Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromholt, Sophus - Tromle (i Landbruget) - Tromle (et Slags Køretøj)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
populær Astronomi; han har oversat Newcomb’s
Popular Astronomy, »Omrids af Astronomien«
(Oslo 1887) og skrevet talrige astronomiske
Opsatser, dels i »Naturen«, dels i Dagspressen.
Tillige har han udgivet »Geografiske
Talstørrelser i Billeder« (Oslo 1878) og en hel Del
Børnebøger, hovedsagelig af
naturvidenskabeligt Indhold. (Litt: »Norsk Forf.-Leks.«, V).
J. Fr. S.
Tromle (i Landbruget) er et meget benyttet
Jordbearbejdningsredskab, hvis Formaal er
dels at jævne Jordoverfladen og derunder
knuse de større og mindre Jordknolde, der
efterlades efter de andre
Jordbearbejdningsredskaber, dels at sammentrykke Finjorden om isaaet
Korn eller Frø, for at dette lettere kan komme
til at spire. Grundformen for T. er en Cylinder,
der under Brugen rulles hen over Jordstykket.
Men i øvrigt kan den være meget forskellig
saavel i Retning af Vægt som af Overflade, alt
efter den paagældende Jords Beskaffenhed og
Bearbejdningens nærmere Formaal. T. bestaar
af en stærkt rektangulær Ramme, som i
de kortere Endestykker har Lejer til
Tromlecylinderens Tapper, medens Trækket udøves
paa en af Langsiderne. Tromlecylinderen
gjordes tidligere næsten altid af Træ, for det meste
kompakt, virket af en Stamme af en haard
Træsort, men ogsaa undertiden og
efterhaanden hyppigere af Planker og derfor hul, da
man derved kunde faa den med større
Diameter, samt ogsaa bekvemmere kunde dele den,
hvorved Vendingerne lettes. I de senere Aar
laves T. som Regel af det langt holdbarere Jern,
og man gør da ofte Overfladen ujævn paa
forskellig Maade, hvorved Bearbejdningen i mange
Tilfælde bliver formaalstjenligere. Af saadanne
med brudt Overflade kan nævnes:
Stangtromlen, hvor den arbejdende
Tromleoverflade bestaar af firkantede, kantstillede
Jernstænger, der med indbyrdes Mellemrum er
anbragte ligesom i Plankerne i Planketromlen;
Ring- eller Kamtromlen, bestaaende af
en Del paa den fælles Aksel sidestillede
skarpkantede Ringe, samt Cambridge-T., der
kan betragtes som en forbedret Ringtromle, idet
Ringene skiftevis er tandede og butkantede.
Med en almindelig T. kan i en Dag bearbejdes
4 à 5 1/2 ha. En særlig Form for T. har man i
den saakaldte Undergruudspakker, et
Redskab, der virker ved høje, ret skarpe
hjulformede Ringe og finder Anvendelse ved
Behandling af Jord, der ved en
Un4ergrunclsløsning har mistet sin Kapillaritet. — Betegnelsen
T. anvendes i øvrigt ofte for cylindriske
roterende Arbejdsdele i Landbrugsmaskiner, f. Eks.
T. i Tærskemaskiner, Korntørringsapparater,
Roeskærere o. l.
(H. D.-P.). A. C-n.
Tromle er et Slags Køretøj med et eller flere
meget brede og tunge cylindriske Hjul
(Tromler), der benyttes til Sammenpresning af
Vejmaterialet i en Kørebane af Skærver eller
andet kornet Materiale, for at Overfladen kan blive
fast og jævn. Anvendelsen er over 100 Aar
gammel, først paabegyndt i England af James
Patterson (1822) ved Baning af Skærveveje
med T. byggede af Træ som Bødkerarbejde og
fyldt med Murværk. Trætromlerne, der var
altfor lette, blev hurtigt afløste af Stentromler og
disse igen af Støbejernstromler, der er hule og
indrettede til at fyldes med Vand, hvorved
Vægten forøges med c. 50 %. Da T. blev trukket
af Heste, var det en stor Fordel ved
Støbejernstromlen fremfor Stentromler, at man kunde
begynde Arbejdet paa de løse Skærver med en
mindre Tromlevægt, som lettere kunde
trækkes. En anden Fordel var den, at
Støbejernstromler ikke kan slides urunde, saaledes som
Stentromler let bliver det. En saadan
Hestetromle har et Tromlehjul c. 0,625 m bredt og
indtil 1,8 m i Diameter, og en Vægt, der kan
varieres fra c 45 til c. 65 kg pr løbende cm af
T.’s Bredde. T. har en Akseltap i hver Ende,
hvis Lejer sidder paa en Jernramme, der tillige
har Kulisser til en Styrestang og Hammeltøj
til Forspandet, 4 à 8 Heste.
Damptromler er først byggede i Frankrig
1859. Den mest brugte Form, angivet af
Gellerat, har 2 lige store Tromlehjul, 1,4 à 1,9 m
brede og 1,2 à 1,45 m i Diameter; den ene Aksels
Lejer kan forskydes, saa Akslen danner en
Vinkel med det andet Tromlehjuls Aksel, hvilket
medfører, at T. kører i en Kurve.
Tromletrykket var ikke væsentlig større end de største
Hestetromlers, men Fordelen ved Damptromlen
laa i, at den var lettere at manøvrere og
hurtigt kunde omstyres fra forlæns til baglæns
Gang, saa man kunde tromle ganske korte
Stykker ad Gangen, medens man med
Hestetromler skal have lange Stræk, 3—600 m, for at
Spildet af Tid med Omspænding af Hestene
ikke skal betyde for meget.
Kort efter de franske T.’s Fremkomst
byggede Aveling & Porter i England T. med 4
Hjul, der alle er 50—62 cm brede, 2
tætsiddende Forhjul, c. 1,25 m i Diameter og 2
Baghjul, c. 1,55 m i Diameter med en indbyrdes
Afstand, der er c. 10 cm kortere end den
samlede Bredde af Forhjulene.
Baghjulene er Drivhjul med faste Aksellejer,
medens Forhjulenes Lejer bæres af en Gaffel,
der med Kædetræk kan drejes om en lodret
Akse, saa T. kan køre i Kurver. Den samlede
Vægt af en T. kan ligge mellem 6 og 20 t,
hvoraf de to Trediedele paa Baghjulene, saa
disses Tryk kan naa op til c. 100 kg pr cm
af Bredden. Heri laa dengang et stort
Fremskridt, fordi man saa kunde fasttromle større
Skærver og derved faa Vejen mere holdbar
(se Landeveje).
Den engelske T. er efterlignet og varieret
baade i Tyskland og Sverige; en svensk
Variant har koniske Forhjul med hældende Aksler,
saa nederste Frembringer af de 2 Hjul ligger
i samme vandrette Linie. Fordelen ligger i, at
de koniske Hjul vrider Skærverne samtidig
med, at de trykker dem ned, og derved
kommer Skærverne hurtigere i Leje. Vægten paa
Baghjulene er blevet overdrevet,, saa de
forskød Skærverne i vandret Retning og Vejens
Overflade derved blev bølgeformet, og dette har
medført, at de tungeste T. kom i Miskredit.
Til Brug ved Tjæremakadamisering maa T.
ikke være saa tung som til almindelig
Makadamisering, fordi de tjærede Skærver ikke
behøver saa stort et Tryk og lettere forskydes
vandret end de utjærede.
Damptromler afløses nu mere og mere af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
