Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trollope, Thomas Adolphus - Trolltinderne - Trollurt - Trolovelse - Trolovelse - Tromba - Trombe - Trombetas - Trombidiidæ - Trombone - Tromholt, Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studerede derefter i Oxford. 1842 rejste han til
Italien og levede siden i Firenze. Han har
udgivet en Række historiske Arbejder, af hvilke
kan nævnes: A Decade of Italian Women
(1849), Tuscany in 1849 and 1850 (1859),
Filippo Strozzi, Last Days of Italian Liberty (1860).
Hans Hovedværk paa dette Omraade er:
History of the Commonwealth of Florence (4 Bd,
1865). Desuden kan nævnes Papal Conclaves
(1876), en Pius IX’s Historie, der blev skarpt
kritiseret. I en Række Romaner skildrer han
det italienske Folkeliv, som: La Beata (1861),
Marietta (1862), Giulio Malatesta (1863).
Sammen med sin Hustru skrev han: The Homes
and Haunts of Italian Poets (2 Bd, 1881), og
endelig udgav han en interessant Selvbiografi:
What I remember (3 Bd, 1887-89).
(T. L.). L. O.
Trolltinderne, 1) et 1760 m højt, maleriskt
Fjeld med mange ejendommelige, spidse Toppe
paa Vestsiden af Romsdalen, c. 12 km fra
Romsdalsfjordens Bund. Nærmeste Station paa
Raumabanen er Romsdalshorn Station. 2) Et vildt
Fjeld med 3 større Toppe (990, 994 og 1045 m).
S. f. Trollfjorden paa Østvaagø i Lofoten.
(P. N.). M. H.
Trollurt (norsk), se Steffensurt.
Trolovelse. Angaaende Begrebet, dets
Oprindelse og almindelige historiske Udvikling
henvises til Forlovelse. De retlige Regler
om T. kendes for dansk Rets Vedkommende
først nøjere fra Tiden efter Reformationen, idet
Landskabslovene, der stammer fra en Tid, da
Kirken allerede betragtede Ægteskabs
Indgaaelse som hørende under kanonisk Ret, forbigik
Spørgsmaalet i Tavshed. Da man efter
Reformationen ikke længere anerkendte den
kanoniske Ret som Rettesnor, blev det derimod
nødvendigt for Staten at lovgive om Forholdet,
og en saadan Lovgivning fik man i
Ægteskabsordinans af 19. Juni 1582. Efter denne
medførte T. utvivlsomt en retlig Forpligtelse for
Parterne til at ægte hinanden, men heri var
dens Virkninger ikke udtømte. Vel var det
vistnok Meningen med Ordinansen, at Ægteskab
kun kunde stiftes ved kirkelig Vielse; men da
T., som skulde foregaa for Præsten og mindst
5 Vidner, nødvendigvis skulde ske før Vielsen,
mente man, at det indeholdt et begyndt
Ægteskab, som maatte have visse af dettes
Virkninger, idet Parterne f. Eks. ifaldt Straffe for
Kønsforbindelser med andre, og de af dem
avlede Børn var ægte. D. L. og N. L. bevarede
i det hele denne Ordning. T. skulde ubetinget
foregaa før Vielsen mellem uprivilegerede,
hvorimod Adelen og de, der regnedes lige med
den, havde Tilladelse til at indgaa Jaord (s. d.);
T. kunde omstøde et af en trolovet senere
indgaaet Ægteskab, men de af trolovede avlede
Børn ansaas dog nu kun for ægte, hvis
Fæstemanden døde, efter at Vielsen var berammet.
T. kunde ikke ensidig ophæves uden lovlig
Grund og da kun ved Dom, og ved fælles
Samtykke kunde T. oprindelig heller ikke hæves,
men dette ændredes dog sidst i 18.
Aarhundrede. Den Omstændighed, at Adelen var
fritaget for at indgaa T., bevirkede, at alle mere
velhavende ligeledes søgte at blive fri herfor,
og der udviklede sig et Bevillingssystem, der
bevirkede, at Pligten til at indgaa T. i 18.
