Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tisvilde - Tisza (ungarsk Navn for Theiss) - Tisza (ungarsk Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskole, Kro, flere Pensionater, Savværk,
Teglværk og Opdragelsesanstalten »Godhavn« for
vanskelige Drenge, oprettet 1893 (af A.
Frydensberg) og senere udvidet med Plads for
80. Lidt vestligere ved Kattegatkysten
ligger Fiskerlejet Tisvildeleje omgivet
af mange Landliggervillaer. Her er
Badehotel, opført 1895 (Arkitekt: V. Holck),
Afholdsrestaurant, flere større Pensionater,
Toldopsyn, Redningsstation, Telegraf- og
Statstelefonstation og Bølgebryder paa 1 m dyb
Vand; endvidere Endestation paa Privatbanen
Helsinge-T. Tæt ved Fiskerlejet i Skrænten ved
Kysten findes Helene Kilde og i
Nærheden »Helenes Grav«, begge ganske uden
historisk Hjemmel sat i Forbindelse med den
svenske Helgeninde Helene (se Art. »Helene«
Bd XI S. 173), men har ikke desto mindre
gennem Tiderne været Genstand for en stærk
Valfart af Syge.
V. f. de ovennævnte Byer ligger paa et
bakket Terrain den store og i mange Henseender
interessante Plantage Tisvilde Hegn, som
er en af de største ved Kunst frembragte Skove
fra ældre Tid i Danmark. Skovanlægget
paabegyndtes c. 1730 som Værn mod den Sandflugt,
man da var i Færd med at dæmpe, men først
henimod Aar 1800 kom der Fart i Arbejdet.
Der har været forsøgt mange forskellige
Træarter; men i stort Omfang er kun Skovfyr,
Rødgran og Birk lykkedes; mest ejendommelig
er den vejrslagne Strækning (»Troldskoven«,
»den forvitrede Skov«) ud mod Stranden,
bevokset med Skovfyr, som er aldeles forkrøblet
af Stormen fra Kattegat. — Ved den
sydvestlige Udkant af T. Hegn ligger Ruinerne af
Asserbo (s. d.). (Litt.: H. Mortensen, »T.
Hegn« i Botanisk Forenings Festskrift 1890).
(C. V. P.). M. S.
Tisza, ungarsk Navn for Theiss (s. d.).
Tisza [’tiså], gammel ungarsk, protestantisk
Adelsslægt.
1) Koloman T., f. 16. Decbr 1830, d. 23.
Marts 1902, optraadte Oktbr 1859 offentlig med
en kraftig Indsigelse mod Regeringens
egenmægtige Fastsættelse af de protestantiske
Kirkers Retsstilling. Et Tilbud om en Post som
Overgespan afslog han n. A. 1861 valgtes han
til Underhuset og blev dets Næstformand
(foretrukken for Jul. Andrassy); var efter Grev
Teleki’s Selvmord sammen med K. Ghyczy
Fører for det udprægede »Beslutningsparti« og
siden 1865 for venstre Centrum, der stod
mellem Deak’s maadeholdne Parti og det yderlige
Uafhængighedsparti. Kun ugerne bøjede han
sig for Udsoningen med Østerrig 1867; men da
Ghyczy var falden til Føje i Decbr 1873, fulgte
han Jan. 1875 efter og erklærede sig villig til
at godkende den nævnte Overenskomst som
Grundlag for Ungarns statsretlige Stilling. Han
fremkaldte derved Sammensmeltningen af sine
Meningsfæller med Deak’s til et stort frisindet
Parti, blev Marts 1875 Indenrigs- og Oktbr s. A.
tillige Førsteminister. Støttet af et stærkt og
stedse voksende Flertal styrede han Landet
uafbrudt indtil Marts 1890 med Kraft og
Dygtighed, gennemførte en Række vigtige
Fremskridt (Forvaltningens Omordning, Herrehusets
Omdannelse m. m.), hævdede Ungarns
Jævnbyrdighed med Østerrig og Magyarernes
Overvægt over de andre Folkeslag samt
Dobbeltrigets Magtstilling paa Balkan-Halvøen (ved
Bosniens Tilknytning) og Forbundet med
Tyskland. Han afgik, fordi han misbilligede den
særlige Lov om Statsborgerret for L. Kossuth,
der opfattedes af Kejser-Kongen som en
Krænkelse. Han øvede dog indtil sin Død en ret
betydelig Indflydelse i Underhuset.
2) Ludvig eller Lajos T., foreg.’s
Broder (1832—98), valgtes ligeledes 1861 til
Underhuset, men gik senere over til Deak’s Parti og
blev 1867 Overgespan. Juni 1871—Marts 1874
var han Minister for de offentlige Arbejder og
blev efter den store Oversvømmelse af
Szegedin 1879 kgl. Kommissær for at lede Byens
Genopførelse; lønnedes 1883 for denne
Virksomhed med Titlen Greve af Szegedin. Novbr
1892 blev han Minister ved Hoffet i Wien indtil
Juni 1894. 1904 rejstes i Szegedin et
Mindesmærke for ham.
3) Stefan eller Istvan T., Greve, Søn af
K. T., arvede sin Grevetitel og sin Formue
efter L. T., f. 22. Apr. 1861, d. 31. Oktbr 1918.
Efter at have studeret baade hjemme og i
Tyskland blev han tidlig ansat i
Indenrigsministeriet og gav sig nu særlig af med
Undersøgelsen af de ungarske Landboforhold (skrev 1897 et
vigtigt Skrift herom). Allerede 1886 valgtes han
ind i Underhuset, hvor han siden havde Sæde
indtil sin Død, og sluttede sig straks til det
liberale Parti, som da stod under Faderens
Ledelse. 1902 støttede han kraftig Ministeriet
Banffy imod den voksende Opposition, var
n. A. en kort Tid Husets Formand og blev
Oktbr 1903 Første- og Indenrigsminister. I et
Lovudkast om ny Udskrivning til Hæren
foreslog han 1904 Tjenestetiden nedsat fra 3 til 2
Aar og havde desuden udvirket visse
Indrømmelser fra Kongens Side til Magyarernes
nationale Ønsker; som ivrig Tilhænger af
Forbindelsen med Østerrig mente han, at man for
Tiden burde nøjes dermed. Dette
tilfredsstillede dog ikke det mere udprægede
»Uafhængighedsparti«, og T. søgte nu at bryde dets
Modstand ved Hjælp af nogle Ændringer i
Forretningsordenen, som han ved en Overrumpling
havde faaet vedtagne. Dette skærpede
Striden, og efter Udfaldet af nye Valg Jan. 1905
maatte T. søge sin Afsked, hvad dog først
tilstodes ham Juni s. A. I de følgende Aar holdt
T. sig noget i Baggrunden, indtil han 1910 fik
sit Parti omdannet til »det nationale
Arbejdsparti«, der var mere stemt for virkelige
Fremskridt end for den ophidsende og dog golde Strid
om de statsretlige Forhold. Ved Valgene Juni
1910 vandt det en glimrende Sejr, og som
Husets Formand kvalte han ved sin
hensynsløse Optræden enhver Modstand, hvad der
medførte en Tvekamp med Grev M. Karolyi.
Juni 1913 blev han selv paany Førsteminister
og viste sig stadig som en afgjort Hævder af
Magyarernes politiske Overmagt over for de
andre Folkestammer i Riget, til hvis nationale
Krav han intet Hensyn vilde tage. Han havde
vistnok Juli 1914 ikke ringe Del i
Østerrig-Ungarns skarpe Optræden over for Serbien, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
