Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over i det bagindiske Bjergsystem. Bjergtoppe
paa 7—8000 m er hyppige overalt i T.,
Passerne ligger 4500—5500 m o. H. Klimaet er
yderlig kontinentalt med meget stor Forskel
paa Sommer og Vinter. Landets store Højde
gør dog, at saavel Vinterens som Sommerens
Temperaturer er meget lave. For Sommeren
fandt Rockhill i en Højde af 4600 m en
Middeltemperatur af 7°. For Vinteren kan
Middeltemperaturen antages at være c. ÷ 25°—÷20°.
Altsaa en Sommervarme som i Sydgrønland,
en Vinterkulde som i Nordgrønland. Imidlertid
er Sommeren i T. meget forsk. fra den
grønlandske derved, at Luften er uhyre tør, Himlen
oftest skyfri og Temperatursvingningerne uhyre
store. Midt om Sommeren indtræffer ofte Frost
og Snestorme, medens Temperaturen andre
Dage kan stige til 20°-28°. Paa Tsaidam
Plateauet i det nordøstlige T., som kun er
2700—3000 m højt, fandt Koslov ÷ 13° i
Middeltemperatur for Jan., 17° for Aug. I Lhassa, i
en Dal i det sydlige T., 3540 m o. H., fandtes
et enkelt Aar 19,5° i Middeltemp. for Aug., 16,7°
for Septbr. Temperatursvingningerne er meget
store. I Septbr forekom saaledes Nattefrost,
medens Varmen en anden Dag steg til 31,7°.
I det nordlige og centrale T. er Nedbøren
meget ringe og Luften meget tør. I Tsaidam fandt
Koslov, at Luftens Fugtighed om Sommeren
var 45 %, om Efteraaret 39 %, om Vinteren
56 %, om Foraaret 36 %. Fugtighedens
Stigning om Sommeren skyldes Udløbere af den
kin. Sommermonsun, hvormed stemmer, at
Hovedmassen af den sparsomme Nedbør faldt
i Maj—Juli. Aarets samlede Nedbør (10,8 cm)
faldt paa 44 Dage, hvoraf 12 med Sne. Det
sydlige, vestlige og østlige T. er nogenlunde
rigt paa Nedslag. Mod Ø. danner
Dangla-Kæden Klimagrænsen. Medens de fugtige
Søndenvinde om Sommeren overøser dens
Sydskraaning med Regn, Hagl og Sne, er
Nordskraaningen meget tør. Klimaforskellen udøver en
betydelig Indflydelse paa Landets
Overfladeformer. I den Del af T., der er nogenlunde rig
paa Nedslag, løber vandrige Floder, der stadig
uddyber Længdedalene mellem Foldekæderne.
Mod V. flyder Indus og dens Bifloder, den
sydlige Del af Landet afvandes af
Brahmaputra, den østlige Del af Salwen,
Mekong, Jangtsekiang og Hoangho.
Særlig mod Ø., hvor Regnmængden er ret
betydelig, styrter Floderne frem gennem dybe
Kløfter, paa begge Sider omgivne af de
granklædte Skraaninger af de mægtige, over 7000
m. høje Bjergkæder, fra hvis hvide Rygge
Gletscherne hænger ned. Bl. disse Kæder kan
nævnes Gangri mellem Brahmaputra og
Salwen. Et ganske andet Udseende har den
centrale og nordlige Del af T., hvor Nedslaget
er højst ubetydeligt. Floderne er vandfattige
og naar kun til den nærmeste Lavning i
Terrainet, hvor der dannes en Saltsø. Denne Del
af T. er overordentlig rig paa Søer. Da
Fordampningen fra deres Overflade er større end
Nedslag og Tilløb, tager de stadig af i Omfang.
