Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorild, Thomas - Thórisdalur - Thorit - Thorium - Thorkel Adelfar - Thorkelin, Grímur Jónsson - Thorkell, þorkell máni þorsteinsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1794), der er Udtryk for T.’s efter den franske
Revolution forandrede Syn paa Statsordningen;
hans tidligere Tilhængere følte dette Skrift som
et Frafald og fandt sig ikke tilfredse ved
Fremhævelsen af det enkelte Menneskes Rettigheder.
Samme Aar sendte han Reuterholm sin
Ansøgning om Biblioteksplads i Greifswald, hvori han
gør et ret kompromitterende Tilbagetog fra
sine tidligere Fordringer til Friheden og
Nationen og i Stedet vælger Realiteterne
Sikkerhed og Retfærdighed og derfor anser sig for
udmærket i Stand til at kunne retlede
Opinionen. Han fik dog ingen Betydning; hans
Skrifter var i den følgende Tid mest filosofiske,
skrevne paa Latin og Tysk. Efter at T. mod
den Armfelt’ske Sammensværgelse havde
udarbejdet Digtet »Själfständigheten«, som meget
bidrog til, at hans Landsforvisning, hævedes,
udgav han kun et svensk Skrift, »Handbok för
omtänksama hushåld i diäten« (1795, 2. Udgave
1834), som igen vakte Leopold’s Satire.
Derimod fandtes der efter hans Død flere
uudgivne Digte, deriblandt en Del af hans
allerbedste, saaledes »Gothamannasånger«, »Hildur«,
»De tvänne åldrarne« o. fl.
T.’s Maal var, som han selv udtaler, at
forklare Naturen og reformere hele Verden; men
hans reformatoriske Ideer, som i flere
Tilfælde blev anerkendte, faldt dog til Jorden
over for hans Samtid; hans Voldsomhed og
utøjlede Kraft bevirkede Overdrivelser og Fejl,
som nødvendigvis maatte prisgive ham for
Kritikken. Hans Digtning var Udtryk for
umiddelbare Følelsesudbrud, der hverken søgte efter
Form eller Rim, men brød frem i Udraab og
Interjektioner; derfor blev han en Fornyer af
Digtningens Indhold; men hans Produktion blev
dog væsentligst Prosa, og ogsaa der er han
mere Taler end Forfatter, storslagen og
voldsom i sine Udtryk. Han fortsætter i flere
Henseender de bedste af Frihedstidens
Traditioner, men baade i politisk og æstetisk Retning
var han Foregangsmand for de Tanker, som
kom til Frembrud efter hans Død; de ny
Tanker kom vel fra Tyskland, men i hans
voldsomme og snildrige Produktion fandtes Tilløb
og Antydninger, som nu droges frem til klarere
Vurdering. Hans Person er gjort til Genstand
for Digtning baade af Ossianilsson og
Gernandt-Claine. T.’s »Samlade Skrifter« udgaves af E.
G. Geijer, I-IV (1820-35) og af Hanselli i
2 Bind (1873—81). »Valda skrifter« (1908).
(Litt.: Atterbom, »Svenska Siare och
Skalder«, III; E. G. Geijer, »T., tillika en
philosophisk eller ophilosophisk bekännelse«
[1820]; C. J. Lénström, »T.’s ästhetiska
åsigter till ett helt sammanstälda« [1837]; J. A.
Nyblæus, »Den filosofiska forskningen i
Sverige från slutet af adertonde århundradet«
[1873—81]; B. v. Beskow, »Om den estetiska
betydelsen af T.’s strid emot Kellgren och
Leopold« [1873 i »Svenska Akademiens
handlingar«]; Albert Nilsson, »T.« [1915]).
O. Th.
Thórisdalur [þo^u.res’da.lør], se
Langjökull.
