Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tissot, James Joseph - Tissot, Simon André - Tissot, Victor - Tissø - Tista - Tistedalen - Tistel - Tisvilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tissot [ti’so], James (Jacques)
Joseph, fransk Maler og Raderer, f. 15. Oktbr
1836 i Nantes, d. 3. Aug. 1902 i Bouillon (Doubs).
Han uddannedes paa École des beaux-arts,
under H. Flandrin og Lamothe, malede dels
middelalderlige Billeder med stor Omhu for
Nøjagtigheden i det kulturhistoriske Apparat,
Dragter etc. og i Leys’ arkaistiske Stil — hans
»Faust« (1861) kom til Luxembourg-Museet —,
dels yndefulde moderne Kvindetyper og
overhovedet Skildringer af moderne Liv: »Hvilende
Kvinder«, »Ung Kvinde«, »Sidste Aften« etc.
1871 maatte han flygte fra Paris til London
som formentlig Deltager i Kommuneopstanden.
Da omsider Forvekslingen af ham med hans
kommunistiske Navne var opklaret og han
derfor ikke længere holdtes boycottet af det fine
engelske Selskab, der hidtil havde hørt til hans
Kunder (Prinsen af Wales), blev
Konjunkturerne ham til Gengæld saa meget mere gunstige;
han blev i høj Grad feteret, udførte talrige
Bestillinger, Portrætter o. a., idet hans Kunst
med dens skarpe Konturtegning og fine
Detailbehandling forstod at lempe sig salonmæssigt
efter engelsk Smag (1885 femten elegante
Pasteller »Kvinden i Paris«). Den Formue, han
nu tjente, gav ham Lejlighed til gentagne
Studierejser til Palæstina. Dette blev Anledningen
til Hovedværket, det store Pragtværk til Jesu
Historie, og hans Kristus-Maleri overhovedet.
Hans Billedcyklus med Hundreder af
Illustrationer — efter Akvareller og Pennetegninger —
hvilende paa dybtgaaende arkæologiske og
bibelske Studier udkom omsider færdig som La
vie de notre Seigneur Jésus-Christ (865
Kompositioner med forklarende Noter og Tegninger
af J. T. [Tours 1897, ogsaa en engelsk
Udgave]); han har desuden malet Illustrationer til
det gamle Testamente. T. har endvidere med
Rette vundet Navn som Raderer (ogsaa med
kold Naal): »Kalkutta-Galleriet«, »Foyeren i
den store Opera«, »Den fortabte Søn« og
talrige andre. Paa den franske Udstilling 1888 i
Kbhvn saas hans Les adieux og Akvarellen
Rêverie. Til Luxembourg-Museet kom bl. a. Suiten
L’enfant prodigue og Portrætter, deriblandt et
udmærket Dameportræt; til
Ackermann-Samlingen i Lübeck kom det farvedelikate
»Baadfart«.
A. Hk.
Tissot [ti’so], Simon André, schweizisk
Læge, f. 20. Marts 1728 i Grancy, Kanton Waad,
d. 15. Juni 1797 i Lausanne. T. studerede i
Genève og Montpellier, hvor han 1749 tog
Doktorgraden. Han nedsatte sig i Lausanne,
ved hvis Univ. han blev Professor, men kaldtes
1780 af Kejser Josef II til Professor i Pavia
og Forstander for den medicinske Klinik der,
men flyttede tilbage til Lausanne 1783. T.
skabte sig en meget betydelig Praksis og kom i
stort Ry bl. a. ved at behandle Kopper med
afkølende og sedative Midler, noget der ganske
stred mod det gængse, og ved at optage en
hidsig Kamp for Indførelsen af Variolationen.
