Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorkell, þorkell máni þorsteinsson - Thorkelsson, Jón - Thorkelsson, Jón (Skolemand og Filolog) - Thorkelsson, Jón (Litteraturhistoriker og Arkivar) - Thorkil den Høje - Thorlacius, Børge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hedensk Gode, troede han dog paa den Gud, som
havde skabt Solen. Han har ogsaa en betydelig
Del i den frugtbare Lovgivningsvirksomhed, der
udfoldedes i 10. Aarh.
B. Th. M.
Thorkelsson [rpår.kjælså.n], Jón
(Thorchillius), islandsk Rektor, født 1697, død
5. Maj 1759. Efter at have studeret ved
Kjøbenhavns Universitet og i Kiel blev han
1728 Rektor ved Latinskolen i Skálholt, hvilken
Stilling han opgav 1737 og tog til Kbhvn.
Misfornøjet med Tilstandene paa Island anmodede
han om, at forsk. nærmere betegnede Forhold
paa Island maatte blive undersøgte og
forbedrede. Dette førte til, at en
General-Kirkevisitator blev sendt til Island 1741. Hertil blev
Pastor Ludvig Harboe udset, og T. blev hans
Tolk og Medhjælper. Efter 4 Aars Arbejde paa
Island vendte de tilbage til Kbhvn, hvor T.
tilbragte Resten af sit Liv, beskæftiget med
litterære Sysler. Han oversatte paa Islandsk religiøse
Skr og skrev en Del angaaende den isl.
Litteraturhistorie. Fra ham stammer i det
væsentlige Idea historiæ litterariæ Islandorum, der
er offentliggjort under N. P. Sibbern’s Navn i
Dreyer’s Monumenta anecdota (Lübeck og
Altona 1760). 3. Apr. 1759 oprettede T. et
Legat til Opdragelse og Undervisning af fattige
Børn i Gullbringusyssel, hvor han var født.
(Litt.: »Æfisaga Jóns Þorkelssonar
skólameistara i Skálholti« [Reykjavik 1910]).
B. Th. M.
Thorkelsson (Þorkelsson)
[’þår.kjælså.n], Jón, islandsk Skolemand og Filolog,
født 5. November 1822, død 21. Januar 1904.
Efter at være bleven Student fra Reykjavik Skole
1848 tog T. til Kjøbenhavns Universitet, hvor
han tog filologisk Eksamen 1854; derpaa blev
han Lærer, senere Overlærer (1869) og Rektor
(1872-95) ved Latinskolen i Reykjavik. Han
var en paa sit Omraade grundlærd og
myreflittig Mand; det var den nordiske Filologi, især
det gamle Sprogs Grammatik, han studerede;
han har her leveret flere særdeles dygtige og
nøjagtige Afhandlinger (om de stærke Verbers
Bøjning; islandsk [Reykjavik 1888—94];
konjunktiviske Former, islandsk [1887] o. s. v.);
fremdeles har han forfattet flere Rækker af
»Supplementer til islandske Ordbøger« (I: 1876,
II: 1879—85; III: 1890—97, dette især vigtigt;
IV: 1899), der udmærker sig ved
overordentlig Nøjagtighed. T. har besørget nogle
populære Sagaudgaver (Egilssaga 1856 o. s. v.)
samt skrevet en litteraturhistorisk Afhandling
om Fagrskinna og den legendariske Olafssaga
(i »Safn til sögu Islands«, I), en Biografi efter
Kilderne af Høvdingen Gissurr Þorvaldsson
(s. d.), udg. 1868. Fremdeles har han fortolket
Skjaldekvad i flere af de isl. Sagaer, men her
har han ikke ydet noget betydeligt, og hans
Fortolkning er temmelig aandløs. Som
Skolemand var T. overmaade nidkær og
samvittighedsfuld, men Omstændighederne førte det med
sig, at han underviste i de klassiske Sprog, men
ikke i Islandsk, hvortil han dog først og
fremmest var kaldet. Han blev Æresdoktor ved
Kbhvn’s Universitet 1877 og Medlem af det
danske Videnskabernes Selskab 1876.
