Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibet - Tibet (se Merino) - Tibetansk Bjørn - Tibetansk Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moskus, Uld, Filt etc. Udførsel langt større end
Indførsel. Transporten af Varerne sker paa
Ryggen af Jak-Okser. Religion. T. er Buddhismens
Hovedsæde. I Byen Lhassa har indtil 1904
Buddhisternes Pave, Dalai Lama, resideret.
Landet er fuldt af Klostre og Munke. Den
tibetanske Form for Buddhisme har drevet
Ceremonitjenesten til dens yderste Grænse. Kendt
er Brugen af Bedemaskiner. Landsdele. T.
falder i 6 Provinser: 1) Monjul, mod V.,
omfatter den tibetanske Del af Indus’
Strømomraade; Hovedstad er Gartok. 2)
Dokthol omkr. Brahmaputras Udspring;
Hovedstad er Tadam. 3) Tsang (Chang) Øst for
Dokthol. I Hovedstaden Shigatse residerer
Bogdo Lama. 4) Ju ell. Wei længere mod
Ø. med Hovedstaden Lhassa. 5) Kham, den
bedst befolkede Del af Landet med
Hovedstaden Tsiamdo ved det øvre Løb af Mekong.
Alle disse Provinser staar under Dalai Lama.
6) Prov. Kuku Nor, der omfatter hele den
nordøstlige Del af T., staar direkte under en
kinesisk Guvernør, der residerer i Sining
i Provinsen Kansu. En stor Del af
Indbyggerne i denne Provins er Kinesere. 7) En Del
af det østlige T. med delvis kinesisk
Befolkning var tidligere indlemmet i Provinsen
Szetshwan, men forenedes 1908 med Dele af det
østlige T. til en ny kinesisk Provins Hsikan.
Historie. Efter Sagnet skal T.’s gamle
Konger stamme fra Slægten Sakja, til hvilken
Buddha hørte. I 7. Aarh. e. Kr. indførtes
Buddhismen under Kong Srongtsan Gampo, der
udvidede Riget med flere Provinser, flyttede
Residensen til Lhassa og indledede venskabelige
Forbindelser med Kina. Under Cri Srongdetsan i 8.
Aarh. stod T. paa Højden af sin Magt. Under
Ralpatshan (806—842) udbrød en Revolution p.
Gr. a. Misfornøjelse med Kongens Begunstigelse
af Gejstligheden. Kongen blev myrdet, og under
de derefter opstaaede Uroligheder løsrev flere
Provinser sig og dannede selvstændige
Smaariger, I 13. Aarh. stod T. under Mongolerne.
I 14. Aarh. optraadte Munken Tsongkhapa,
Stifteren af Guldhuernes Sekt og Grundlæggeren
af Præstevældet i T. De flg. Aarh. optages af
Kampe mellem Hierarkiets Tilhængere og
Modstandere. Gentagne Gange faldt paa
Gejstlighedens Opfordring Horder af Mongoler ind i
Landet, og endelig 1640 anerkendtes Dalai
Lama som Landets verdslige Overhoved. I de
næste Menneskealdre udkæmpedes frygtelige
Kampe mellem Dsungarerne og Kineserne om
Hovedindflydelsen paa Valget af Dalai Lama,
Kampe der førte til, at T. fra 1720 kom under
Kinas Overhøjhed. T. har stadig under
Præsteherredømmet været et mere ell. mindre aflukket
Land. Kun med Uvilje har Regeringen fundet
sig i, at europæiske Rejsende har besøgt
Landet, Adgangen til Lhassa har stadig været dem
forment, og kun modvillig har den fundet sig i
Handelssamkvem med Nabolandene. For at
afslutte en Handelstraktat mellem Indien og T.
sendte den indiske Regering 1903 en
Ekspedition over Himalaja til Gyangtse; men da Dalai
Lama vægrede sig ved at træde i Forbindelse
med den, forstærkedes Ekspeditionen og
trængte i Sommeren 1904 frem til Lhassa uden
at have truffet væsentlig Modstand. Dalai Lama
var imidlertid flygtet til Urga i Mongoliet. Med
den kin. Resident afsluttedes en Traktat, der
aabnede nogle Markeder for Handelen mellem
Tibet og Indien. Da Dalai Lama endelig kom
tilbage, fandt han en kin. Administration og kin.
