Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldklarering - Toldkommission - Toldkrydser - Toldlovgivning - Toldparlament - Toldpolitik - Toldraadet - Toldregale - Toldrulle - Toldsegl - Toldsvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toldstedets Vagtjournal. — Vareklarering og
Udklarering foregaar efter norsk Lov væsentlig
som i Danmark.
Fr. T.
Toldkommission, se under Toldvæsen.
Toldkrydser, et Fartøj, der assisterer
Toldopsynet i Bevogtningen af Søterritoriet og
Kysterne (se Krydstoldvæsen).
Fr. T.
Toldlovgivning, se Skatter og
Afgifter, S. 521.
Toldparlament, se Toldforening.
Toldpolitik er den sammenfattende
Betegnelse for de Regler, som en Stat bringer i
Anvendelse lige over for Udenverdenen i og
gennem sit Toldsystem. T. er altsaa en Side, og
den efter sine Virkninger paa vedkommende
Lands indre økonomiske Forholds vigtigste Side,
af dets Handelspolitik. Efter sin herskende
Tendens vil T. være et Udtryk enten for
Frihandelens eller for Beskyttelsens Princip og
med den rene Frihandel og det ubetingede
Indførselsforbud som teoretiske Ydergrænser.
Inden for disse vil der imidlertid praktisk gøre
sig en Uendelighed af Afskygninger gældende.
Hvorledes T. udformer sig, vil nemlig stedse
bero paa de konkrete indre og ydre
Omstændigheder, der veksler fra Land til Land, fra Tid
til anden. T. afgiver det følsomste Barometer
for de almindelige handelspolitiske Strømninger
i et Land. Dens Udslag i Tarifsatser og
Toldlovgivning i det hele vil derfor frembyde et i
høj Grad broget Billede. De gamle Doktriner
om »Frihandel« og »Beskyttelse« har dog i
Nutiden mistet en Del af deres Kraft.
Spørgsmaalet er nu nærmere, hvad der under de givne
Forhold viser sig mest praktisk, og her vil
Løsningen ofte bero paa en Afvejning og et
Kompromis mellem de modstridende
Interesser. I et Land, der som Danmark har en saa
betydelig Landbrugseksport, vil Landbruget paa
Forhaand være frihandelsvenligt, imod
Beskyttelsestold og Krisetold, der opfattes som en
Hemsko i den haarde Konkurrence paa
Verdensmarkedet, og det vil være betænkeligt ved
en »aktiv« Told- og Handelspolitik, der vil
kunne fremkalde Repressalier og øge
Eksportvanskelighederne. Omvendt vil Industrien være
interesseret i i Læ af en tilstrækkelig høj
Toldmur at kunne bevare det nationale Marked for
den nationale Industri, forrente sine kostbare
Fabriksanlæg og beskæftige sine Arbejdere.
Hæves eller nedsættes nu Toldbeskyttelsen, vil
Landbruget muligt kunne faa en Del Varer
billigere ind, men dette vil maaske efterfølges af
en forøget Skattebyrde
(Arbejdsløshedsunderstøttelser og lignende). Problemet kan saaledes
i Praksis være vanskeligt nok. Ogsaa den
udenrigske Omsætning vil kunne være af stor
Betydning for et Lands T. Saaledes er for at
tage et Eksempel fra de tre Lande, der har
størst Betydning for Danmarks
Udenrigshandel, England vor største Kunde, der har aftaget
op til 2/3 af hele vor Eksport eller 2 1/2 Gang
saa meget, som vi har hjemtaget derfra. For
Tysklands og navnlig for Amerikas
Vedkommende har Forholdet derimod været det
omvendte med betydelige Indførselsoverskud her
til Landet, og vilde man alene tage
Vareomsætningen som Maal, vilde Danmarks Stilling i
told- og handelspolitisk Henseende over for de
nævnte Lande derfor være meget forskellig.
Se i øvrigt Frihandel,
Prohibitivsystem, Merkantilsystem,
Handelstraktater, Told, Toldvæsen.
Fr. T.
Toldraadet. Ved Toldloven af 5. Maj 1908
§ 39 oprettedes et T. bestaaende af 12
Medlemmer, valgte af Rigsdagen, og 12 Medlemmer,
valgte af Finansministeren (saaledes at der
blandt disse sidste findes mindst 2
Repræsentanter for Handel og Skibsfart, 2 for
Haandværk og Industri og 2 for Landbruget). T.’s
Opgave er ifølge Loven »at drøfte alle
saadanne Spørgsmaal vedrørende
Toldlovgivningen m. m. samt Toldadministrationen, som
forelægges det af Administrationen eller
fremkommer ved Medlemmernes eget Initiativ, samt
foreslaa de Forandringer, som anses for
ønskelige«. Nærmere Bestemmelser om T.’s
Virksomhed indeholdes i øvrigt af Lov af 1. April
1911 og i Toldloven af 29. Marts 1924 § 44.
Fr. T.
Toldregale er den Staten tilkommende
Eneret til at opkræve Told.
Fr. T.
Toldrulle, se Told og Toldvæsen.
Toldsegl er det ved en embedsmæssig
Forsegling anbragte Mærke — ofte i Form af en
Plombe — der betegner en Genstand som
ufortoldet og som værende under
Toldadministrationens Kontrol.
Fr. T.
Toldsvig, en Overtrædelse i svigagtig
Hensigt af de Love, der direkte eller indirekte
værner om Toldintraderne og sikrer disses
Oppebørsel. Det i Toldlovgivningerne tidligere
herskende Forbuds- og Beskyttelsessystem
fremkaldte navnlig i 18. Aarhundrede Europa
over en udstrakt T. Den ældre danske
Toldlovgivning søgte om end med ringe Held ved
haarde Straffebestemmelser at hemme
Indsmuglingerne og de ulovlige Vareudførseler. De
nugældende danske Straffebestemmelser for T.
indeholdes i det væsentlige i Forordningen 1.
Februar 1797, de norske i Lov 20. Septbr 1845.
Straffene er herefter Mulkter og Konfiskation
samt i særlige Forhold Forbrydelse af
Kreditoplagsretten og Borgerskab.
Ved Siden af de ældre Straffebestemmelser
om den egentlige Toldsvig findes der imidlertid
i den nyere nordiske fiskale Lovgivning
gennemgaaende strenge Straffe for Besvigelser af
særlige Afgifter, saaledes i Danmark i Lovene
om Ølbeskatningen og Brænderiafgiften m. m.
Videst inden for den danske fiskale Lovgivning
gaar Toldloven af 29. Marts 1924, §§ 48—49,
der straffer Indsmugling eller Forsøg paa
Indsmugling af Spiritus eller andre højt
beskattede Varer med Konfiskation af Varerne og
under skærpende Omstændigheder af de
Befordringsmidler, som er anvendt dertil; dog
undtages Fartøjer paa 30 t og derover.
Hovedmænd og Medhjælpere i Indsmugling af disse
Varer kan yderligere idømmes Bøder indtil
20000 Kr eller Fængsel. De meget rigoristiske
Bestemmelser strider i flere Henseender mod
de moderne strafferetlige Principper. Der
opstilles saaledes lovbestemte Formodninger mod
Tiltalte, og der kan af Toldbestyrelsen tillægges
Anholdere eller Anmeldere indtil Halvdelen af
Bødernes Beløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