Næsten alle er omgivne af højereliggende
Strandlinier, der viser Søernes højere
Vandstand i Fortiden. Manglen paa større Vandløb
betinger de forholdsvis jævne Terrainformer i
denne Del af Landet. Bjergene er som
begravede i de Grusmasser, der er opstaaede ved
Klippernes Vejrsmuldring. Hvad der skrider
ned ell. blæser ned i Foldedalene, bliver
liggende, da der ikke er rindende Vand nok til
at føre det bort. Følgen heraf bliver, at Dalene
efterhaanden opfyldes, mellem Kæderne
dannes flade Højsletter, paa hvilke de vandfattige
Bække langsomt sniger sig fremad. Højsletterne
ligger i Reglen kun faa Hundrede m under
Passerne, i Reglen 4—5000 m o. H. Kun i det
nordøstlige T. findes en lavere Højslette
Tsaidam, kun 2700 m o. H. De største Saltsøer
er Tengri Nor (4630 m o. H.), Dangra
Jum (4500 m), Chargut Cho, Ike
Namur Nor, Kuku Nor (3260 m).
Snegrænsen ligger i T. meget højt. Paa samme
Kæde ligger den altid lavest paa Sydsiden.
Derimod viser der sig den Mærkelighed, at
Snegrænsen ligger lavere paa de sydlige Kæder
end paa de nordlige. Dette skyldes
Snemængdens stærke Aftagen mod N. I det nordlige T.
er en ringere Sommervarme i Stand til at
bortsmelte hele Vinterens Snelag p. Gr. a. dettes
ringe Mægtighed. Paa Sydsiden af Himalajas
Hovedkæde ligger Snegrænsen ved en Højde
af 4900 m., paa Sydsiden af den nordlige
Parallelkæde ved 5700 m. i det centrale T. ved
5900—6000 m. Bjergenes store Højde muliggør
dog store Firnmasser og mægtige Gletschere.
Plantevæksten er paa Højsletterne fattig
og steppeagtig. Den dannes væsentlig af Græs
(Kobresia tibetica), Løg (Allium scenescens),
Astragalus og Rabarber. I de dybere Dale i
Syd-T. optræder forsk. Buske og Smaatræer
(Hippophaes, Tamarix), kun de dybt
nedskaarne Dale i det østlige T. har Skov af Gran og
Birk. Dyreverdenen er forholdsvis rig.
Paa Højstepperne tumler sig Hjorder af
Jak-Okser, Antiloper (Tetraceros quadricornis,
Pantholaps Hodgsonii) og Vildæsler (Equus
hemionus), medens uhyre Masser af Gnavere finder
deres Føde i Steppens Løgvækster. Paa
Bjergene findes Moskushjorte og vilde Faar.
Gribbe, Ravne, Snefinker og Steppehøns hører til
de almindeligste Fugle. Befolkning.
Hovedmassen af Befolkningen er Tibetanere
(Bhot, Bodpa). Mod N. findes enkelte Stammer
af Tyrkere (Horpa) og Mongoler
(Songpa), medens kin. Kolonister trænger frem i de
østlige Dale og ved Bredderne af Kuku Nor.
Tibetanerne hører til den mongolske Race.
Uden for T. bor de i Bhutan, Sikkim, Nepal og
Kashmir. De er af middelhøj Vækst, gullig ell.
lysebrun Hudfarve. Haaret er sort og glat,
Øjnene sorte, Ansigtet kantet, Panden lav,
Næsen lige, Læberne tykke. I det centrale T.
lever den yderst faatallige Befolkning i Telte
som Nomader med Hjorde af Jak-Okser og
Faar. I de sydlige og østlige Dale er
Befolkningen bosiddende og driver Agerbrug (Byg)
ved Siden af Kvægavlen. Af Metaller udvindes
Guld og Jern, medens Saltsøerne leverer Salt,
Salpeter og Boraks. Industrien indskrænker sig
til Husflid. Handel drives baade med Kina og
Indien. Der indføres især Te, Tobak og
Industrivarer, medens der udføres Guld, Ædelstene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
