Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titanic - Titanider - Titanit - Titanjern - Titanjernsten - Titanomachi - Titanotheriidæ - Titansyre - Titchner, Edward Bradford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foundland. T. var paa den Tid sammen med
Søsterskibet »Olympic« Verdens største og mest
fuldkomne Passagerdampere. Dets Drægtighed var
c. 46000 Reg. T., Maskinen udviklede 20000
indicerede H. K., der gennem 3 Skruer gav
Skibet en Fart paa godt 21 Sømil. Gennem et
meget udbredt Skodsystem var Skibets nedre
Del delt i en Mængde vandtætte Rum, hvis
Døre alle kunde lukkes samtidigt fra
Kommandobroen; det var endvidere forsynet med
de mest fuldkomne Redningsapparater og
traadløs Telegraf, saa der var gjort alt for at
redde Skibets Resætning og de 2400 Passagerer,
det kunde medføre, under eventuelt
indtræffende Katastrofer. Der var heller ikke sparet
paa Udstyrelsen, saa selv de mest forvænte
Mangemillionærer ikke behøvede at savne
deres Bekvemmeligheder. T. afgik den 10. Apr.
1912 fra Southampton paa sin første Rejse til
New York. Søndag den 14. Apr. Kl. 10,20 Em.
løb T., der da var 270 Sømil fra Cape Race paa
New Foundland, i stille men taaget Vejr ind i
en Samling Polaris, der oprev dets Sider i saa
stor Udstrækning, at det ikke kunde holdes
flydende, men begyndte at synke 1/2 Time efter
Sammenstødet og gik til Bunds 4 Timer efter.
Redningsarbejdet var meget besværligt, da der
hurtigt opstod Panik om Bord og mange af
Redningsbaadene blev slaaet i Stykker af Isen.
Kun 705 Personer blev reddet og optaget af
Damperen »Carpathia«, som var tilkaldt
gennem den traadløse Telegraf, der blev betjent
til det sidste, medens 1635 omkom. Blandt de
sidste var Skibets Fører og Forfatteren W.
Stead, der ved sin heltemodige Optræden
beroligede de ombordværende, saa de gik i Døden
under Salmesang.
C. B-h.
Titanider, se Titaner.
Titanit (Sfen), et i smaa Mængder meget
udbredt Mineral, bestaar af kisel- og titansur
Kalk (CaSiTiO5) og danner monokline
Krystaller med stærkt varierende Habitus. Haardheden
er lidt ringere end Feldspatens, Vægtfylden
3 1/2, Glansen stærk Glasglans; de hyppigste
Varieteter er mørkebrune, andre er gule,
grønne ell. røde, ikke sjælden gennemsigtige.
Mineralet er især udbredt som akcessorisk
Bestanddel i Granit og Syenit, saaledes paa en
Mængde Steder i Skandinavien (ogsaa paa
Bornholm). Store og smukke Krystaller findes
paa Sprækker i krystallinske Bjergarter, især i
Alperne (Grisons, Tavetsch), sjældnere findes
Mineralet i kornet Kalksten. I Norge findes
smukke Krystaller især ved Arendal og Kragerø.
Varieteter af T. er Ligurit (æblegrøn, fra
Piemont), Alshedit (yttriumholdig, fra
Småland) og Eukolit-T. (ceriumholdig, fra
Langesund).
(N. V. U.). O. B. B.
Titanjern (Ilmenit, Menaccanit,
Titanjernerts, Titanjernsten), et sort,
metallisk Mineral, som ligner Jernglans i Ydre,
i Haardhed og Vægtfylde, men adskiller sig
derfra ved at indeholde vekslende Mængder
Titan. Normalt T. har Formelen FeTiO3;
mange Varieteter indeholder tillige Jerntveilte
og lidt Magnesia, svarende til den alm. Formel
m(Fe,Mg)TiO3 + nFe2O3. Krystalformen ligner
Jernglansens, men hører til den
romboedrisk-tetartoedriske Klasse; et bekvemt Kendemærke
i Modsætning til Jernglans er den sortbrune
Pulverfarve. T. er overordentlig udbredt som
Krystaller og Korn i Granit, Gnejs, Gabbro,
Serpentin og andre Bjergarter; ved disses
Forvitring kan der derfor opstaa titanjernholdigt
Sand (Titanjernsand). Bekendte
Findesteder for store og smukke Krystaller er
Kragerø (her Krystaller af indtil 8 kg’s Vægt),
Snarum og Ekersund i Norge, Miask i
Ilmen-Bjergene, forskellige Steder i Staten New York.
— Varieteter, der har faaet særlige Navne, er
Crichtonit fra Dauphiné og
Kibdelofan fra Gastein, begge sammensatte som
normalt T.; Iserin fra Iserwiese (Böhmen)
danner sorte afrundede Korn i Sand. —
Oktaedrisk T. ell. Titanmagnetjern er
Magnetjern med indtil 25 % Titansyre (TiO2)
og er ligesom alm. T. hyppigt som Korn i Sand;
det findes desuden som underordnet Bestanddel
i mange Basalter.
(N. V. U.). O. B. B.
Titanjernsten, se Titanjern.
Titanomachi [-’ki’]t se Titaner.
Titanotheriidæ [-te-], Familie af uddøde,
uparrettaaede, meget store, plumpe Hovdyr
fra Nordamerikas eocæne og oligocæne Lag. I
det Ydre viser de Lighed dels med Tapir, dels
med Næsehorn. De største kunde blive saa
store som Nutidens Elefanter. Paa de øvre
Kindtænder havde de inderste Spidser paa
Kronen mistet den oprindelige skarpkantede
V-Form og var blevet kegleformede. Hos de
ældre Former er Fortænderne veludviklede, hos
de yngre er de smaa eller helt forsvundne.
Dette beror sikkert paa, at disse yngre Former
— saaledes som den dybt indskaarne
Næseaabning viser — har haft mere bevægelig
Overlæbe, som de, mere end Fortænderne, har
anvendt til at tage Føden med. Denne har næppe
bestaaet af det sejge Græs, men af mere let
tyggelige Ting. Hos de yngre Former fandtes
paa Næsebenets Bagrand to tværstillede
Benudvækster, der sikkert har været hornklædte.
Lemmerne var kraftige; paa Forlemmerne
fandtes 4 Tæer, paa Baglemmerne 3, som hos
Nutidens Tapirer.
M. D.
Titansyre, se Titan.
Titchner [’tit∫nə], Edward Bradford,
Psykolog, f. i Chichester i England 11. Januar
1867, har studeret i Oxford og i Leipzig under
Wundt, som hvis Elev han kan betragtes;
oprindelig gav han sig af med Fysiologi og
Biologi. Fra 1892 har han været ansat ved Cornell
Universitetet i U. S. A. som Professor i
Psykologi. Han har betydet meget som
Laboratorieorganisator og Lærer for amerikanske
Psykologer. T. har bl. a. skrevet: Outline of
Psychology (1896), Primer of Psychology (1898),
Experimental Psychology, a Manual of
laboratory practice (1901—05). Denne Bog, der er i
4 Rind, 2 for de Studerede og 2 for Læreren,
giver gode Oplysninger om historiske Forhold,
om Fremgangsmaader, Forsøgsteknik og om
Litteratur. Elementary Psychology of Peeling
and Attention (1908), Experimental Psychology
of the Thought process (1909), Textbook of
Psychology (1910), A Beginners Psychology
(1915).
Edg. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