Om denne skrev han L’inoculation justefiée,
dissertation pratique et apologétique sur cette
méthode avec un essai sur la mue de la voix
(1754). Han er ogsaa meget kendt som
socialhygiejnisk Forf., f. Eks. gennem den i uhyre
mange Oplag fremkomne L’onanisme ou
dissertation physique sur les maladies produites par
la masturbation (1760) og gennem Avis au
peuple sur la santé (1760), der oversattes paa
næsten alle europæiske Sprog. I Danmark
oversatte I. C. Tode flere af hans Skrifter ell.
leverede Udtog af dem. T.’s Anseelse kan
maales ved, at Paven modtog ham i Audiens,
skønt T. var Protestant. Hans samlede Skrifter
udkom 1820 i Paris.
J. S. J.
Tissot [ti’so], Victor, fransk Journalist og
Forfatter, af schweizisk Herkomst, f. i
Fribourg 15. Aug. 1845, d. 1917, var først Redaktør
i Lausanne, bosatte sig 1874 i Paris, foretog
Rejser i Tyskland, Østerrig og Rusland og har,
foruden Oversættelser fra Tysk, bl. a. udgivet:
Les beaux-arts en Suisse (1869), Voyage au pays
des milliards (1875, ny Udgave 1916), Les
Prussiens en Allemagne (1876), Vienne et la vie
viennoise (1878), Les mystères de Berlin (1879),
Voyage au pays des Tziganes (1880), Russes et
Allemands (1881), La Hongrie et l’Adriatique au
Danube (1882), La Russie et les Russes (1887),
La Suisse inconnue (1888), Le pôle nord et le
pôle sud (1887), L’Afrique pittoresque (1887),
Les derniers Peaux-Rouges de l’Amérique du
Nord (1889), Les fugitifs en Sibérie (1890),
Simone, histoire d’une jeune filte moderne (1913),
Un lys dans la neige (1915) o. fl. 1915 udgav
han om Verdenskrigen La grande guerre
racontée par les soldats et les témoins.
S. Ms.
Tissø, næst Arre, Esrom og Mos Søer
Landets største Indsø, ligger i Vestsjælland
(Holbæk Amt, Løve, Ars og Skippinge Herreder),
c. 10 km SSV. f. Jyderup; dens største
Udstrækning er i S.—N. c. 5 km med en største
Bredde af 3,5 km, og Arealet er 13,3 km2. Den
ret regelmæssige, ægformede Sø, hvis
Vandspejl kun ligger c. 2 m over Havfladen,
gennemstrømmes af Halleby Aa (s. d.), og ved et
Stemmeværk i denne kan Søens Vandstand
reguleres. Mod Ø. er T. omgivet af et højt
Bakkeland, til Dels med Skove (Kløveshøj 100
m), men i øvrigt af lavtliggende, aaben Slette.
M. S.
Tista, den nederste Del af
Fredrikshaldvasdraget, udspringer fra Femsjøen og
gennemstrømmer i vestlig Retning Tistedalen (s. d.).
Den falder ved Fredrikshald ud i Iddefjorden.
T. danner flere Vandfald, hvoriblandt
Tistedalsfoss, Skonningfoss og Posnesfoss. T.
repræsenterer 16100 H. K., heraf er i 1918 8900 H. K.
udbygget. (Litt.: R. Bødtker, »Tista
kanal«, Teknisk ukeblad, 1912).
M. H.
Tistedalen kaldes det Dalføre, der fra
Femsjøen fører ned til Iddefjorden ved
Fredrikshald. Det gennemstrømmes af
Tistedalselven (se Tista), der danner mange Fosser
og Stryk, omkr. hvilke der er anlagt en Mængde
Savbrug og Fabrikker af forsk. Slags. T.
kaldes ogsaa en Fabriksbydel ved Tistas Udløb af
Femsjøen, som udgør en Del af Fredrikshald.
(P. N.). M. H.
Tistel (norsk), se Tidsel.
Tisvilde (»Tirs Væld«), Landsby i
Nordsjælland, c. 11 km NNØ. f. Frederiksværk og 19 km
NV. f. Hillerød (Frederiksborg Amt, Holbo
Herred, Tibirke Sogn). I Byen er der Skole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