F. J.
Thorkelsson (Þorkelsson)
[’þår.kjælså.n], Jón, islandsk Litteraturhistoriker og
Arkivar, f. 16. April 1859, d. 10. Februar
1924, Student fra Reykjavik Skole 1882,
cand. mag. i nordiske Filologi 1886, Dr. phil.
1888. Siden 1900 beklædte han Stillingen som
Arkivar ved det isl. Landsarkiv i Reykjavik;
som saadan udviste han stor Dygtighed, idet
han saa at sige skabte Arkivet. Hans Studier
gælder nærmest Islands Litteratur- og
Personalhistorie efter 1400; heri erhvervede han sig en
fortrinlig Indsigt. T. har udgivet »Digtningen
paa Island i 15. og 16. Aarh.«
(Disputatsafhandling) samt fortsat Udgivelsen af Diplomatarium
Islandicum (Bd II—XII); han har udgivet isl.
Nekrologier med genealogiske Tabeller
(1893—96); desuden har han udg. Stefan Olafsson’s (s.
d.) Digte m. m. og forfattet en hist.
Fremstilling af »Kong Jürgensen«’s Bedrifter paa Island
1809, »Saga Jörundar Hundadagakóngs« (1892).
Han udgav i Kbhvn et illustreret Maanedsskrift
»Sunnanfari«, 1—5 (1891—96). Endelig havde
han paabegyndt en samlet Udgave af isl.
Digtning efter 1400, hvoraf dog kun 2 Hæfter
udkom; desværre er Udgaven ret mangelfuld. Han
var Hovedstifteren af »Sögufjelag« (Samfund til
Udgivelse af hist. Skrifter vedrørende Island),
og han var i de sidste Aar Formand for det
Isl. litt. Selskab. Kort før sin Død udgav han
en Samling af Digte af en ret ejendommelig
Art.
F. J.
Thorkil den Høje, dansk Høvding. T. var
Søn af den Skaanske Stormand Strutharald og
Broder til Jomsvikingehøvdingen Sigvald; selv
hørte han ogsaa en Tid til Jomsvikingerne.
Senere spillede han en betydelig Rolle under de
Danskes Englandstog; 1009 førte han en stor
Flaade til England, og Angelsachserne maatte
udrede 48000 Pd. Sølv i »Danegæld«. Endnu i de
flg. Aar var T. de Danskes Fører i England; han
kunde ikke hindre Ærkebisp Ælfheah’s Drab
(1012), men snart efter sluttede han Forlig med
Kong Ethelred og blev hans Landeværnsmand.
Under Svend Tveskæg’s afgørende Tog (1013)
stod han da paa Angelsachsernes Side; men da
Svend Tveskæg’s Søn Knud gjorde sit store
Englandstog, sluttede T. sig til ham og deltog
med Hæder i Hovedslaget ved Assandun (1016).
Efter Edmund Jernsides Død gjorde Knud T.
til Jarl over Østangel, men senere blev de
uenige, og 1021 erklæredes T. fredsløs i England
og erstattet med Angelsachseren Godwin. 1022
udsonedes de dog atter, T. sendtes til Danmark
som Rigsstyrer, og det blev overdraget ham at
opfostre en af Knud’s Sønner der. Sin Stilling i
England genvandt T. ikke, og hans Dødsaar er
ukendt; som Jarl i Danmark efterfulgtes han
snart af Knud’s Svoger Ulv.
J. O.
Thorlacius [tår-], Børge, Prof., Søn af
nedenn. S. T., f. 1. Maj 1775, d. 8. Oktbr 1829.
Han tog teologisk Attestats 1796 og Aaret efter
filologisk Embedseksamen; 1803 blev han
Professor i lat. Sprog ved Univ. T. var ikke nogen
fremragende Mand, men stærkt interesseret
baade for filologisk og teologisk Videnskab.
Han skrev flere Afh. om lat. og gr. Emner,
ligesom han ofte holdt Taler om forsk. lærde
Emner, som han samlede i 5 Bd Prolusiones et
opuscula academica (1806—22). Men disse hans
Arbejder havde ikke megen Værd lige saa lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
