Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 710 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trawl - Trawler - Travnik - Travsport

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ugeløn og en mindre Procent af Udbyttet.
Skipper og Styrmand er som Regel kun
lønnede med Andel i Udbyttet.

Ifølge dansk og islandsk Lovgivning er
Fiskeri med T. forbudt paa Søterritoriet.

Foruden de her beskrevne T.’s, som bruges
til det egentlige store Trawlfiskeri, benyttes
Benævnelsen T. ogsaa i England og Amerika ved
Linefiskeriet om Liner, som udsættes og
indbjerges straks efter Udsætningen. Endvidere
forekommer en stor Mængde mindre T. til
Kyst- og Fjordfiskerier, saaledes
Rejetrawlen, som er af ganske lignende Konstruktion
som Skovltrawlen, men af langt mindre
Dimensioner. Den bruges i Norge fra mindre
Sejlfartøjer, bemandede med et Par Mand, og der
fanges Rejer med den paa Steder, hvor
Bunden er nogenlunde jævn.

Kurren er et Redskab af Konstruktion som
en Bomtrawl af smaa Dimensioner, i Reglen
kun 8 m lang. Den benyttes af tyske
Sejlfartøjer, som fisker i den sydlige Del af Nordsøen
og omkring Horns Rev.

I danske Fjorde, Bælter og Indvande bruges
almindelige Snurrevod (se Vod) som T., idet
de udspiles ved en Bom, som flyder i Vandet,
og til hvilken de er befæstede ved Liner. De
slæbes af mindre Sejlfartøjer og bruges til
Rødspættefiskeri. Ogsaa Aalevod, udspilede ved en
Bom, benyttes i disse Farvande som T. til
Fangst af Aal.

I de senere Aar er stærkt fiskende T.
(Skovltrawl) indførte ved de praktisk videnskabelige
Havundersøgelser, som foretages i de
forskellige Lande. Disse Trawl slæbes ofte i en enkelt
Trosse, og der er da forneden en Hanefod,
hvis to Ender er fastgjorte til hver sin Skovl.
De fisker paa langt større Dybder end de T.,
som benyttes i de almindelige Fiskedampere
(over 1000 Favnes Dybde), og deres Indførelse
har derfor ogsaa paa dette Omraade foraarsaget
et stort Fremskridt. Ogsaa smaa T. til Fangst
af Yngel, der fiskes i den fri Vandmasse, er
taget i Brug ved de videnskabelige
Havundersøgelser (Ringtrawlen, Petersen’s Yngeltrawl).
(Litt.: C. F. Dreschel, »Oversigt over
vore Saltvandsfiskerier«; Johan Hjort,
»Norges Fiskerier«; Joh. Schmidt,
»Fiskeriundersøgelser ved Island og Færøerne«).
F. D.

Fig. 5. Sejltrawler.

Trawler [’trå.£ə] (Søv.), Fiskerfartøj,
forsynet med Trawl. Det er som Regel mindre,
men kraftige og meget sødygtige Dampskibe.
C. B-h.

Travnik, jugoslavisk Departement i Bosnien
med et Areal paa 10116 km² og (1921) 280709
Indbyggere. Hovedstaden T. ligger 74 km VNV.
f. Sarajevo 350 m o. H. paa venstre Bred af
Lachva. 7000 Indbyggere, hvoraf 2/3 er
Muhammedanere. T. er væsentligst bygget af Træ
og har et tyrkisk Præg med sine mange
Moskeer og Minareter. Paa en Bjerghøjde ligger
den gamle Borgfæstning Vlasič. T. var indtil
1850 Hoved- og Residensstad for den tyrkiske
Guvernør over Bosnien. I Egnen om T. findes
udstrakte Brunkulslejer.
(H. P. S.). N. H. J.

Travsport. Der findes 3 Hovedarter eller
Racer af Travere med særligt Ry, nemlig den
russiske, den franske og den amerikanske. Af
den russiske er især Orlov-Traveren bekendt.
Dens Oprindelse henføres til den arabiske
Hingst Smetenka, som 1780 blev indført til
Rusland, men Racen er nu ikke synderlig anset
uden for Hjemlandet, bl. a. fordi den mangler
Ædelhed. Den franske Traver hører især
hjemme i Normandiet, hvor der allerede
omkring 1836 blev holdt Travvæddeløb. Den er
nær beslægtet med det engelske Fuldblod, men
har tillige en Del Norfolkblod i sine Aarer, og
den betegnes da ogsaa i selve Landet som
Halvblod. Af de amerikanske Travere regner man,
at c. 5/6 er direkte Efterkommere af den
engelske Fuldblodshingst Messenger, der er født
1780, og som kom til Amerika 1788. Den til
Danmark indførte amerikanske Traver
Shadeland Lamott nedstammer f. Eks. fra
Messenger baade paa fædrene og mødrene Side. Den
amerikanske Traverrace er altsaa væsentlig
opstaaet ved Indavl, men har dog foruden
Messenger enkelte andre Fuldblodsheste at takke
for sine gode Egenskaber. Overhovedet synes
det, som om det engelske Fuldblods
Medvirkning er nødvendig ikke alene for at skabe en
god Traverstamme, men ogsaa for at
opretholde den. Travløb vil dog aldrig kunne
erstatte Galopløb som Avlsprøver, og
Traverracerne vil derfor heller ikke kunne erstatte
Fuldblodsracen i Avlen. Travløbenes Betydning
bestaar først og fremmest i at frembringe en
korrekt og hurtig Brugshest.

Paa det danske Travselskabs Bane ved
Charlottenlund, oprettet 1891, er der aarlig c. 25
Løbedage, fordelte i to Foraars-, to Sommer-
og et Efteraarsmeeting. De fineste Løb,
Avlsløbene, er Dansk Opdrætningsløb (1609 m),
Dansk Traver-Kriterium (2400 m) og Dansk
Traver Derby (3000 m) henholdsvis for 2, 3 og
4-aarige danske Hingste og Hopper. Paa
Foreningen til den almindelige Hesteavls Fremmes
Bane paa Amager, oprettet 1922, er der aarlig
c. 25 Løbedage.

Hovedprincipperne for Traverens Træning er
de samme som angivne i Art. Træning. Den
væsentligste Forskel ligger i, at Arbejdet tager
Sigte paa andre Kraftydelser end
Væddeløbshestens, da det jo her er Traven, som skal
søges fæstnet og udviklet til sin største
Hurtighed. Pasgang, Treslag (se Trav) og Galop er
ikke tilladte under Løbene, og de maa altsaa
ogsaa søges undgaaede under Træningen.
Under Løbene diskvalificerer disse Gangarter
Hesten til Præmie, hvis de bruges for ofte og
i hvert Fald, hvis de bruges saaledes, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>