Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trækkekraft - Trækkepenge - Trækkrog - Trækkrogen - Trækning - Trækningskoefficient - Træk- og Stødapparater - Trækonservering - Træksigte - Trækskøjte - Trækstyrken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gnidningsmodstanden i selve
Lokomotivdampmaskinen forbruger noget af den indicerede Kraft,
og da Middeltrykket bl. a. er afhængig af
Dampindstrømningens Varighed og derfor kun
er en Brøkdel af det effektive Kedeltryk p, kan
Ovenstaaende Formel, gældende for den
maksimale T. (for største Flydningsprocent i
Cylindrene) erfaringsmæssigt ændres til T = 0,65 .
p . d2 . l / D kg. Denne T. kan et Lokomotiv kun
udvikle, saa længe det kører langsomt;
efterhaanden som Hastigheden vokser, maa
Fyldningsprocenten formindskes (Styringen trækkes
nærmere op imod sin Midtstilling), thi ellers
vilde Dampkedlen ikke vedvarende kunne
frembringe den fornødne Dampmængde. Naar
Fyldningsprocenten formindskes, bliver det
indicerede Middeldifferenstryk p mindre, og derfor
aftager T., naar Lokomotivets Hastighed
vokser. Hvis man kender den største T., som et
Lokomotiv er i Stand til at udvikle ved en
bestemt Hastighed, kan man beregne
Lokomotivets maksimale Ydelse N, maalt i H. K. ved
den paagældende Hastighed ved Formlen: N =
T · M / 75, hvor M = det Antal Meter, som
gennemløbes i 1 Sekund. For at kunne nyttiggøre
den af Maskinen udviklede T., er det
nødvendigt, at Gnidningsmodstanden mellem Driv- og
Kobbelhjul og Skinner er tilstrækkelig stor;
denne Modstand varierer stærkt med
Skinnernes Tilstand (tørre eller »fedtede«), men kan
for middelgode Forhold anslaas til c. 1/6 P,
hvor P er den samlede Adhæsionsvægt
(s. d.) — d. v. s. den Del af Lokomotivets Vægt,
der overføres til Skinnerne gennem samtlige
Driv- og Kobbelhjul. 1/6 P er altsaa den største
Værdi, som T. kan antage under normale
Forhold, uden at Hjulene begynder at »spille«
(dreje rundt paa Stedet) paa Skinnerne. Man
kan forøge Gnidningsmodstanden til en vis Grad
ved at sprede Sand paa Skinnerne (se
Sandstrøapparat), hvilket ofte er nødvendigt,
dels ved Igangsætning, dels under Kørsel paa
»fedtede« Skinner.
Ved Fremførelse af et Tog har Lokomotivets
T. en hel Række Modstande at overvinde.
Foruden Lokomotivmaskinens egne Modstande kan
nævnes f. Eks. Modstanden mod Hjulenes
Rulning paa Skinnerne, Gnidningsmodstanden
mellem Akselhalsene og deres Lejer samt
Luftmodstanden; denne sidste er den mest
foranderlige, idet den vokser stærkt med
Kørselshastigheden; til de nævnte Modstande, som altid er
til Stede under Kørselen, kommer yderligere
Stigningsmodstanden og Kurvemodstanden, som
fremkommer henholdsvis paa Banens
Stigninger og i Sporets Kurver. Stigningsmodstanden
er fremkaldt af Tyngdekraften, medens
Kurvemodstanden navnlig hidrører fra en forøget
Gnidningsmodstand mellem Hjulene
(Hjulflangerne) og Skinnerne, men ogsaa opstaar ved
Glidning af Hjulene paa Kurvens Inderskinne,
fordi disse Hjul paa Grund af den faste
Forbindelse med Akslerne maa løbe lige saa mange
Gange rundt som Hjulene paa Yderskinnen,
skønt de har en kortere Vejlængde at
gennemløbe. Alle de her nævnte Modstande kaldes
under eet for Togmodstanden. Udvikler
Lokomotivet netop en Kraft, der er lig
Togmodstanden i det givne Øjeblik, vil hele T. medgaa
til Togmodstandens Overvindelse, og der vil
intet Overskud af Kraft blive til at forøge
Togets Hastighed. Er T. større end
Togmodstanden, vil Togets Hastighed kunne forøges, indtil
T. og Togmodstand igen er lig hinanden,
hvorefter Hastigheden bliver konstant. Omvendt vil
Hastigheden aftage, hvis T. er mindre end
Togmodstanden, indtil T. og Togmodstand bliver
lige store igen (se iøvrigt Lokomotiv, Side
985).
G. K.
Trækkepenge (Søv.). Den Del af en
Sømands Hyre, der efter truffen Aftale udbetales
til hans paarørende i Land.
C. B-h.
Trækkrog, se Kobling, S. 246.
Trækkrogen, se Ryddekrog.
Trækning, mekanisk Proces, ved hvilken man
formindsker en Genstands Tværsnit, idet dens
Længde forøges. T. forudsætter en vis Styrke
hos den behandlede Genstand, for at den ikke
skal rives over under Processen; den egentlige
T. anvendes derfor næsten udelukkende paa
Metaller af betydelig Strækkelighed og fremfor
alt ved Fremstilling af Traad, se Jerntraad,
Metaltraad. T. finder ogsaa ofte
Anvendelse ved Fremstilling af Rør (s. d.). Det, som
karakteriserer Operationen, er, at Genstanden
føres gennem en Aabning, Trækkehullet,
i sin mindste Form kaldet Øjet.
Benævnelsen T. finder derfor ogsaa Anvendelse i visse
Tilfælde, hvor Længdedimensionen lades
uforandret, medens Tværsnittet enten alene
underkastes en Formforandring, som ved
Fremstilling af profilerede Lister af Metalblik, eller
en Tildannelse af Overfladen, hvorved det
overflødige fjernes, som ved Guldlisternes
Gennemgang gennem Trækkejernet (se Guldlister).
I Bygningsteknikken forstaas ved T. f. Eks.
Frembringelse af Profil paa Gesimser o. l., hvor
en profileret Skabelon føres hen ad den med
Puds forsynede Murflade.
(F. W.). Carl J.
Trækningskoefficient [-ef-], se
Metaltraad.
Træk- og Stødapparater, de som Regel
paa hver Ende paa Jernbanekøretøjer,
Sporvogne m. fl. anbragte Konstruktionsdele, der
tjener til dels at overføre Træk fra det ene
Køretøj til de følgende, dels at holde
Køretøjerne sammen med passende indbyrdes Afstand
(se Kobling og Buffere samt
Jernbanevogne, S. 18).
G. K.
Trækonservering, se Træ.
Træksigte, se Sigte.
Trækskøjte, et mindre Fartøj, der
anvendes paa Floder i Holland og føres frem mod
Strømmen ved Hjælp af Tove, som fra
Stævnen vises ind paa Bredden, hvor Mennesker
eller Heste spændes for, medens Fartøjet ved
Hjælp af Roret holdes ude fra Bredden.
(C. L. W.). C. B-h.
Trækstyrken af et Materiale findes som
angivet under Trækforsøg. Dens Størrelse hos
smedeligt Jern findes under Jern, S. 901.
Metallernes T. aftager med voksende
Temperatur, kun smedeligt Jern danner en Undtagelse,
idet dets T. stiger ved en Opvarmning fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
