Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trækforsøg - Trækfugl - Trækfærge - Trækharmonika - trække - Trækkebænk - Trækkejern - Trækkekraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdslinien her er skildrede, passer de paa
sejge Jernsorter, Svejsejærn og blødt Staal. De
andre sejge Materialer vil i Hovedsagen
forholde sig paa samme Maade, idet de forlænger
sig mer eller mindre stærkt og snører sig ind,
før de brydes, men i den første Del af
Arbejdslinien kan der være betydelige Afvigelser.
Saaledes er Flydegrænsen kun skarpt markeret
hos de bløde Jernsorter og nogle
Zink-Kobber-Legeringer, de andre Stoffer har en mere jævn
Overgang mellem Arbejdsliniens stejle og dens
flade Del; specielt gælder dette for alle
Metaller (ogsaa Staal), som er udstøbte uden
derefter at blive mekanisk bearbejdede. Det er
ogsaa de færreste Stoffer, der har en
Proportionalitetsgrænse; i Reglen (saaledes ved
Zinkstøbegods, Kobber, Legeringer m. m.) vokser
Forlængelserne fra Begyndelsen hurtigere end
Spændingerne paa samme Maade som ved de
skøre Stoffer. Til Gengæld er der enkelte skøre
Materialer, som meget haardt Staal, der har
en Proportionalitetsgrænse.
Forsøgshastigheden har Indflydelse
paa Arbejdsliniens Form og dermed paa
Styrke, Brudforlængelse m. m. Jo hurtigere man
vil fremtvinge en vis Deformation, des mere
vokser den indre Friktion, og des større
Spænding kræves der til at overvinde den. Et
Eksempel haves i Beg, der under Tyngdens
Indflydelse langsomt flyder ud til en flad Kage,
mens det springer som et skørt Legeme, hvis
man hurtigt paatvinger det en Formforandring.
Brudstyrken stiger og Brudforlængelsen
aftager med voksende Hastighed.
Forsøgshastigheden har stor Indflydelse paa Styrken af Tin
(ved et normalt Trækforsøg bærer en Tinstang
c. 20 Gange mere end ved et yderst langsomt
Forsøg), Bly, Træ og Læder, og det samme
gælder for alle Metaller, naar Forsøget gøres
ved høj Temperatur, over 2—300°. Jernets
Flydegrænse og de tilstødende Dele af
Arbejdslinien ligger ogsaa højere ved et hurtigt end
ved et langsomt Forsøg, men paa Jernets
Styrke og Brudforlængelse har Forsøgsvarigheden
kun ringe Indflydelse. Om dynamiske T. se
Slagforsøg.
Mellem Forlængelse pr. Længdeenhed, ε,
og Tværforkortelsen pr. Længdeenhed, μ,
bestaar der et Forhold, der er forskelligt for de
elastiske og de blivende Formforandringer; for
de første haves ε : μ = c. 3,5, for de sidste
haves ε : μ — c. 2. Naar en Stang strækkes,
vil 1 cm3 af den forandre sit Volumen til V =
(1 + ε) (1 — μ), der ved Bortkastelsen af
smaa Størrelser af 2den Orden bliver til:
V = (1 + ε) · (1 - 2 μ) — 1 + ε - 2 μ.
(1) Er Formforandringen ren elastisk, faas: V
= 1 + 3,5 μ — 2 μ = 1 + 1,5 μ ɔ: en
Volumenforøgelse. Ved Trykforsøg skifter ε og μ
Fortegn, saa at en elastisk Sammentrykning
medfører en Volumenformindskelse. Et
Legemes Vægtfylde vil altsaa formindskes, naar der
kommer Trækspændinger i det, og forøges, naar
der kommer Trykspændinger i det. Ligesom
hos Luftarterne er den elastiske
Sammentrykning forbunden med Opvarmning og den
elastiske Udvidelse med Afkøling. Ved at maale
Temperaturændringerne i en bøjet Bjælke paa
forskellige Steder kan den neutrale Akses
Beliggenhed findes. (2) Er hele Formforandringen
blivende, faas V = 1 + 2 μ — 2 μ = 1; en
Stangs Volumen forandres altsaa ikke, selv om
den trækkes over. Dette stemmer dog ikke helt;
ved Traadtrækning bliver Metallernes
Vægtfylde forringet, medmindre de udglødes efter
Trækningen. Den plastiske Formforandring
fremkommer ved, at den indre Friktion i Materialet
overvindes, og er altid forbundet med en
Varmeudvikling baade ved Træk- og Trykforsøg.
Mens Støbejern ved et Trækforsøg afkøles, lige
indtil Bruddet sker, har de sejge Metaller et
meget skarpt Vendepunkt, hvor Temperaturen
gaar over fra at falde til at stige, hvilket Punkt
svarer til Flydegrænsen. Naar man maaler
Stangens Temperatur under Forsøget og
optegner den grafisk, fremtræder dette Punkt meget
tydeligt.
E. Su.
Trækfugl, se Træk.
Trækfærge, et bredt, i Reglen fladbundet
Fartøj, som besørger Overskibning af
Mennesker, Dyr og Genstande over Aaløb, Floder e. l.,
hvor der ingen Broforbindelse findes. T.’s Frem-
og Tilbagefart foregaar saaledes, at der fra den
ene Strandbred til den anden fører et Tov, en
Kæde eller Jerntraad saa lang, at den kan ligge
paa Bunden af Vandet. Naar T. skal bevæges
fra een Bred til en anden, føres Tovet over
Ruller i For- og Agterenden af Færgen, og denne
hales da med Haand- eller Dampkraft frem og
tilbage.
(C. L. W.). C. B-h.
Trækharmonika, se Harmonika.
trække (Søv.); et Sejl siges at t. naar det
staar fuldt, hvorved det driver Skibet fremad.
»At have til, alt hvad t. kan«: at have alle Sejl
tilsatte; t. paa Aarerne; at ro til af alle
Kræfter; t. sammen, siges om Luften, naar
den tykner til og faar et uroligt Udseende; t.
Vand, lække.
(C. L. W.). C. B-h.
Trækkebænk, Apparat til Fremstilling af
Metaltraad og Metalrør, til Fremstilling af
profilerede Lister af Metalblik og af Træ. T.’s
Indretning retter sig selvfølgelig efter dens
Opgave.
D. H. B.
Trækkejern, den ved Fremstilling af
Metaltraad (s. d.) brugte Staalplade, gennem hvis
dobbeltkoniske Huller Traaden trækkes. Ved
hurtig Trækning af tynde Traade er Hullerne
forede med en gennemboret haard Sten
(Diamant, Rubin, Safir).
E. Su.
Trækkekraft betegner i jernbanemæssig
Henseende den samlede af et Lokomotivs
Dampmaskine udviklede Kraft, henført til
Drivhjulenes Omkreds. Da denne T. tjener dels til
at trække et Tog over Banen, dels til at bevæge
selve Lokomotivet (eventuelt med Tender), maa
den være større end den T., som virker i
Lokomotivets (Tenderens) Trækkrog, den saakaldte
effektive T., der medgaar til Bevægelse af
selve Vogntoget. T. beregnes f. Eks. for et
almindeligt Højtryks - Tvilling - Lokomotiv efter
Formlen: T = pm · d2 · l / D kg, hvor pm = det
indicerede Middeldifferenstryk i kg pr cm2 af
Dampstemplets Areal, d = Stemplets Diameter i
cm, l = Stemplets Slaglængde i m og D =
Drivhjulenes Diameter i m; da imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
