Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldsvig - Toldtarif - Toldunion - Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Norge, hvor Spritsmugleriet har antaget
store Dimensioner, traadte fra 1. Oktbr 1924
ny strenge Straffebestemmelser mod
Indsmuglingen i Kraft, jfr. tillige norsk provisorisk
Anordning af 26. Novbr 1925. Ogsaa
Værditoldbesvigelserne ved »falske Fakturaer« har efter
1922 voldt det norske Toldvæsen meget
Arbejde.
I Efteraaret 1924 afholdtes der i Helsingfors
en Konference til Bekæmpelse af Smugleri af
alkoholholdige Drikkevarer. Der var mødt
Repræsentanter for de 3 nordiske Lande samt for
en Række Østersøstater. Konventionen, der
blandt andet udvider Toldgrænsen, er dog
endnu (1927) ikke tiltraadt af Tyskland; derimod
blev den 23. April 1926 ratificeret af Danmark.
Fr. T.
Toldtarif, se Told og Toldvæsen.
Toldunion, se Toldforening.
Toldvæsen. Efterretningerne om
Toldlovgivning og T. i Danmark er for
Middelalderens Vedkommende kun sparsomme. Ifølge
Beretningen i Knytlingasaga skal Knud Lavard,
der 1115 var bleven Hertug i Sønderjylland,
have indført en Art Told i Byen Slesvig. Han
afspærrede Slien med Jernlænker og lod
Mandskabet i nogle ved Sliens Bredder opførte
Kasteller føre Tilsyn med, at intet Skib blev
indladt, forinden Afgiften var betalt.
Knytlingasaga omtaler kun Sliens-Tolden, der synes at
have været en Vareafgift, men den gamle
slesvigske Stadsret kender foruden Afgift af Skibe
i udenrigsk Fart og en Personalafgift, der
skulde erlægges af hver Mand om Bord for
Udgaaende, en Vareafgift i den ind- og
udgaaende Trafik paa Slien samt ved den
udgaaende Vareførsel til Lands. Ifølge Kong
Valdemar’s Jordebog af 1231 oppebar Kongen
da allerede Heste- og Salttold, men i øvrigt
træffes de ældste Lovbestemmelser om Told i
Købstadretter, Bevillinger, Haandfæstninger og
lignende. Told omtales saaledes i Erik
Menved’s Bevilling af 1319 for Kbhvn samt i
Christoffer II’s Haandfæstning af 1320, ligesom der
nævnes en Told, som Kong Christoffer faa Aar
derefter lod opkræve i Aarhus og Kalundborg.
Den sidstnævnte Told bestod i Modsætning til
den almindelige, lave middelalderlige Told i en
Tredjedel af Skibsladningen.
Af stor Betydning for de danske Konger i 13.
og 14. Aarh. var det store Handelsmarked, der
hvert Efteraar holdtes ved Skanør og
Falsterbo, og for hvilket den betydelige Sildeudførsel
dannede Grundlaget. Tusinder af Indlændinge
og Udlændinge mødtes ved disse Steder, hvor
der foregik en Omsætning af de forskellige
Landes Produkter. Da baade Stranden og
Byerne tilhørte Kongen, og Markedet styredes
af de kongelige Fogeder, udnyttede Kongerne
disse Forhold ved Opkrævningen af en Række
Afgifter, deriblandt Toldafgiften. Tolden var
en Udførselsafgift, der svaredes for de fra
Markedet udførte Varer, og Satserne var lave.
Værdi toldsatserne androg kun henved 1 %, og
for Silden var Tolden forholdsvis lavere. Trods
disse beskedne Satser blev dog Indtægterne fra
Skaane-Markedet Kronens største Indtægt i
denne Periode, og i Slutningen af 14.
Aarhundrede udgjorde Overskuddet herfra c. 6000
Mark Lybsk. Efterhaanden som
Skaane-Markedet tabte sin Betydning for Handelen og
Intraderne, søgte Regeringen andre Udveje. Erik
af Pommern havde saaledes indført
Sundtolden (s. d.), og 1466 indførte Kong Christian I,
der dengang var i Pengeforlegenhed, en høj
»Cise« paa tysk Øl, der var en vigtig
Indførselsartikel i Danmark. Denne Indførselsafgift, der
var fastsat til 4 β for en Tønde tysk Øl, ansaa
Hansestæderne med Føje for stridende imod
deres Privilegier, og Kongen saa sig nødsaget
til at ophæve Afgiften. Den indførtes
imidlertid paa ny i Kongens Handelsforordning af
1475, hvor Afgiften sattes til 1 Lod Sølv pr
Læst, hvilket svarede til 1 1/4 β pr Td. Selv
denne stærkt reducerede Afgift maatte Kongen
to Aar senere ophæve, og først under Kong
Hans lykkedes det at opretholde Afgiften, der
i Christian II’s verdslige Lov findes ansat til 1
Mark for en Tønde Hamburg-Øl eller for et
Fad Emst-Øl, Momme og Pryssing.
En Udførselsafgift, der skulde blive af
stigende Betydning for Staten, fastsattes for
Udførselen af Heste og Øksne fra Riget. Det
vigtigste danske Udførselstoldsted for Øksne var
ved Begyndelsen af 16. Aarhundrede Ribe
Toldsted, ved hvilket Udførselen 1505 naaede over
10000 og 1508 over 13000 Stykker Øksne. Der
udførtes paa Christian II’s Tid gennemsnitlig
aarlig 18000 Stykker Øksne, der repræsenterede
en Indtægt af 250000 Mark Dansk, og for
Kongen en Indtægt af 54000 Mark. 1536 var
Udførselen naaet til 30000 Stykker, og den tiltog
senere meget betydelig. Kongens og Kronens
Ret til Øksnetolden omtales i Christian III’s
Reces af 1558 og i Frederik II’s Haandfæstning
af 1559, ligesom der ogsaa længere ned i Tiden
blev givet mange Lovbestemmelser paa dette
Omraade
Ved den nyere Tids Begyndelse ansaa
Regeringen det som sin Pligt gennem
Udførselsforbud at sørge for, at Landet altid var forsynet
med de vigtigste Livsfornødenheder, og at
Priserne paa disse ikke blev for høje. Allerede
Christian II’s verdslige Lov hjemlede saaledes
et Forbud mod, at Korn udførtes af Riget, og
Christian III’s Reces har Udførselsforbud for
Brændeved samtidig med, at den tillod
Kongens fattige Undersaatter i Landsbyerne at
købe indført Bygningstømmer i Købstadhavnene
(Recessens Artikel 64). Bestemmelser om
Retten til at udstede eller ophæve Forbud
indeholdes i Frederik II’s Haandfæstning (Artikel 29).
Medens Toldbestemmelserne endnu i
Frederik II’s Tid er forholdsvis faa og spredte —
mærkes bør dog Forordningen 29. Januar 1566
om Ind- og Udførselstold samt Accise for Øl
og Brændevin — træffer man under Christian
IV ikke alene egentlige Toldruller med
detaillerede Toldsatser, men tillige en Række
Toldanordninger om Regnskabs- og
Opsynsvæsenet paa Rigets Toldkamre, Bestemmelser,
der kom til at danne et Slags Grundlag for den
senere Ordning. Tolden var i Begyndelsen af
17. Aarhundrede bleven betydelig forhøjet. Paa
Grund af Kalmar-Krigen maatte Kongen
saaledes 1611 forhøje baade Sundtolden og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
