lungerne, der
antoges at være den væsentligste Bærer af
Smitstoffet.
Tuberkelbacillen, som altsaa er T.’s
Aarsag, er en stavformet Bakterie af 2—3
Mikromillimeters Længde ɔ: som 1/3 af et rødt
Blodlegemes Diameter. Den findes i alle
tuberkuløse Væv og Organer, i Afsondringerne fra
de tuberkuløse Processer og kan gennem
Opspyttet føres langt omkring, da den taaler
Indtørring, kan holde sig længe levedygtig, men
formerer sig ikke ude i Naturen, bl. a. fordi
den til sin Trivsel behøver en vis Varmegrad,
netop den som findes i den menneskelige
Organisme. Man mente, at det især var gennem det
indtørrede Spyt, at den spredtes omkring og
atter ved Indaanding fandt Vej til Menneskers
Lunger, men ogsaa en anden Teori har vundet
Indgang, den saakaldte Draabeteori, iflg.
hvilken de under Hosteanfald udslyngede ganske
smaa Partikler, der indeholder
Tuberkelbaciller, direkte kunde overføre Sygdommen til
sunde.
Der er 4 forskellige Racer: Menneskets
Tuberkelbacille, Kvægbacillen, Fuglebacillen og
Bacillen fra koldblodige Dyr (f. Eks.
Skildpadder). Sædvanlig inficeres hver Art med den
Bacil, som er tilvænnet til den, men fuldstændig
gælder det ikke. Saaledes kan Mennesket
inficeres med Kvæg- og med Fuglebacillen.
Robert Koch fremsatte paa Kongressen i
London 1901, at kun Typus humanus kunde inficere
Mennesker, en Paastand, der vakte stor Opsigt,
men talrige Undersøgelser af forskellige
Forskere, i første Række af J. Fibiger og C. O.
Jensen, har vist, at denne Paastand ikke er
rigtig, ogsaa Typus bovinus kan give Anledning
til T. hos Mennesker, og den gør det i et vist
Antal Tilfælde.
Derfor er det af Betydning at holde
Kvægbesætningen fri for T. I Kampen mod
Kvægtuberkulosen indtager Danmark en fremskudt
Stilling, takket være det fortjenstfulde Arbejde,
der er ydet af Bernhard Bang.
Man var hidtil gaaet ud fra, at det var alene
gennem Opspyttet, at Sygdommens videre
Udbredelse og Overførelse skete, og at
Sygdommens første Opstaaen skete i Lungerne, men
det vides nu, at T. ogsaa kan begynde i andre
Organer, saaledes i Tarmen, og her skulde
Aarsagen være Nydelsen af tuberkuløst Kød, men
navnlig tuberkuløs Mælk (dette gælder i
overvejende Grad for den hos Børn forekommende
T.), endvidere i Huden (som Lupus), i Svælget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