Tropper i Lhassa, som betydelig indskrænkede
hans egen Myndighed. Under den kin.
Revolution ophørte imidlertid atter det kin.
Herredømme i T., og Dalai Lama blev Landets
virkelige Herre. Hans Myndighed udøves gennem
en Regent, udnævnt bl. de højeste Lamaer.
Denne har ved sin Side fem Ministre. (Om
Opdagelseshistorie, se Asien, S. 236). (Litt.:
Rockhill, The Land of the Lamas [Lond.
1891]; samme, Ethnology of T. [Lond. 1895];
Hedin, »En Færd gennem Asien« I—II [Kbhvn
1898]; samme, »Die
geographisch-wissenschaftliche Ergebnisse meiner Reisen in
Centralasien 1894—97« [Petermann’s
Mittheilungen, Ergänzungsheft 131, Gotha 1900];
samme, »Tusind Mil paa ukendte Veje gennem det
inderste Asien og T.« I—II [Oslo 1903];
samme, Scientific Results of a Journey in
Central Asia 1899—1902 [Leipzig 1908]; samme,
»Transhimalaya« [Sthlm 1909]; samme,
Southern T. [Sthlm 1917-22]; L. Millone,
Bod-Joul on T. [Paris 1906]; E. Kawaguchi,
Three Years in T. [Madras 1909]; Brandt,
»Aus dem Lande des lebenden Buddhas«
[Hamburg 1909]; A. F. Legendre, Massif
Sino-Thibetain [Paris 1916]; L. Conolly. T. and
Turkestan [London 1921]).
M. V.
Tibet, se Merino.
Tibetansk Bjørn, se Bjørne, S. 337.
Tibetansk Sprog og Litteratur. De
forskellige Sprogarter, som tales i Tibet, hører
alle med Undtagelse af de to Dialekter Sopka
(mongolsk) og Gyarung (kinesisk) til den
saakaldte tibeto-birmanske Gruppe af
Enstavelsessprogene, men Tibetansk indtager dog indenfor
disse i mange Henseender en særlig Stilling,
der gør det til et interessant Fænomen i
Sprogvidenskaben. Denne Særstilling, som man har
betegnet som et Mellemtrin mellem Enstavelses-
og agglutinerende Sprog, har været Genstand
for Uenighed bl. Forskerne, idet man tidligere
(Schmidt og Schiefner) var nærmest
tilbøjelig til heri at se en sproglig Udvikling
fra Enstavelsessprog til agglutinerende Sprog,
medens man senere (Cunningham,
Jäschke, E. Kuhn) har søgt at vise, at man i
Tibetansk havde et opr. Flerstavelsessprog, der
var stærkt paa Veje til at blive monosyllabisk.
Tibetansk (bod-skad) falder i 3 Grupper af
Dialekter: 1) en vestlig (i Provinserne Ngari
og Khorsum i Stor-Tibet, samt i Baltistan,
Lahul, Ladakh og Kashmir), 2) en central (i
Provinserne Tsang og U (ell. Wei) med
Hovedstaden Lhassa) og 3) en østlig (i Provinsen
Kham), hvortil kommer Sproget i Bhotan
(bhot = tibet. bod); af disse staar de vestlige
Dialekter gennemgaaende paa et ældre
Standpunkt og nærmer sig mest det skrevne Sprog
(chos-skad), medens de centrale sammen med
Rigssproget i Lhassa (phal-skad) danner et Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