Thorit [to-], et tetragonalt Mineral, isomorft
med Zirkon, er den vigtigste i Naturen
forekommende Forbindelse af det sjældne Grundstof
Thorium og sammensat ThSiO4. Farven er sort
ell. sortebrun, Brudet muslet, og Glansen paa
Brudfladen begagtig. En orangebrun Varietet
kaldes Orangit. Mineralet findes paa
Pegmatitgange i Langesundsfjord og ved Arendal,
men er i det hele sjældent. Det har været
anvendt til Fremstilling af Salte, hvormed
Gasglødenet imprægneres (nu bruges mest
Monazit). Auerlit, Freyalit og Eukrasit
er halvforvitrede Varieteter af T.
(N. V. U.). O. B. B.
Thorium [’to’-], Th med Atomvægten 232,4,
er et Grundstof, der hører til de sjældne
Jordarters Metaller. Berzelius fandt det i Thorit og
opkaldte det efter Guden Thor; senere er det
fundet i Monazitsand (se Monazit), hvoraf
dets Forbindelser nu fremstilles
fabriksmæssigt. T. kendes som et graat Metalpulver, der
kan opløses i koncentreret Svovl-, Salt- og
Salpetersyre, og som i Luften kan brænde til
Thoriumoxyd, Thoriumilte, Thorjord, ThO2.
Dette dannes ogsaa ved Ophedning af Nitratet,
Th(NO3)4,6H2O; blandes det med 1 %
Ceriumoxyd, vil det ved Glødning udsende et kraftigt
Lys, og det anvendes derfor til Auernet. T.
er radioaktivt og har haft stor Betydning for
Studiet af Radioaktivitet (s. d.) (Smlg.
Radiumbehandling, S. 863).
S. P.
Thorkel Adelfar, Helten i en eventyrlig
norsk Skippersaga (Sakse’s 8. Bog); han sendes
af den hedenske Kong Gorm paa
Opdagelsesrejse mod Nord, naar Jætternes Verden,
Geirrød’s og Gudmund’s, og til sidst selve den bundne
Udgaardsloke og maa i sin største Nød tage
sin Tilflugt til de Kristnes Gud. (Litt.: Paul
Herrmann, »Die Heldensagen des Saxo
Grammaticus« [1922], S. 583-608).
(A. O.). H. El.
Thorkelin [’tår-], Grímur Jónsson,
Arkivar og Lærd, f. 8. Oktbr 1752, d. 4. Marts 1829,
var født paa Island og af isl. Herkomst, men
blev dimitteret fra Frueskole i Kbhvn 1773,
cand. jur. 1776. Efter at han havde gjort sig
kendt ved sin Interesse for Oldtiden og dens
Frembringelser (udgav den gamle isl.
Kristenret 1775, Arne’s [yngre] Kristenret 1777;
deltog i Udgivelsen af Eyrbyggjasaga [udg. 1787],
Diplomatarium Arnamagnæanum, I—II [1786]),
blev det ham overdraget at foretage en Rejse
til Storbritannien og Irland for der at studere
nordiske Oldtidsmindesmærker 1786, hvorfra
han vendte tilbage 1791. Paa denne Rejse var
det, at han fremdrog Haandskriftet af det
berømte oldengelske Kvad »Beovulf«, som han
for fyrste Gang udgav 1815 under Titlen: De
Danorum rebus gestis sec. III et IV poema
Danicum dialecto Anglosaxonica. Dette var hans
Livs Bedrift. Hans øvrige videnskabelige
Virksomhed er af liden Betydning. T. blev
Gehejmearkivar 1791, en Stilling, han beklædte til
sin Død. (Litt.: P. Pjetursson, Hist.
Eccl. Isl.).
F. J.
Thorkell, þorkell máni
þorsteinsson, isl. Lovsigemand 970—984. Han var
Sønnesøn af Ingólfr Arnarson, Islands første
Landnamsmand. Han var berømt for sin
Retfærdighed og rene Levned; man valgte ham derfor
ofte til Voldgiftsdommer. Skønt han var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