Aarhundrede faktisk kun hvilede paa Almuen. T.
var, som Forordning af 4. Jan. 1799, der
ophæver Pligten til T., siger, blevet en ufornøden
Ceremoni, der ofte var til Byrde for den
arbejdende Klasse ved Tidsspilde og unyttig
Bekostning, hvorfor det bestemtes, at Ægteskab
(s. d.) efter foregaaende Lysning altid kunde
indgaas ved kirkelig Vielse uden foregaaende T.
(Ludv. H.). P. J. J.
Trolovelse, det ældre Udtryk for Forlovelse.
Dog havde T. indtil 1799 videregaaende
Retsvirkninger, se under Forlovelse og
Ægteskab.
V. B.
Tromba [’tromba], det italienske Navn paa
Trompeten (s. d.). Tromba marina, se
Trumscheit.
Trombe [Trombə] (italiensk), det samme som
Skypumpe.
Trombetas [trõm’betå∫], Biflod til Rio
Amazonas i Staten Pará, Brasilien, udspringer
under Navnet Rio Curucuri paa Serra Acarahy
ved Grænsen af britisk Guiana, løber mod Ø.,
optager Rio Uanamú, antager Navnet Rio T.
og bøjer nu mod S. Idet den løber ned fra
Plateauet til Amazonas Sletten, danner den et
Vandfald, men bliver herefter sejlbar indtil
Sammenløbet med Rio Amazonas. Paa Sletten
optager den Rio Cuminan, der ligeledes er
sejlbar til Plateauets Fod.
M. V.
Trombidiidæ, se Jordmider.
Trombone, det italienske Navn paa
Basunen (s. d.).
Tromholt, Sophus, dansk-norsk
Nordlysforsker, f. 2. Juni 1851 i Husum, Slesvig, d. 17. Apr.
1896 i Blankenhain, Thüringen, blev efter 1871
at have underkastet sig Skolelærereksamen i
Aarhus 1873 ansat som Lærer i Naturfag og
Matematik ved Horsens Realskole og 1875 i en
lignende Stilling ved Tank’s Skole i Bergen,
hvilken han opgav 1882 for udelukkende at
kunne sysselsætte sig med Studiet af Nordlys.
Allerede 1870 havde han begyndt dette
Studium, men først fra 1878 blev det drevet mere
intenst, idet han fra da virkede for Anstilling
af Nordlysundersøgelser i stor Maalestok
(»Iagttagelser over Nordlys anstillede i Norge,
Sverige og Danmark Septbr 1878—Apr. 1879« [Oslo
1880]). 1882—87 havde han Understøttelse af
den norske Stat og fik ogsaa Bidrag af den
ældre Brygger Jacobsen i Kjøbenhavn. For
disse Studiers Skyld tilbragte han Vinteren
1882—83 i Kautokeino (»Under Nordlysets Straaler«
[Kbhvn 1885, engelsk Udgave London 1885]) og
Vinteren 1883—84 i Reykjavik (»Breve fra
Ultima Thule« [Randers 1885]). 1886 forlod T.
Norge og bosatte sig i Tyskland, hvor han
hovedsagelig var beskæftiget som omrejsende
populær astronomisk Foredragsholder, en
Virksomhed, han begyndte 1884 i Norge (»En Rejse
gennem Verdensrummet« [Kbhvn 1889, tysk
Udgave Dresden 1889]). Foruden den allerede
nævnte Beretning om det første Aars
Nordlysobservationer — de senere Aar har han ikke
bearbejdet — har T. skrevet »Om Nordlysets
Perioder« (Kbhvn 1882) og sammenstillet:
»Catalog der in Norwegen bis Juni 1878
beobachteten Nordlichter« (Oslo 1902). Sine
Observationer i Kautokeino og Reykjavik fik han ikke
udgivet. Ved Siden af Nordlys syslede T. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
