Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termostøtte ell. Termosøjle - Termotelefon - Termoterapi - termotropiske - Ternate - Ternaux, Louis Mortimer - Terndrup - Terne (Tjenestepige) - Terne (teknisk) - Terne (se Lotteri) - Terner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Termostøtte ell. Termosøjle, se
Termoelektricitet.
Termotelefon, se Telefon.
Termoterapi (gr.), Læren om
Sygdomsbehandling med Varme (se Bad, S. 491).
termotropiske (gr.) Bevægelser (bot.), se
Bevægelser, Planters.
Ternate, Ø i nederlandsk Indien, hørende
til Molukkerne, 9000 Indb., danner et af
Hollænderne afhængigt Fyrstendømme. Sammen
med Fyrstendømmerne Tidor og Batjan samt
Dele af Celebes og Molukkerne hører det til
Residentskabet T. Hovedstaden T. har 6000
Indb., en Havn, Sultanens Palads og er Sæde
for en hollandsk Resident.
M. V.
Ternaux [tær’no], Louis Mortimer,
fransk Politiker og Historiker, f. i Paris 22.
November 1808, d. 6. November 1871, blev
1842 valgt til Deputeretkamret af Vælgerne i
Byen Rethel (Ardennerne) og støttede
Ministeriet Guizot; efter Febr 1848 var han
Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling,
senere af den lovgivende Forsamling og fulgte
royalistiske Anskuelser. Efter Statskuppet 2.
Decbr, som han var Modstander af, traadte
han tilbage i Privatlivet og beskæftigede sig
med Studiet af Revolutionens Historie. Han
skrev saaledes Le Peuple aux Tuileries 20. Juin
1792 (Paris 1864), La Chute de la Royauté 10.
août 1792 (Paris 1854), og hans berømteste
Værk er Histoire de la Terreur 1792—94 d’après
des documents authentiques et inédits (6 Bd,
Paris 1862—69), der blev prisbelønnet af
Akademiet, og som har en særegen Betydning, fordi
det, ganske vist kun delvis, indeholder
Dokumenter, hvortil Originalerne forsvandt i Maj
1871. T.’s Synspunkter med Hensyn til
Revolutionen er antirevolutionære. 1871 valgtes han
som Legitimist til Nationalforsamlingen, men
døde samme Aar.
(J. L.). H. J-n.
Terndrup, Landsby med bymæssig
Bebyggelse i det nordøstlige Nørrejylland,
Himmerland (Lyngby Sogn, Helium Herred, Aalborg
Amt), ved Landevejen mellem Aalborg og
Hadsund, c. 27 km SSØ. f. Aalborg. 12 km N. f.
Hadsund og 4 km SV. f. Bælum Station. Byen,
som er Tingsted i 64. Retskreds
(Hellum-Hindsted Herreder), havde 1. Febr 1921 94 Gaarde
og Huse med 397 Indb. (1916: 422, 1911: 409).
Der er Filialkirke, opført 1900—01; Skole, Ting-
og Arresthus, som ejes af Amtet, opført 1885,
med Politikontor, Kontor og Bolig for
Dommeren; Amtssyge- og Epidemihus, opført 1892, med
24 Senge; Apotek og Kredslægebolig.
Endvidere: Kro, Filial af Landbosparekassen i Aalborg;
Maskinværksted, Maskinsnedkeri, Farveri,
Teglværk, Mølle, Andels-Elektricitetsværk og
Andelsmejeri. Byen, som ogsaa er Sessionssted,
har Telegrafstation og Postekspedition.
M. S.
Terne (oldn. þerna, jfr tysk Dirne),
Tjenestepige, især Kammerpige hos en fornem
Dame. Ordet er afledet af det oldgermanske
Ord þeva, Træl, og er maaske beslægtet med at
tjene.
V. D.
Terne (teknisk), gammel Benævnelse for
Underpanden i Fodlejet til en staaende Aksel, som
er terningdannet, saa at dens forskellige Flader
efter hverandre kan bruges som Støtte for
Akslens Tap.
(F. W.). D. H. B.
Terne, se Lotteri.
Terner (Sterninæ) kaldes en ejendommelig
udformet Gruppe af Maagefuglene
(Laridæ), med c. 70 Arter udbredte over det meste
af Kloden. Hos T. er særlig Flyveevnen
udviklet; de har de gode Flyveres lange, spidse
Vinger, hvilket i Forening med den mere ell.
mindre kløftede Hale giver dem et svalelignende
Ydre (»Søsvaler«). Fødderne er meget smaa,
Løbet kort, Fortæerne forbundne ved en
indskaaren Svømmehud. Næbbet er ret langt, lige,
spidst og temmelig kraftigt. Kroppen er kun
lille, navnlig i Forhold til Vingerne. Farverne
er hvide, graa ell. sorte, en mørk Hætte finder
hos mange Slægter. De to Køn er væsentlig
ens farvede, hvorimod Vinter- og navnlig
Ungedragten med dens mere brogede Tegning
afviger ikke lidt fra de gamle Fugles
Sommerdragt. Luften er T.’s Element; de hviler sig
paa Jorden ell. paa Vandet, men er kun lidet
skikkede til Gang ell. Svømning. Føden tager
de i Flugten, idet de styrter sig ned efter den
i Vandet ell. paa Jorden. Æggenes Tal er 2—4,
de har graalig Bundfarve med mørke Pletter;
de fleste Slægter yngler paa Jorden, ved Havet
ell. Indsøer, en enkelt i Træer.
Til den største Slægt Sterna med c. 40 Arter
hører de fleste af de i Europa forekommende
Arter, der næsten alle har nærstaaende
Slægtninge i Nordamerika. Ternen (Alm. T.,
Hætteterne, norsk: Makrelterne,
Tedne) (S. hirundo L.) har en Krop omtr.
saa stor som en Drossels, dybt indskaaren Hale
med de yderste Fjer stærkt forlængede.
Farven er paa Oversiden graalig, paa Undersiden
hvid; som hos alle andre i Nordeuropa
levende Arter er Hovedets Overside (Hætten) sort;
Fødderne er røde ligesom Næbbet, der dog har
sort Spids. Ternen er vidt udbredt, yngler i
den største Del af Mellem- og Sydeuropa, en
Del af Asien og Nordamerika; i Norge yngler
den alm. langs Vestkysten op til
Trondhjemsfjorden; i Danmark findes den overalt ved
Fjorde og Indvande, mindre ved selve Havet;
den kendes af alle og hører med i Billedet af
et dansk Fjordlandskab. Som alle nordligere
T. er den Trækfugl, kommer til Danmark i
Begyndelsen af Maj og søger snart til
 |
| Dværgterne, Terne og Sortterne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
