Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trawl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten med et stærkt Tov med paanajet Kæde
eller med et Staaltraadstov (Grundtovet), der
for Enderne er fastgjort til Jernbøjlerne, og
som under Brugen følger langs Bunden. Fra
Mundingen snævrer Nettet ind bagtil; kun det
bageste Stykke »Sækken«, der er mere
finmasket end den øvrige Del af Nettet, er lige
bredt paa hele Længden og er forsynet i den
forreste Ende med et Skiltrum, gennem hvilket
Fisken kan passere som i en Ruse, og som
tjener til at holde den fra at undvige. Bagtil er
Sækken aaben, men surret sammen under
Brugen. Naar T. er bjerget, tømmes den for
Fangsten, ved at denne Surring løsnes. Paa Dansk
kaldes den her beskrevne T. Bomtrawlen. I den
nyere Tid bruges Bomtrawlen kun fra
Sejlfartøjer, medens Dampfartøjerne (steam
trawlers) — c. 45 m lange og af 4—5 m’s
Dybtgaaende — (ret kraftige Maskiner og et stort
Lastrum til Fangstens Opbevaring) bruger den
saakaldte Ottertrawl (paa Dansk Skovltrawl),
der adskiller sig fra Bomtrawlen derved, at
Bommen er udeladt, og at Jernbøjlerne er
erstattede ved to svære jernbeslaaede
Træstykker (de saakaldte Skovle), der ligesom Bøjlerne
staar lodret paa Bunden under Brugen. Medens
Bomtrawlen
slæbes ved
Staaltraadstove,
fastgjorte i Bøjlerne,
slæbes
Skovltrawlen ved to Tove
fastgjorte i
Trekant med kort og
lang Side
(Hanefod) til hver Skovl. Bomtrawlen faar
derved under Brugen kun den Spændvidde, som
Bommens Længde tillader, medens
Skovltrawlen — ved at slæbes i Hanefod fra
Skovlene — skærer ud og spreder Redskabet langt
mere, hvorved dette faar en meget større
Fangeevne end Bomtrawlen. Indførelsen af
Skovltrawlen, som foraarsagede en hel Omvæltning
i Trawlfiskeriet, skyldes en dansk Mand, der
fra ung var opdraget i engelske Trawlskibe.
Slæbetrosserne til T. er om Bord rullede paa
et stort og kraftigt Dampspil, der staar forude
eller paa moderne T. midtskibs. Hver
Slæbetrosse har sin Tromle paa Spillet. De føres fra
Spillet over hver sin Jerngalge, een for og een
agter, og opfanges begge agter hver til sin
Slæbestrop. For hver 25 Favne har
Slæbetrosserne en Kættingstrop, der tjener til at
fastgøre dem til Slæbestropperne agter. Naar T.
opbevares om Bord, er Skovlene anbragte i
Galger, der staar paa Dækket i Borde.
Skal den udsættes, fires Skovlene udenbords
og hænges langs Skibssiden i Slæbetovene.
Enden af Trawlnettet gives først udenbords,
derefter det øvrige af Nettet, indtil det hænger
i Skovlene. Man fører da ved Spillet T. saa
langt ud, at den hænger under Vandfladen. Ved
at gaa langsomt frem med Skibet faar man
Skovlene til at skære ud. Man øger Farten,
efterhaanden som T. føres ud og Skibet drejes
op mod Vinden. Naar der er udfiret saa megen
Længde af Slæbetrosserne, at der er c. 3 Gange
Vanddybden ude, og naar en Kættingstrop er
netop ved Slæbestroppen agter, bremses Spillet,
og den agterste Slæbetrosse sjækles i den
nederste Slæbestrop. Et løst Tov med Hage manes
agterfra hen til det forreste Slæbetov og
hugges i dette, hvorefter det kastes til Spils og
hales agterover, til Slæbetovet kan sjækles i den
anden Slæbestrop. Begge Slæbetovene slækkes
derefter af, saa at Stropperne kommer til at
bære. T. slæbes i forskellig Tid efter Dybden,
hvorpaa der fiskes, Vejrliget o. a. m. Den
almindelige Tid at holde T. ude er c. 6 Timer.
Naar den skal bjerges, stoppes Maskinen, og
der hives ind med Spillet i begge Slæberne,
efter at disse er sjæklede los fra
Slæbestropperne, indtil Skovlene er hevne op til Galgerne,
hvor de fastgøres. Ved Hjælp af et Par smækre
Trosser, fastgjorte i T.’s Grundtov, hives dette
ind, indtil Midten af det er indenbords, saa at
Trawlnettet hænger udenbords over Skibssiden.
Mandskabet haler det da indenbords. En
Tovlænge tages rundt om Sækken, der hales
indenbords ved Hjælp af Talje fra Skibets Mast.
Surringen for Enden af Sækken løsnes, og
Fangsten tømmes ud paa Dækket, hvor den sorteres,
renses og pakkes paa Is i Skibets Lastrum.
Fangsten bestaar af saa godt som alle Slags
Fisk, som findes paa eller i Nærheden af
Havbunden, men det er navnlig Fladfisk og Kuller,
som efterstræbes. I de senere Aar er man
begyndt at anvende Skovltrawlen til Fangst af
Sild. Nettet i Sildetrawlen er finere end i den
almindelige Skovltrawl, og Maskerne er
mindre. En tredje Skovl er anbragt paa Midten
af Overliget for at hæve dette et godt Stykke
fra Bunden under Farten. Herved fanger T.
ikke alene den Sild, der staar ved selve
Bunden, men ogsaa den, der staar et Stykke oven
over Bunden.
Besætningen i en Trawler bestaar i Reglen
af 9 Mand, hvoraf 3 i Maskinen. Til Fiskeri paa
islandske og mere fjerntliggende Fiskepladser
hyres 2 à 3 Mand mere, Mandskabet har fast
 |
| Fig. 2. Ottertrawl (Skovltrawl), a1 og a2 Trosser, b1 og b2 Skovlene, c Overliget, d Underliget, e Kalv, f tætmasket Pose, som tilbageholder de mindre Fisk. |
 |
| Fig. 3. En Skovl. |
 |
| Fig. 4. Damptrawler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
